Arnfast, levede 1259. abbed i cistercienserklostret i Ryd, stod i den politiske og kirkelige strid i Christoffer Is sidste år og i de år da enkedronning Margrete styrede for sin unge søn som en modstander af den kongelige politik og som ærkebiskop Jakob Erlandsens tilhænger. Da bispestolen i Århus 1260 blev ledig, og domkapitlets valg under kannikernes indbyrdes uenighed trak i langdrag, tilfaldt retten til at besætte embedet ærkebispen, og han valgte og viede A. Denne kom dog aldrig i besiddelse af bispestolen fordi enkedronningen satte sig hårdt derimod og endog lod marsken med en større skare folk gentagne gange søge efter ham hos hans ordensbrødre i Øm kloster. A. tog tilbage til sit kloster og blev der resten af sine dage. I Øm klosters krønike nævnes han som en mand af adelig byrd, forstandig og velstuderet, men fra den anden side fremsættes sigtelse for, at han skal være skyld i kong Christoffers død. I et brev af 1264 dadler paven Jakob Erlandsen fordi han har bispeviet A., kong Eriks åbenbare fjende – "man siger jo, at han tog kongens fader af dage ved gift". Disse ord er det eneste, der er overleveret fra samtiden om denne sag; men i 1500-tallet ved man at fortælle at A. gav kong Christoffer gift i alterets sakramente. I Hans Svanings latinske Danmarkshistorie kommer denne beretning første gang frem.

Bibliografi

M. Cl. Gertz: Scriptores minores, II, 1918–20, 217f. A. Krarup og W. Norvin: Acta processus litium, 1932, 71. – Niels Skyum-Nielsen: Kirkekampen i Danmark 1241–1290. Jakob Erlandsen, Samtid og eftertid, 1963.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig