Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Ramus

Oprindelig forfatter BjKorn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Christian Ramus, 1.2.1687(8)-14.12.1762, biskop. Født i Trondhjem, død i Odense, begravet sst. (Skt. Knuds k.). R. blev student 1707 fra Trondhjem, studerede først medicin, siden teologi og tog 1710 teologisk attestats. 1709 fik han plads på Valkendorfs og 1709-11 på Borchs kollegium. I disse år udgav han nogle disputatser halvt af medicinskkemisk, halvt af teologisk indhold, idet han især stræbte at forsvare det høje værd der burde tillægges kemien. I den præstefattige tid under pesten 1711 blev R. gejstlig medhjælper ved Garnisonskirken i Kbh. og siden s.å. nederste kapellan ved Holmens kirke. I denne stilling tog han sig med særlig omhu af fangerne på Bremerholm, og det var sikkert også hans filantropiske indsats der 1720 bragte ham stillingen som meddirektør ved det fattiges væsen i Kbh. 1727 forflyttedes han som sognepræst til Vordingborg og blev samtidig provst i Bårse herred, men allerede 1730 kaldtes han tilbage til Kbh. som sognepræst ved Helligåndskirken. Han genindtrådte i direktionen for de fattiges væsen og indlagde sig betydelig fortjeneste ved sit arbejde for at lindre den nød, den store ildebrand 1728 havde fremkaldt. Desuden viste han sig ivrig for at fremme katekisation. 1732 udnævntes han til biskop over Fyns stift. Hans 30-årige bispestyre var præget af humanitet, og han lagde særlig vægt på at ophjælpe de milde stiftelser og fremme skolevæsenet. Med storstilet godgørenhed støttede han af egne midler skolebørn og andre trængende. Hans interesse for filantropisk og kateketisk virksomhed, ligesom udtalelser i en (håndskreven) ligprædiken over Frederik IV om missionsarbejdet tyder på, at han for en del har været påvirket af den hallensiske pietisme, men som flere andre synes han i årenes løb mere og mere at have følt sig på afstand af det herskende pietistparti. Hans forhold til generalkirkeinspektionskollegiet var således ikke helt harmonisk, idet han navnlig ikke ville indlade sig på at indgive detaljerede beretninger om sit præsteskab, og han var ingen ven af Erik Pontoppidans katekismeforklaring eller af udpræget pietistisk praksis. Det var da ikke mærkeligt at han betragtedes med en vis mistillid af Christian VI der ikke ville have ham til biskop over Sjællands stift. – R.s forfatterskab er ubetydeligt, men han var en velstuderet mand der efter kyndiges dom besad en ikke stor, men skønsomt udvalgt bogsamling. – Konsistorialråd 1727.

Familie

Forældre: lektor, mag. Melchior R. (1646-93) og Anna Kyhn (død 1727). Gift 1. gang 11.1.1712 i Kbh. (Trin.) med Cathrine Magdalene Gosbruch, født 18.3.1685 i Kbh., død 13.2.1713 sst. (Holmens), d. af konsumtionsskriver og møller, senere brygger Jørgen Henriksen G. (død 1712) og Dorthe Nielsdatter (død 1705). Gift 2. gang 20.9.1713 i Kbh. (Holmens) med Elisabeth Holst, død 24.8. 1730 i Vordingborg, d. af tøjhusskriver Jacob Nielsen (ca. 1642-1718, gift 2. gang 1707 med Hedvig Susanne Bornemann, 1686-1758, gift 2. gang 1728 med højesteretsjustitiarius Didrik Seckman, 1684– 1743) og Maria Holst (død 1705). Gift 3. gang 8.6.1735 med Sophie Seidelin, født 1693, død 13.8.1741 i Odense (gift 1. gang 1710 med sognepræst Iver Brinck, 1665-1728). – Far til Jacob R. Bror til J. F. R.

Bibliografi

Erik Pontoppidan: Annales ecclesiæ Danicæ IV, 1752 117-19. Søren Anchersen: Oratio funebris in obitum C. R. 1762, u.a. Chr. Giessing: Nye saml. af jubellærere I, 1779 (fot. optr. 1978) 514-24. J. C. Bloch: Den fyenske gejstligheds hist. 1, 1787 213-20. P. F. Suhm: Saml. skr. VII, 1791 51. Saml. til Fyens hist. og top. I, 1861 87-91; III, 1865 112-15. Kirkehist. saml. 3.r.IV, 1882-84 800-12; V, 1884-86 693-96; 4.r.I, 1889-91 180-83 194; III, 1893-95 498f; IV, 1895-97 41 5.r.I, 1901-03 55-82 325f 410f. Hist. saml. og studier, udg. H. F. Rørdam II, 1896 297f. Fr. Nygård: Kristenliv i Danm., 1897 20-53. L. Bobé: Bremerholms kirke og Holmens menighed, 1920 155 220 229. Fra Fyens fortid, udg. G. L. Wad IV, 1924 157f 160f 170 o.fl.st. Sv. Larsen: Gråbrødre hospital og kloster i Odense, 1939. – Papirer i Kgl. bibl.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Kornerup: Christian Ramus i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296072