Ebbe, biskop i Århus 1215-24. E., som blev biskop 1215, er vistnok identisk med den Århuskannik E. der nævnes i et brev af 1203. I så fald har han været medlem af domkapitlet såvel i Peder Vognsens som i Skjalm Vognsens bispetid. Han fulgte i forgængernes spor idet han skaffede kirken fornødne midler, fortsatte opførelsen af den store katedral og udvidede domkapitlet ved at stifte to præbender. Da ærkebiskop Anders Sunesen på grund af sygdom ville trække sig tilbage bød paven E. tillige med bispen af Børglum at ordne sagen (1222). Selv var E. to år efter næsten blind og meget skrøbelig og måtte nedlægge sit embede.

Bibliografi

Scriptores rerum Danicarum, udg. J. Langebek VI, 1786 396 404 406-08. Bullarium Danicum, udg. Alfr. Krarup, 1932-32 148 164.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig