Jens Olsen (urmager)

Jens Olsen, 27.7.1872-17.11.1945, astromekaniker. Født i Ribe (Domk.), død i Kbh. (Østervold), begravet sst. (Bispebjerg). Som barn ønskede O. at blive urmager; men efter sin skolegang sattes han i lære hos en låsesmed mens han i sin fritid studerede urmageri og astronomi. Som svend arbejdede han i Ålborg indtil han 1897 tog på valsen til Tyskland, Schweiz, Frankrig og England. Under et længere ophold i Strasbourg blev han fortrolig med Schwilgués astronomiske kunstur i domkirken hvorefter han i Basel uddybede sine teoretiske kundskaber i astronomi. Efter sin hjemkomst 1902 kaldte han sig astromekaniker og etablerede eget værksted som han efter sit giftermål flyttede til sin hustrus ejendom Hallinsgade 8 hvor han arbejdede til sin død, kun afbrudt af et par år som værkfører hos Cornelius Knudsen. Fra O.s værksted udgik en lang række tårnure (Marstal kirke, Teknologisk institut, Kbh.), astronomiske ure (Landmandsbanken og Arbejdernes Landsbank, Kbh.), astronomiske kikkerter (Viborg katedralskole) og videnskabelige apparater til Kbh.s observatorium og andre institutioner. Han forestod også restaureringen af soluret i Rosenborg have og Isaac Habrechts astronomiske kunstur på Rosenborg slot. En selvstændig opfindelse af et lommeur der både viste stjernetid og middelsoltid blev patenteret, og for indtægterne indrettede O. sig et betydeligt privatobservatorium ved Nærum.

Allerede under vandreårene havde O. lagt de første planer til sit egentlige livsværk, et moderne astronomisk kunstur der skulle overgå alle tidligere i nøjagtighed og antallet af funktioner. De første skitser var færdige i 1922 hvorefter O. byggede en foreløbig model af urets meget sindrige kalenderværk (se Nord. astron. Tidsskr., 1929 51-53) som han senere beskrev i en artikel (Da. Tidsskr. for Uhrmagere 54, 1934 138-42) der efterfulgtes af en detaljeret redegørelse for hele uret (sst. 55, 1935 48-63). Projektet støttedes af professor Elis Strömgren, og 1934 nedsatte urmagerlavet en komité med borgmester Ernst Kaper som formand for at skaffe midler til udførelsen. Efter Kapers død gik arbejdet i stå indtil 1938, da urmagerlavet og H. C. Ørsted-fondet bevilgede penge til udarbejdelse af arbejdstegninger der blev færdige i 1943. En donation på 100 000 kr. fra Dansk arbejdsgiverforening suppleret med midler fra en landsindsamling gjorde det derpå muligt at sætte arbejdet i gang i et værksted som Teknologisk institut stillede til rådighed for O. og dennes søn Martin Olsen som medhjælper. Sønnen faldt for en tysk kugle under folkestrejken 1944, og efter O.s død det følgende efterår blev det overdraget urmager Otto Mortensen at lede urets fuldførelse og opstilling på Kbh.s rådhus hvor det 15.12.1955 blev sat i gang af kong Frederik IX og O.s yngste barnebarn i forening. Urets centrale del er et lodur (med Dennison-hæmværk) der viser stjernetid og mellemeuropæisk tid. Herfra styres ti andre værker der hver for sig viser væsentlige astronomiske og tidsregningsmæssige fænomener. Uret udmærker sig fremfor alle tidligere sådanne ure, dels ved den geniale udførelse af sol- og månemekanismen, dels ved det førnævnte kalenderværk der hver nytårsnat automatisk udregner alle det kommende års kronologiske elementer. Dertil kommer at alle urets dele er synlige og meget smukt udformede både håndværksmæssigt og kunstnerisk.

Som menneske var O. en beskeden, men livsglad og vennesæl personlighed med en stærk familiefølelse. Hans humor gjorde ham populær i navermiljøet i Kbh., ligesom hans store tekniske og teoretiske kundskaber skabte respekt om ham i videnskabelige kredse hvor han allerede 1906 slog sit navn fast som en af stifterne af Astronomisk selskab.