Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Axel Malmstrøm

Oprindelig forfatter CCJe
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Axel Malmstrøm, 2.11.1888-23.3.1951, biskop. Født i Kbh. (Vor Frue), død i Viborg, begravet i Kbh. (Vestre). Fra sin tidligste ungdom blev M. præget af KFUM og den kristne studenterbevægelse. Allerede i sit hjem i Kbh. mødte han ledende personligheder fra disse kredse, heriblandt Olfert Ricard. Sammen med S. Rehling og G. Engberg må M. regnes for dennes arvtager. Væsentligt for M. blev det dog, at han tidligt brød op fra det københavnske miljø. En studierejse til USA umiddelbart efter teologisk embedseksamen 1912 åbnede hans syn for kirkernes internationale arbejde og banede vejen for et livslangt engagement i verdensmission og økumeni. Hjemkommet blev M. 1913-16 sekretær i Århus KFUM og derefter fra 1916-21 sognepræst i Assing i Vestjylland. I disse to perioder fik han praktisk skoling og fortrolighed med "græsrødderne" i kirken. Både som sekretær og som præst på landet virkede han utrætteligt og initiativrigt, med den omhu og arbejdsevne der alle dage var karakteristisk for ham. 1921 kaldtes han tilbage til Kbh. som sekretær ved missionshuset Bethesda. 1925 udnævntes han til 2. residerende kapellan ved Kbh.s domkirke og samme år indvalgtes han i bestyrelsen for Det danske missionsselskab. Fra det tidspunkt blev M. den danske kirkes naturlige repræsentant ved internationale konferencer om mission. Samtidig udfoldede han et flittigt forfatterskab, dels om udvalgte profeter fra Det gamle testamente, dels om missionens aktuelle vilkår og problemer. 1936 valgtes han, med absolut flertal, til biskop i Viborg. Uanset bispeembedets omfattende arbejdsbyrde fortsatte hovedlinjerne i hans virksomhed frem til hans tidlige død 1951. Fra flere sider blev det forståeligt nok udtalt, at biskop M. sled sig op.

Vel som en af de sidste biskopper i folkekirken holdt M. systematisk visitats i alle stiftets menigheder. Forud for hans besøg tilgik instrukser af praktisk art, også med henblik på M.s velbefindende (hans helbred tålte ikke røg). M. og hans hustru, der var barnløse, udfoldede stor gæstfrihed i forbindelse med ordinationer og stiftsstævner og fik et nært forhold til mange præster og deres familier. Efter de vanskelige år under besættelsen formulerede præster i stiftet en adresse som udtryk for deres taknemlighed over M.s bispegerning. Kritik fik han dog også at mærke, især under den svært gennemskuelige sag om pastor O. R. T. Hjort i Naur-Sir der efter tre års stridigheder resulterede i præstens afskedigelse. M. deltog i missionskonferencerne i Jerusalem 1928, Northfield, USA, 1935, Tambaran 1938 og Whitby, Canada, 1947 og viderebragte hver gang sine indtryk i artikler og bøger. I forbindelse med Tambaran-konferencen besøgte han sammen med sin hustru Det danske missionssel-skabs missionsområder i Indien og beskrev dem i En Indiensfcerd. 1940. De ledige aftener under besættelsen resulterede i det omfattende missionshistoriske samleværk Evangeliet til Alverden I-III, hvoraf sidste bind udkom kort før hans død. Som næstformand i missionsselskabet gjorde han opmærksom på muhamedanermissionen som den nye store udfordring. 1946 blev M. formand for Dansk missionsråd og dettes forretningsudvalg, samt redaktør af Nordisk Missionstidsskrift. - M. kan vel ikke karakteriseres som en original personlighed, men fik alligevel, både som missionsselskabets mand og som biskop, ved sin utrolige flid og viden stor betydning, især for brede kirkelige kredses forståelse for mission. Han var "som en søn, der gik med glæde i sin faders gård" (Chr. Baun).

Familie

Forældre: grosserer Jens Haagen M. (1860-1935) og Agnes Kierkemann (1864-1935). Gift 10.11.1916 i Kbh. med Hedevig Jahnsen, født 29.11.1889 i Kbh., død 17.3.1969 sst., d. af hovedkasserer ved De danske sukkerfabrikker Johan Frederik J. (1851-1924) og Marie Mortensen (død 1928).

Annonce

Ikonografi

Mal. af Aug. Tørsleff (Viborg domk.). Foto.

Bibliografi

Chr. Baun i Dansk kirkeliv 1951, 1952 98-101. C. Rendtorff i Nord. missions t. LXII, s.å. 65-69. Laur. Stampe sst. 70-89. - Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. C. Jessen: Axel Malmstrøm i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294068