Christen Hansen Riber, Christen Hansen, 1567-11.4.1642, biskop. Født i Ribe, død i Ålborg, begravet sst. (Budolfi k.). R. træffes 1586 som famulus hos Tyge Brahe på Hven hvor han var beskæftiget med matematik og geodæsi og opholdt sig til 1590. Derefter rejste han udenlands og besøgte universiteterne i Rostock (1590), Wittenberg (1591) og Zerbst (1592); under et ophold hjemme 1594 tog han magistergraden i Kbh., træffes 1597 i Strasbourg, og efter endnu et besøg i Danmark dec. 1597 rejste han med Eske Seefeld til Leiden (imm. 1598) og Franeker (1599). 1602 blev han i Kbh. professor i pædagogik, n.å. i matematik, 1607 i græsk og n.å. i dialektik. En række disputatser fra hans hånd omhandler astronomiske forhold, og nogle vedrørende logikken afspejler en aristotelisk farvet eklekticisme (som hos H. P. Resen). Fra 1610 til sin død var R. biskop over Vendelbo stift. Han var tidligere blevet mistænkt for at være "en arg calvinist" og kan på Hven være påvirket i den retning; i hvert tilfælde tilhørte han under forhandlingerne 1614 om H. P. Resens lærestandpunkt bispernes venstrefløj. Efter 1615 og i de ligprædikener han udgav – over bl.a. Citzel Lunge (1614) og Jørgen Lunge (1620), Otte Skeel (1635) og Sophie Brahe (1639) – formidler han dog blot tidens opbyggelige fællesgods uden dogmatiske særmeninger, især mht. "pønitensefromheden". I perioder var hans stilling vanskelig, således efter 1627 da fjendernes indfald medførte trange kår. Omtrent samtidig havde han ligesom sognepræsten ved Budolfi k. N. P. Schandorph mange genvordigheder med den stejle og uredelige hospitalsforstander i byen, hr. Niels Christensen, og skønt en kgl. rettertingsdom i 1634 i det væsentlige støttede biskoppen og de øvrige tilsynsmænd, var hans del i sagen næppe helt uangribelig. R. synes i øvrigt at have næret særlig interesse for det latinske skolevæsen, specielt i Ålborg. Selv glemte han ikke sin ungdoms astronomiske studier og blev i et par tilfælde inddraget i tidens begyndende kartografiske og arkæologiske undersøgelser. Han forsynede Ole Worm med flere runeindskrifter og opstillede et runealfabet; derimod ser det ikke ud til at han fik udarbejdet den "landtavle" over Jylland med angivelse af alle derværende lokaliteter som han 1625 fik kgl. befaling til at bringe i stand.

Familie

Forældre: bartskær Hans Christensen (ca. 1530–1604) og N.N. Gift 1. gang vistnok 1606 med Mette Mathiesen, født ca. 1591, død 1630. Gift 2. gang 1631 med Elsebe Pedersdatter Hegelund, født 29.8.1577, død 7.3.1641 (gift 1. gang 1595 med biskop Jacob Holm, 1543–1609, gift 2. gang 1610 med borgmester i Ålborg Lars Hansen Skriver, 1579–1630).

Ikonografi

Epitafium (Budolfi k., Ålborg).

Bibliografi

Pers. hist. t. II, 1881 108; 9.r.I, 1928 36; V, 1932 55. Kancelliets brevbøger 1624–26, 1925. Breve fra og til Ole Worm, udg. H. D. Schepelern I, 1965. – H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 2.r.Vl, 1872–73 81 313; 3.r.I, 1874–77 158–60 782 (Holger Rosenkrantz' breve); H. F. Rørdam sst. III, 1881–82 732–57; 5.r.V, 1909–11 592–95. H. F. Rørdam: Kbh.s univ.s hist. III, 1873–77 600–09; IV, 1868–74 707f. D. H. Wulff i Saml. til jydsk hist. og top. 2.r.III, 1891–93 276–90. Kj. Galster sst. 5.r.III, 1937–38 331 333 334 336–40. Bj. Kornerup: Biskop Hans Poulsen Resen I, 1928. Samme og Vilh. Lorenzen: Ålborg stiftshospitals hist., 1931–39 134–43 186 264.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig