Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

B. J. Fog

Oprindelig forfatter PGLin
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

B. J. Fog, Bruun Juul Fog, 11.3.1819-22.2.1896, biskop. Født i Stege, død i Kbh., begravet sst. (Holmens). F. blev 1837 student fra Metropolitanskolen. Under det teologiske studium havde F. C. Sibbern og H. M. Martensen stor indflydelse på ham; det samme gjaldt hegelianismen som just da havde sin korte blomstring. I skolen vaktes hans sans for klassikerne, studiet gav ham et nært forhold til filosofien, og begge dele prægede ham bestandig; han anså altid klassisk dannelse for vigtigere i en præstegerning end fagteologi. 1843 blev han cand.teol., var et par år lærer i København og huslærer; 1845 blev han adjunkt i Roskilde og 1847 sognepræst i Næstelsø-Mogenstrup. Her fortsatte han sine studier og fik 1856 den filosofiske doktorgrad på en afhandling om Descartes. 1857 blev F. kapellan ved Holmens kirke (1867 Holmens provst) og samlede her en stor menighed; han var en af århundredets betydeligste prædikanter, af Martensens skole, men mindre end denne præget af mystisk og spekulativ teologi, snarere af en kristeligt tolket platonisme, farverig i stilen og med stor billeddannende evne. To prædikensamlinger er udgivet (1867, 1886). F.s forkyndelse, der også rummede et vækkende moment, var i nogen grad rettet til "de dannede blandt religionens foragtere", og hans kulturåbne, lidet konfessionelle standpunkt gjorde ham til en fremtrædende apologet hvis logiske sans, indgående kendskab til tidens digtning og tænkning sammen med et åndfuldt foredrag skabte ham en position som prædikant for hovedstadens intellektuelle. 1859–61 forelæste F. ved universitetet over filosofihistorie og religionsfilosofi, over kirkebegrebet og Augustin; disse forelæsninger ligger bag Om det theologiske Studium, 1861 – et indlæg over for den netop da rejste kritik af den teologiske uddannelse (navnlig fra grundtvigsk side). Fra 1865 underviste han i homiletik (en tid også kateketik) ved pastoralseminariet. Jævnlig tog han til orde i praktiskkirkelige anliggender (kirketugt, borgerligt ægteskab, prostitutionsbekæmpelse eta), og ofte rejste han udenlands; fx fik han et blandt den tids lærde helt usædvanligt kendskab til engelsk kirkeliv og kultur.

1881 blev F. biskop i Århus, men allerede 1884 Martensens efterfølger i København. Som biskop og leder af det kirkeråd – der fra 1883 skulle både dæmpe og imødekomme "frihedskravene" fra grundtvigske og missionske kredse – indtog F. altid et ultrakonservativt stade når det gjaldt at hævde kirken over for vækkelserne. Alt skulle helst gå som i Martensens tid ("Ingen Noviteter"). Han modsatte sig ritualændringer og tog skarpt afstand fra præsters medvirken ved ligbrænding (efter 1892-loven); offentligt -fx ved kirkeindvielser – demonstrerede han sin afsky for grundtvigianismen; i bispekollegiet dannede han som regel triumvirat sammen med Jørgen Swane og Harald Stein, således i salmebogs- og bibeloversættelsessagen hvor også den udtalte antigrundtvigianisme kom for dagen. Meget bryderi voldte det ham at han som kirkens "primas" følte sig forpligtet til at bede Estrup fjerne sin kultusminister (Jacob Scavenius) på grund af dennes til skade for "kirkens ære" skandaløse privatliv. Om interventionen fik indflydelse på Scavenius' afgang er dog usikkert. Når det ikke lige gjaldt vækkelsesretningerne var F. frisindet (og berømt for en fabelagtig distraktion); således skaffede han 1894 Morten Pontoppidan embede i folkekirken, til trods for hans "rationalisme", men i sympati for hans konflikt med grundtvigianerne. – Dr.teol.h.c. 1879. Ordensbiskop 1888.

Familie

Forældre: kaptajn, landmand, senere vejer, måler og vrager i Kbh. Laurits F. (1783-1837) og Christiane Bodilla Birgitte v.Munthe af Morgenstjerne (1777-1849). Gift 1. gang 10.10.1845 i Kbh. (Frue) med Petra Emmerenze Høegh-Guldberg, født 14.2.1804 i Randers, død 15.7.1870 i Kbh. (Holmens), d. af sekondritmester, senere generalløjtnant Christian H.-G. (1777-1867) og Anna Dorothea v.Munthe af Morgenstjerne (1774-1866). Gift 2. gang 11.10.1878 i Vallensbæk med Jacobe Francisca Münter, født 11.10.1835 i Kbh. (Holmens), død 16.11.1916 sst., d. af residerende kapellan, senere Holmens provst, kgl. konfessionarius Balthasar M. (1794-1867) og Ida M. L. v.Schmidt-Phiseldeck (1804-67).

Annonce

Udnævnelser

R. 1862. DM. 1869. K.2 1884. K.1 1887. S.K. 1888.

Ikonografi

Mal. af J. Roed, 1861. Mal. af Fr. Vermehren udst. 1864. Litografi 1866; Træsnit 1868. Litografi af E. Fortling, 1869, efter foto. Træsnit 1872 af H. P. Hansen, og 1873. Mal. af Vermehren, 1874 (Holmens k.). Træsnit 1880 og, bl.a. af H. P. Hansen, 1881. Relief af Th. Stein, 1882 (Bispegården, Kbh.). Litografi 1894. Mal. af Vermehren, 1895 (Roskilde domk.), gentagelse 1901 (Århus domk.). Buste af Th. Stein, 1898 (Fr.borg) og på graven 1903 af V. Saabye. Foto.

Bibliografi

Selvbiografier i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1856 75-79 og i Levnedsbeskrivelser af de ved Kbh.s univ.s 400-årsfest promoverede doktorer, 1879 136f. – Jakob Paulli i III.tid. 26.5.1872; sst. 10.3.1889; sst. 1.3.1896. J. Bondo: Biskop B. J. F.s levnet, 1897. Edv. Blaumflller: Skilderier, 1903 122-54. Edmund Gosse: Two visits to Denmark, London 1911 især 20ff (da.overs.: To besøg i Danmark, 1912). P. G. Lindhardt i Jyske saml. ny r.IV, 1957-58 97-128 (m.breve). Samme i Den danske kirkes hist. VII, 1958. To højkirkemænd, udg. P. G. Lindhardt og J. Swane, 1958. – Breve i Kgl.bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
P. G. Lindhardt: B. J. Fog i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289541