Erik Grave, Erik Mogensen Grave, 26.9.1624-22.2.1691, biskop. Født i Lund, død i Århus, begravet i domkirkem sst. G. blev student fra Lund 1643, valgte til privat-præceptor Hans Svane der altid viste sig som hans trofaste velynder, tog 1645 teologisk eksamen og blev derefter hører i Lund. Han nød stor anseelse som skolemand, og da han 1649 blev rektor i Helsingborg fulgte flere af hans disciple med fra Lund for at fortsætte skolegangen under hans vejledning. 1650 blev han præst i Hornslet og derved nøje knyttet til Rosenkrantzerne. Da han forlod Helsingborg nød han den ære at skolebørnene fulgte ham til skibet, og at deres forældre bragte ham mindegaver til tak for hans skolegerning. 1655 fik han befaling til at prædike ved hoffet, og 1660 lod kongen ham atter kalde til hovedstaden hvor han ofte måtte prædike for ham og s.å. udnævntes til hofprædikant. Kongen forærede ham "Heste og Karrosse", købte Lorenz Tuxens gård til embedsbolig for ham og forøgede senere hans løn. 1662 måtte han på slottet disputere med socinianeren Lubienitzky om! trinitetslæren, og 1664 kaldtes han igen til hoffet for at gendrive jesuiterpateren Mollmann S.å. udnævntes han til biskop i Århus og 1668 blev han dr.teol. ved kgl. udnævnelse. 1671 deltog han i Christian Vs salving. Han havde sæde i den kommission der gennemgik Danske lovs 2. bog, og måtte af og til afgive erklæring om vigtige kirkelige spørgsmål, fx om det lod sig forsvare under visse givne forhold at antage den romerskkatolske religion (prins Jørgen), og om fri religionsudøvelse for de reformerte. Hans svar var i begge tilfælde benægtende. – G.s forfatterskab består af en række ligprædikener hvoraf de to første blev udgivet en del år efter hans død. De giver et godt indtryk af hans betydelige begavelse som taler, for hvilken han med rette var berømt. Uden at bære et stærkt personligt, fra den øvrige samtidige ligprædiken-litteratur forskelligt præg, udmærker de sig både ved godt sprog og ved en oprigtighed og enkelhed der må have grebet tilhørerne om hjertet.

Familie

Forældre: rektor, siden lector theol., mag. Mogens G. (1591-1646) og Anna Eriksdatter (død 1674) gift 25.5.1651 med Anna Henriksdatter, død 3.4.1687 (gift 1. gang med sognepræst i Hornslet, mag. Christen Borchgrevink, død 1650), d. af rådmand og købmand i Holbæk Henrik Sandersen (død 1652) og i Elisabeth Hansdatter.

Ikonografi

Epitafium (Århus domk.).

Bibliografi

Kirkehist. saml. 3.r.III, 1881-82 146; sst. 311-27 (selvbiografi). Breve sst. 4.r.II, 1891-93 150f 159f 162-69. Pers.hist.t. 3.r.III, 1894 132-38 199 201f; sst. 8.r.IV, 1925 109 316f; sst. VI, 1927 49 69. – Programma funebre af 16.3.1691 over E. G. Poul Poulson: Bibliotheca Aarhusiensis, 1725 84-99. D. G. Zwergius: Det siellandske cleresie, 1754 632-45. P. S. Vig i Kirkehist. saml. S.r.II, 1903-05 746. – Papirer og breve i Kgl.bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig