Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Laxmand

Oprindelige forfattere TJx og ELJ
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Hans Laxmand, d. 30.5.1443, ærkebiskop. Død på Flyinge, ærkebispernes gård i Torna hrd., begravet i koret i Lunds domk. L. var af en anset adelsslægt der især synes knyttet til Skåne. Han blev i de unge år medlem af Lund og af Roskilde domkapitel. 1412 og 1413 studerede han i Prag og Erfurt, og adskillige år senere, da han var Lund domkirkes dekan, rejste han ud på ny. 1424–25 står han indskrevet i Kölns universitetsmatrikel med studium: kanonisk ret. Om denne rejses varighed og betydning kan intet siges. – Som kannik i Roskilde 1416 og på fremtrædende post som dekan i Lund 1434 havde han været med i domkirkernes protest mod kong Erik (VII)s overgreb, og efter at være valgt til ærkebisp 1436 hævdede han myndigt den danske kirkes selvstændighed i overensstemmelse med de ideer der udgik fra konciliet i Basel. Allerede mens han var dekan var han kommet ind i rigsrådet; som ærkebisp blev han rådets fører i oppositionen mod kongen under den magtforskydning som i de følgende år fandt sted til gunst for aristokratiet, til ugunst for kongedømmet. Rigsrådet sendte bud efter den unge Christoffer (III) af Bayern og opsagde kong Erik troskab. Nytårsdag 1443 kronede L. Christoffer af Bayern i Ribe domkirke. 8.1. kom to gennemgribende forordninger, udstedt af konge og ærkebisp side om side; den ene påbød bispetiendens indførelse på Jyske lovs område, hvilket dog næppe blev gennemført i praksis, den anden lagde tilsynet med klostrene og nødvendig reformation deraf i bispernes hånd. 7.1. bekræftede kongen, der i okt. havde forlenet L. med Lindholm slot og flere skånske herreder, Lunde ærkesædes privilegier og føjede dertil 13.4. endnu et stort privilegiebrev. En måneds tid efter døde L. Der var ingen der med samme kraft kunne forfølge hans politiske og kirkepolitiske mål.

Familie

Forældre: Peder L. (død 1401) og 1. hustru Taleke, d. af justitiar Gotskalk Degn.

Bibliografi

Kilder. Aktstykker vedr. Erik af Pommerns afsættelse, udg. Anna Hude, 1897 (reproudg. 1971). Diplomatarium dioecesis Lundensis, udg. L. Weibull III, Lund 1900. Acta pontificum Danica II-III, 1907–08; VII, 1943. Svenska medeltidsregester 1434–41, udg. Sven Tunberg, Sth. 1937.

Annonce

Lit. Kr. Erslev: Erik af Pommern, 1901 (reproudg. 1971) 84–422. Johs. Lindbæk: Pavernes forhold til Danm., 1907. Erik Lönnroth: Sverige och Kalmarunionen, Göteborg 1934 (20pl. 1969). P. G. Lindhardt: Danm. og reformkoncilierne, 1942 = Teol. studier II. Gottfrid Carlsson i Lunds domkyrkas hist., udg. Ernst Newman I, Sth. 1946. N. Skyum-Nielsen i Scandia XXIII, Sth. 1955–56 1–41. Beata Losman: Norden och reformkonsilierna, Göteborg 1970 = Studia hist. Gothoburgensia XI. Ingvar Andersson: Skånes hist. II, Sth. 1974. Jens E. Olesen: Rigsråd, kongemagt, union, 1980.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thelma Jexlev, Erik Lund Jensen: Hans Laxmand i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293439