Alfr, d. 1376 eller 1378, biskop af Garðar, Grønland. A. var broder i Munkeliv kloster ved Bergen og tilhørte benediktinerordenen. 1365 blev han viet til biskop over Grønland men det lykkedes ham først at komme til sit stift 1368. Dette omfattede på det tidspunkt kun den såkaldte Østerbygd, dvs. det sydvestlige Grønland. A. rejste formentlig ud med "Grønlandsknarren" på dennes sidste tur idet skibet forliste ved udrejsen 1369. A. blev den sidste residerende katolske biskop af Garðar. Fra hans død blev bispesædet styret af en præst der uden bemyndigelse optrådte som biskoppens official.

Bibliografi

Bispelisten i Diplomatarium norvegicum XVII B, Kria 1913 280–86. F. Gad: Grønlands hist. I, 1967.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig