Christen Jensen Lodberg

Christen Jensen Lodberg, 31.10.1625-12.6.1693, biskop. Født i Todbøl i Lodbjerg sg, død i Ribe, begravet i Roskilde (domk.). Trods yderst beskedne kår i barndomshjemmet lykkedes det L. at få lov til at blive holdt til bogen. Han besøgte først Thisted skole, siden skolerne i Viborg og Roskilde. Fra sidstnævnte blev han student 1647. Efter at have afsluttet sine teologiske studier 1648 drog han 1652 ud på en udenlandsrejse der kom til at vare fem år, først til Holland og England, siden gennem Tyskland og Schweiz til Italien. Det var et temmelig bevæget liv han førte på disse rejser, bl.a. lod han sig to gange, vistnok tvunget af økonomiske grunde, hverve som soldat, men begge gange lykkedes det ham dog til sidst at slippe fri. 1657 var han tilbage i Kbh. hvor han s.å. tog magistergraden. Han foretog atter en udenlandsrejse bl.a. til Padua (1660) og Siena (1661), denne gang som hovmester for Jens Rosenkrantz. 1662 var han i Rom. Vistnok 1663 blev han professor i Sorø, men snart efter kaldtes han til Kbh. som lærer for Frederik IIIs søn, prins Jørgen. Han viste sig i høj grad denne opgave voksen og blev til belønning 1666 udnævnt til domprovst i Roskilde idet han dog skulle lade dette embede bestyre ved en vikar indtil prinsens uddannelse var afsluttet. Forinden måtte han atter med sin discipel drage ud på en vidtløftig udenlandsrejse, på hvilken han førte en ikke uinteressant dagbog (orig. i Brit. Mus., Add. 12488; kopi i Ny kgl. saml., 4°, 1058 b). Ved Frederik IIIs død blev prinsen og hans ledsager kaldt hjem, og L. kunne nu - 1670 - tiltræde domprovstiet i Roskilde. 1681 blev han biskop i Ribe og 1682 dr.theol. bullatus. I Ribe tilbragte han resten af sin levetid og vandt et godt lov som en nidkær og myndig tilsynsmand. En del synodalmonita der er bevaret fra denne kirkemand af streng luthersk observans vidner om at det især har været ham magtpåliggende at våge over præsternes embedsførelse og levned således at alt kunne gå sømmeligt og værdigt til. Ligeledes gik han skarpt til værks over for overtroiske levn hos menighederne.