Urban Jürgensen, Urban Bruun Jürgensen, 5.8.1776-14.5.1830, urmager. Født i Kbh. (Nic.), død sst. (Fransk ref.), begravet ved Ref. k. J. gik i Efterslægtens skole hvor han bl.a. havde Edv. Storm og K. L. Rahbek som lærere. Især Storm tog sig omhyggeligt af den lærevillige elevs undervisning. I sit 15. år forlod J. skolen med gode kundskaber der navnlig for matematikkens og sprogenes vedkommende udvikledes yderligere under gode privatlæreres vejledning. Samtidig stod J. i urmagerlære hos faderen indtil sit 20. år da han, til dels med understøttelse af Fonden ad usus publicos og det Reiersenske fond, foretog en femårig udenlandsrejse. Halvandet år opholdt han sig i Neuchâtel i Schweiz. Fra dette ophold er bevaret en af J. forfærdiget præcisionsvægt hvis skåle er ophængte i hår af hans forlovede. Efter Neuchâtel var J. et halvt år i Geneve, derefter i Paris og London hvor han gjorde sig bekendt med de nyeste maskiner og konstruktioner på urmageriets område, især vedrørende de engelske længdeure. Fra London begav han sig tilbage til Paris. I Neuchâtel havde han forlovet sig, og før han 1801 rejste hjem holdt han bryllup. I Kbh. var det påtænkt at J. skulle associere sig med en fransk urmager Etienne Magnin der var indkaldt for at forfærdige de nævnte længdeure for skibsfarten; men J.s far ønskede at sønnen skulle overtage ledelsen af hans værksteder, og da Magnin rejste til St. Petersborg (Leningrad) blev J. hos sin far. 1804 udgav han på statens bekostning sit berømte skrift Regler for Tidens nøjagtige Afmaaling ved Uhre der n.å. udkom forøget og forbedret på fransk og senere også på tysk. Dette skrift udkom i flere udgaver. S.å., 1804, fik J. i Videnskabernes Selskabs Skrifter optaget en afhandling om hvorledes urfjedre på den bedste måde kan forfærdiges og hærdes, en afhandling der belønnedes med selskabets sølvmedalje. N.å. modtog J. landhusholdningsselskabets store guldmedalje for et metaltermometer. Svækket af det hårde arbejde og knuget af personlige sorger (børnedødsfald) brød han 1807 op for påny at tage til Neuchâtel hvor han derefter opholdt sig i år. På denne rejse forsynede han sig med så mange maskiner og instrumenter for sit fag som det var muligt så at hans etablissement efter hjemkomsten var landets bedst forsynede i så henseende. Han medbragte også et hold schweiziske urmagere der skulle kompensere for den dårlige danske arbejdskraft han hidtil havde haft for hånden, og som havde voldt ham adskillige bryderier. I Geneve satte han sig ind i kunsten at gennembore ædle stene, en kunst som i mange år havde været holdt hemmelig. Det var også J. der først indførte brugen af stål i stedet for messing til cylinderhjulet, en betydelig forbedring af cylinderuret som pålidelig tidsmåler.

Efter faderens død 1811 fortsatte J. virksomheden alene. Hans etablissement nød da så stort et ry at hans frembringelser, navnlig kronometrene, fandt afsætning også i udlandet. Så omhyggelig var J. ved sine kronometres tilvirkning at han i løbet af en snes år kun forfærdigede 50. 1815 modtog han den for en håndværker og industridrivende sjældne ære at blive valgt til medlem af Videnskabernes selskab. Hans bidrag i selskabets skrifter, bl.a. Om Isochronismen ved Pendlens Sving og i Astronomische Nachrichten 1823 og 1824 berettigede ham fuldt ud til denne ære. J. må sikkert regnes for Danmarks mest fremragende urmager. På hundredårsdagen for hans død afsløredes på hans grav en mindesten, bekostet af urmagerlavet i Kbh. – Kgl. søurmager 1818.

Familie

Forældre: hofurmager Jørgen Jørgensen (1745–1811) og Anne Leth Bruun (1755–1828). Gift 12.5.1801 i Peseux med Sophie Henriette Houriet, født 31.1.1780 i Locle, død 24.1.1852 i Kbh. (Fransk ref.), d. af urmager Jacques Frédéric H. (1743–1830) og Henriette Courvoisier (1753–88). – Far til L. Urban J. Bror til Jørgen J.

Udnævnelser

DM. 1809. R. 1824.

Ikonografi

Litografi af A. C. Frank, 1826, efter tegn. af C. Hornemann. Mal. af C. A. Jensen, 1828, efter dette gentagelse 1834 samt stik af E. Eckersberg, 1829, og litografi 1842.

Bibliografi

Selvbiografi i Mag. for kunstnere og håndværkere IV, 1829 III-XVI (optr. i Tidsskr. for uhrmagere XXXVIII, 1918 112–22 132–38). – L. Urban Jürgensen i Qvartals-beretn. fra industriforen. XXV, 1865 78–85. C. Nyrop i Tidsskr. for industri VI, 1905 145–52. H. C. Bering Liisberg: Urmagere og ure i Danm., 1908. Alfr. Chapuis i Dansk t. for uhrmagere L, 1930 13–24 37–42 49–52 samt maj-nr. Vald. Stenkilde: Danske håndværkere, 1942 36–53.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig