Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Broder Brorson

Oprindelig forfatter LJKoch
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Broder Brorson, 12.9.1692-29.8.1778, biskop. Født i Randerup, Lo hrd, død i Ålborg, begravet sst. B. var den næstældste af brødrene. Han blev student 1712 fra Ribe, tog teologisk eksamen 1714 og studerede 1715–16 i Kiel hvorfra han vendte hjem til Randerup. 1717 blev han huslærer hos biskop Thura i Ribe, der skattede ham højt og 1719 ansatte ham som rektor i Lemvig. 1722 blev B. sognepræst i Mjolden og nabo til broderen Hans Adolph i Randerup. Ligesom brødrene sluttede han sig til pietismen, og da Christian VI 1736 havde hørt ham prædike udnævnte han ham til stiftsprovst i Ribe. 1737 blev han biskop i Ålborg. En prædiken han ved denne tid holdt på Frbg. slot gjorde et dybt indtryk på kongen der skriver om ham: "Han er et udvalgt Redskab i Guds Haand, og det er næsten Skade med Hensyn til hans Prædiken, at han skal være Biskop; thi saa har ingen nytte af den Gave, han besidder til at prædike." Kongen finder at han langt overgår sin bror Nicolai. I det hele satte datiden ham højt som prædikant, og han har udgivet en række prædikener. I Ålborg stift var der stærke åndelige brydninger. B. støttede vækkelsen og ventede at kirken gennem den kunne få et virksomt lægmandsarbejde. Fra først af stod han med stor velvilje over for herrnhuterne; men senere følte han sig frastødt af deres tit uforståelige "talemåder". Da nogle herrnhutisk sindede præster optrådte voldsomt og ikke ville følge ritualet blev han nødt til at skride ind, og det endte med at et par af dem nedlagde embedet (1748). Overfor de gendøberiske separatister tilrådede han tolerance og frarådede kongen at lade deres børn tvangsdøbe. I det hele var han en sagtmodig og forsigtig mand. Ved jubelfesten 1749 blev den teologiske doktorgrad ham tilbudt; men han afslog æren, og først ved næste jubelfest, 1760, indsendte han en latinsk afhandling (De amore Dei sponlaneo) og modtog graden. Han medvirkede ved Christian VII's salving i Christiansborg slotskirke 1.5.1767. Nogle måneder før hans død blev stiftsprovsten, prof. C. B. Studsgaard, ham adjungeret. I Troens rare Klenodie findes der en salme af ham.

Familie

Forældre: sognepræst Broder Brodersen (1662–1704) og Catharina Margrethe Clausen (1665–1732, gift 2. gang 1705 med sognepræst i Randerup Oluf Holbech, ca. 1665–1721). Gift 7.6.1723 i Agerskov med Antonette Margarethe Riese, født 27.1.1703 sst., død 23.1.1780 i Ålborg, d. af provst Christian R. (1661–1747) og Anna Schnell (1668–1739). -Bror til Hans Adolph B. og Nicolai B.

Ikonografi

Stik af I. Haas efter egen tegn. 1754. Mal. tilskr. Horner.

Annonce

Bibliografi

Kilder E. Pontoppidan: Annales eccl. IV, 1, 1752 206f. Kirkehist. saml. 5.r.IV, 1907–09 621–24 (brev fra B. B.). B. B.s visitatsberetninger i Vendsysselske årbøger, 1919 1–22; 1920 205–22 og i Hist. årbog for Thisted amt 111, 1920–23 114–16.

Lit. C. Giessing: Jubellærere 1, 1779 552–58. John Hansen: H. A. Brorson og hans brødre, 1894. Johannes Pedersen i Den da. kirkes hist. V, 1951.

Referér til denne tekst ved at skrive:
L.J. Koch: Broder Brorson i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287733