Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vilhelm

Oprindelig forfatter NDam
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Vilhelm, Guillaume, ca. 1127-6.4.1203, abbed. Født i Paris, if. hans helgenbiografi af adelige forældre, begravet i Æbelholt. V. blev som barn af sine forældre overgivet i morbroderen Hugos varetægt. Denne var abbed i klostret St. Germain des Pres i Paris hvor V. tilbragte sin drengetid indtil han indtrådte i det verdslige kanniksamfund ved Ste. Geneviéve kirken. Her indførtes augustinerreglen 1147-48. Hovedkilden til denne periode i V.s liv er hans helgenbiografi, udarbejdet i årene efter hans død i forbindelse med kanonisationsansøgningen. Biografien lægger stærk vægt på at skildre V.s fromhed og nidkærhed som augustinerkannik. Fra V.s hånd stammer et lille skrift, Traclalus de revelacione capitis et corporis beate Genouefe der beretter om den vigtige begivenhed i Ste. Geneviéve klostrets historie 1161 hvor skytshelgenens jordiske rester blev fremdraget i overværelse af ærkebisp og andre høje gejstlige. Helgenbiografien fortæller også om denne hændelse og især om hvorledes V. gjorde sig bemærket ved sin dristige opførsel, udsprunget af iver og af kærlighed til helgenen. Ét diplom fra 1164 vidner om at V. ikke undså sig for at bryde sit klosters regler for, i et bestemt anliggende, at opsøge paven Alexander III der da opholdt sig i nærheden. I sin studietid i Paris havde V. lært den sikkert jævnaldrende Absalon at kende og tilkaldtes derfor omkr. 1165 af denne til at reformere kanniksamfundet på Eskilsø i Roskilde fjord. Støttet af Absalon, også materielt, udførte V. det pålagte hverv. Ca. 1175 flyttede augustinerklostret der var indviet til Skt. Thomas og Helligånden, Parakleten, til Æbelholt i Nordsjælland, hvor det i V.s abbedtid voksede både mht. antallet af kanniker, klosterbygninger og gods. V. har forstået at skaffe klostret det nødvendige økonomiske fundament før sin virksomhed. Hovedkilden til V.s virke i Danmark er den brevsamling der i sene afskrifter er overleveret i hans navn. Samlingen rummer et antal breve, sandsynligvis kopier af afsendte breve. Samlingen er som litterært produkt enestående i dansk middelalder og tåler sammenligning med tilsvarende vesteuropæiske værker fra samtiden. Brevene er ifølge forordet tænkt som brevmønstre, og som sådanne har de været anvendelige. Alt taler for at V. selv skabte denne samling, men den kan være blevet bearbejdet efter hans død. Realindholdet i brevene tyder på at de fortrinsvis er blevet til i 1190erne. – V.s opvækst og uddannelse i Paris, dengang Vesteuropas kulturelle centrum, gav ham de kundskaber og indsigter der gjorde ham i stand til at fungere i det internationale liv, politisk og kulturelt. V. blev af den danske konge udsendt til pavehoffet adskillige gange, således til Venezia 1177, sandsynligvis i forbindelse med ærkebispeskiftet i Lund. Som kong Knud den Sjettes pennefører og udsending medvirkede han til at ægteskabet mellem Knuds søster Ingeborg og den franske konge Philip August kom i stand 1193, og senere, da Philip August havde forskudt Ingeborg, deltog han personligt i den danske delegation der 1194–95 ved pavehoffet og det franske kongehof forsøgte at forhindre den skilsmisse som den franske konge begærede. V. skrev en genealogi over den danske kongeslægt hvormed han gendrev de franske påstande om at ægteskabet var ugyldigt pga. for nært slægtskab mellem ægtefællerne. V. varetog korrespondancen fra dansk side med paven og støttede med breve den forviste prinsesse Ingeborg som han muligvis selv kan have undervist. I forbindelse med fængslingen af tronkræveren biskop Valdemar 1192 optrådte V. som pennefører på kongens og Absalons side. Ligeledes skrev han til paven for den norske ærkebiskop Erik da denne og flere norske bisper i 1190'erne søgte tilflugt i Danmark under striden med kong Sverre; men også i denne sag var V. på samme side som Absalon.

De efterladte breve vidner om V.s vidtrækkende aktiviteter der også bekræftes af andre samtidige kilder. I V.s abbedtid oprettedes Kastelle klostret i Konghelle i Norge hvortil V. sendte kanniker fra Æbelholt. Over for klostre af andre ordener optræder V. i sine breve som en streng forkæmper for klostertugten. Hans breve til danske klostre er måske udvalgt til samlingen for netop at vise ham i denne rolle. Brevet til kardinal Fidentius der som pavelig legat gæstede Danmark i 1196-97, er muligvis valgt ud til samlingen for at vise V.s foragt for simoni. V. bevarede gennem årene kontakten med klostrene i Paris, især Ste. Geneviéve. Hertil sendtes også kopier af hans helgenbiografi med mirakelfortællinger og det omtalte skrift om Ste. Geneviéve. De førstnævnte skrifter beretter ikke blot om V.s forbilledlige livsførelse i streng askese, men også om de helbredelser og undere der skete mens han levede, og i tiden lige efter hans død, ved graven og gennem relikvier, især en tand. Ærkebisp Anders Sunesen og andre arbejdede for at få den folkelige dyrkelse af V. officielt anerkendt, og det lykkedes med den pavelige kanonisation 1224. Udgravningerne i Æbelholt kloster og de herved fremkomne skeletrester dokumenterer at klostret som biografien beretter har været søgt af syge og lidende mennesker. V. blev ifølge biografien begravet i et lille trækapel, og 16.6.1238 translateret til klosterkirken der da stod parat. Der er ikke ved udgravningerne fundet spor af trækapellet. V. blev især dyrket i Roskilde stift hvor han fejredes på translationsdagen. Desuden i Ste. Geneviéve klostret hvor han fejredes på dødsdagen. Æbelholt kloster blev pga. V.s helgenry flittigt besøgt gennem flere århundreder.

Ikonografi

Fremstillet på kalkmal. ca. 1500 (Fanefjord k.) og på stik.

Annonce

Bibliografi

Diplomatarium Danicum II–V, 1957-77 (da. udg.: Danm.s riges breve II-V, så.). – Vitae sanctorum Danorum, udg. M. Cl. Gertz, 1908-12 (da. udg.: Danske helgeners levned, ved Hans Olrik, 1893-94 (fot. optr. 1968)). Will. Norvin i Scandia VI, Sth. 1933 153-72. Laur. Weibull sst. XV, 1943 32-40. Vilh. Møller-Christensen: Bogen om Æbelholt kloster, 1958 (2. udg. m. titlen: Æbelholt kloster, 1982). Tore Nyberg i Kirkehist. saml., 1971 45-57. Nanna Damsholt i Hist. t. 13.r.V, 1978 1-22.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nanna Damsholt: Vilhelm i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299013