Chr. Baun, Christian Møinichen Baun, 10.2.1898-16.8.1972, biskop. Født i Taps, død i Kolding, (Kristk.), begravet Taps kgd., Vejle amt. B. blev student fra Kolding 1917, teologisk kandidat 1924, sognepræst i Dybe-Ramme 1924–28, præst ved Hans Egede kirke i København 1928–31, generalsekretær for KFUM og KFUK 1931–40, sognepræst ved Skt. Mortens kirke i Randers 1940–45, stiftsprovst i Viborg 1945–51 og biskop sst. 1951–68. Hans ikke meget omfattende forfatterskab er af overvejende opbyggelig og pastoralteologisk art – han var udpræget organisationsmand og medlem af eller formand for en mængde kirkelige foreninger; desuden havde især sønderjyske anliggender hans store interesse. Han tilhørte den generation af indremissionske teologer som under indtryk af bl.a. Tidehvervsbevægelsens kritik indså umuligheden af at fortsætte vækkelsens linie eller – specielt i det kristelige ungdomsarbejde – traditionen fra Olfert Ricard; omkring 1930 svingede han over til den nu også kirkeligt acceptable barthianisme og blev en af dens mest fremtrædende repræsentanter. Som den faktiske leder af KFUM-bevægelsen i 1930'ernes vanskelige år -hvor økonomiske problemer og socialistiske ungdomsorganisationers konkurrence gjorde sig stærkt gældende, medens vækkelsen stagnerede eller prægedes af den Oxfordgruppe-bevægelse B. som barthianer var modstander af- viste han sig som en overordentlig dygtig organisator og administrator. Han var opstillet til bispevalg i Ålborg 1940, men valgtes først med meget knebent flertal i Viborg 1951. Som biskop kom B., der med megen myndighed styrede sit stift, flere gange i kontroversielle situationer og blev skarpt (og uretfærdigt) angrebet, således da 1965/66 en præst i stiftet stillede betingelser for at døbe sognets børn, og B. der havde sympati for præstens anliggende måtte tvinge ham til at følge kirkens orden, men navnlig da der 1955 ansattes en kvinde (Helga F. Jensen) som hjælpepræst i Skive-Resen. B. bifaldt, nok mere af dogmatiske og kirkelige grunde end af biblicistiske, Indre missions totale afvisning af kvindelige præster; han nægtede at ordinere, under henvisning til sin samvittighed, men da menighedsrådet med én stemmes flertal gik ind for den pågældendes ansættelse, fralagde B. sig i henhold til bispefrihedsloven af 1948 alt tilsyn med Skive-Resen; ordination og tilsyn overgik derpå (til 1968) til biskoppen i Ålborg. B. var den sidste biskop som fastholdt Indre missions syn i denne sag; også efter sin afgang har han ordineret hvor det drejede sig om præster der ikke ville anerkende kvindelige kolleger. Efter hans død har disse præster – hidtil forgæves – søgt at opnå en vicebispeordning –

Familie

Forældre: slagter, senere gårdejer Søren Madsen B. (1870–1918) og Marie Rudolph (1870–1953). Gift 25.4.1924 med Marie Cathrine Mygind, født 15.12.1898 i Hjortlund, d. af førstelærer Peter Nielsen M. (1870– 1934, gift 2. gang 1932 med Bothilde Mariane Poulsen, født 1887) og Christiane Severine Bogh (1870–1930).

Udnævnelser

R. 1947. R1 1955. K. 1968.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Børge Roesen i Dansk kirkeliv, 1956 113–28. Sv. Ebbe Jakobsen sst., 1966 125–44. P. G. Lindhardt i Den da. kirkes hist. VIII, 1966 202–04 277–89.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig