Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian August

Oprindelig forfatter COBA
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Christian August, 1.1.1673-25.4.1726, biskop af Lübeck og administrator af de gottorpske lande. Født på Gottorp, død i Hamburg, begravet i domkirken i Lübeck. C.A. blev tidligt udset til sin farbror August Frederiks efterfølger som biskop i Lübeck, hvis domkapitel 1647 havde forpligtet sig til at udvælge endnu seks medlemmer af den gottorpske slægt til denne værdighed som dens yngre sønner havde beklædt gennem flere generationer. Det danske kongehus ville ikke anerkende Gottorps eneret til stiftet, og da C.A. efter sin bror hertug Frederik IV's regeringsovertagelse (1694), ved siden af denne var den eneste mand i slægten, erklærede det 1647-overenskomsten for ugyldig, da valg ikke kunne finde sted hvor der kun var én kandidat. Christian V og senere Frederik IV søgte at påvirke kejserhoffet i Wien og domkapitlet i Lübeck til at vælge prins Carl (1680-1729) og et flertal i domkapitlet valgte 1701 denne, mens et mindretal gik ind for C.A. Før en endelig afgørelse fandt sted faldt hertug Frederik ved Klissow 29.7.1702. Hans svoger Karl XII af Sverige ville, at hans søster enkehertuginde Hedvig Sophie skulle overtage styret i de gottorpske lande som formynder for sin toårige søn Carl Frederik, men den danske regering ønskede ikke Gottorp gjort til et svensk lydland, og den endelige ordning blev da, at C.A. som "Hertug og Administrator til Slesvig-Holsten" fik overdraget regeringen på Gottorp i Hedvig Sophies og sit eget navn, således at hun kun fik det personlige formynderskab over sønnen; i fællesanliggender skulle dog, på grund af det spændte forhold mellem kongen og C.A. i stiftsagen, regeringen føres i den unge hertugs navn. Det blev en hovedopgave for C.A. med de midler hans nye stilling gav ham at sikre sig stiftet. Dagen efter August Frederiks død (3.10.1705) tog den afdødes hofråd og livmedicus Joh. Phil. Förtsch bispedømmet i besiddelse for C.A. og lod den biskoppelige residens i Eutin besætte; n.d. satte han sig i besiddelse også af bispegården og domkirken i Lübeck. Frederik IV protesterede og lod 30.12.1705 sine tropper besætte Eutin for prins Carl, men Sverige som stod stærkt ved Karl XIIs sejre tvang ham til eftergivenhed, støttet af England og Nederlandene som ville hindre at Danmark gennem en krig med Gottorp inddroges i den spanske arvefølgekrig på Frankrigs side. Ved sit forlig med Sverige 1707 anerkendte kejseren C.A. som biskop, og marts 1708 gav prins Carl, der til erstatning fik en årspension af de to sømagter, endeligt afkald på alle sine rettigheder. - C.A. var som administrator uden evner; han var ganske afhængig af sine rådgivere Magnus Wedderkopp og G. O. H. v. Görtz. Efter Magnus Wedderkopps fængsling dec. 1709 fik v. Görtz enemagten, en position hvis økonomiske fordele han i påfaldende grad udnyttede, samtidigt med at landene led hårdt under troppemarcher og indkvarteringer i den store nordiske krig. Det var hans politik som førte til at C.A., efter at han endnu 13.1. havde forsikret den danske konge om sin neutralitetsvilje, ved en traktat af 21.1.1713 oplod fæstningen Tønning for den svenske general Stenbock mod Sveriges garanti for de gottorpske lande, og løfte om Segeberg amt og herskabet Pinneberg. Da efter Tønnings overgivelse ikke blot de gottorpske lande, men også (dec.1714) bispedømmet Lübeck sekvestreredes af Frederik IV, tog C.A. der allerede jan. 1713 havde forladt Gottorp slot hvor siden ingen af slægten skulle sætte sin fod som regerende fyrste, ophold i Hamburg hvorfra han forgæves påkaldte stormagternes hjælp. Først da Carl Frederik jan. 1716 var erklæret for myndig i Slesvig fik farbroderen sit bispedømme tilbage. April s.å. frifandt en af hertugen på Gortz' foranledning nedsat undersøgelseskommission i Stockholm formynderregéringen fuldstændigt for alle anklager mod dens indre og ydre politik, og da Carl Frederik juni 1719 efter sit nederlag i kampen om den svenske trone kom til Hamburg og overtog regeringen i Holsten, gav han C.A. generalkvittance for hans formynderstyrelse og løfte om 300000 rdl. i erstatning for lidte tab, sikret ved pant i amterne Oldenburg og Cismar. - Af C.A.s fire sønner blev de tre efter hinanden biskopper af Lübeck. Den næstældste, Adolf Frederik, blev 1751 konge af Sverige, hans bror og efterfølger i stiftet Frederik August 1774 hertug af Oldenburg-Delmenhorst. Under hans søn hertug Peter Frederik Ludvjg blev stiftet 1803 sækulariseret og var derefter arvelig besiddelse i den oldenburgske hertuglinie til nov.1918.

Familie

Forældre: hertug Christian Albrecht af Holstein-Gottorp (1641-94) og Frederikke Amalie af Danmark (1649-1704). Gift 2.9.1704 i Eutin med Albertina Friederike, født 3.7.1682 på Carolsberg i Durlach, død 22.12.1755 i Hamburg, d. af markgrev Friedrich Magnus af Baden-Durlach (1647-1709) og Augusta Maria af Holsten-Gottorp (1649-1728). - Bror til hertug Frederik IV.

Ikonografi

Afbildet på mal. med sine søskende, 1673, af J. Ovens (Fr.borg) og på maleri med moderen (Gripsholm). Mal. af Klöcker Ehrenstrahl, kopi derefter af D. v. Coln, 1734 (begge Gripsholm). Mal. af D. v. Krafft (sst.). Maleri (Fr.borg). Kobberstik. Afbildet på mal. med hofstat, 1712, af B. Denner (Eutin).

Annonce

Bibliografi

v. Bohme i Staatsburgerliches Mag. X, Schleswig 1831 710-54. A. C. Lindenhan i Neue schlesw.-holst.-lauenb. Provinzialberichte, Altona 1833 515-40. K. v. Warnstedt i Jahrbücher für die Landeskunde der Herzogthümer VII, Kiel 1864 313-23. C. v. Noorden: Europäische Gesch. im 18. Jahrh., I. Abth. II, Dusseldorf 1874 517-22. A. Stille: Studier öfver Danm.s politik under Karl XHs polska krig (1700-1707), Malmö 1889. Bidrag til den store nord. krigs hist, udg. Generalstaben I-VI, 1899-1920. F. v. Jessen: En slesv. statsmand I-III, 1930-41. H. Kellenbenz i Zeitschr. der Gesellsch. für Schlesw.-holst. Gesch., Neumünster 1941 76 83f 87 91. Diether Rudloff i Nordelbingen XXVI, Heide in Holstein 1958 76-82.

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. O. Bøggild-Andersen: Christian August i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288329