Sivert Thorsteirisson, Siverdt Thorsteensøn, 21.8.1714-14.10.1799, sølvsmed. Født i Wide Wøllum, Mule syssel i Island, død i Kbh., begravet sst. (Nic kgd.). 1735 blev T. sendt fra Island til Kbh. for at gå i guldsmedelære. Faderen havde oprindelig håbet at sønnen kunne blive præst, men havde efterhånden konstateret at T. "var mere oplagt til håndarbejde end til bogvidenskab". Man ved ikke hos hvilken mester han stod i lære, men 1742 aflagde han mesterprøve, løste borgerskab og giftede sig. Sit første værksted drev han i Grønnegade, men flyttede kort efter til Ny Adelgade hvor han fik øget plads hos en sølvsmedeenke. 1748 flyitede familien med værksted til Østergade 16 hvor T. boede til sin død og hvor familiens fem børn voksede op. T.s værksted på Strøget blev navnkundigt i sidste halvdel af 1700-tallet, ikke blot inden for hans vidtstrakte kundekreds der omfattede både kongehus og det velhavende borgerskab i hovedstaden og Island, men også inden fer selve guldsmedefaget. Lavet genvalgte ham fire gange til oldermand gennem ikke mindre end 18 år (1854–72). Samtidig udgik der en række dygtige svende fra hans værksted som senere blev fremragende mestre i hovedstaden. T. var næsien jævnaldrende med Christopher Fabritius (1710–87), den tredje i juvelerdynastiet i Købmagergade og den anden af slægten der som guardeiner slog det senere berømte "F" i alt det kbh.ske sølvtøj. Mens Christopher Fabritius var hovedstadens førende juvelér og guldsmed, blev det T. der på sølvområdet blev den helt dominerende. I sin bedste tid i 1760erne havde han på værkstedet tre svende og to læredrenge foruden sin egen søn Thorsten. Det var en medarbejderstab som kun yderst få kbh.ske sølvsmede kunne opvise. Hans produktion blev da også efterhånden meget omfattende, og de mange hundrede sølvgenstande der endnu eksisterer fra hans hånd, privatejede eller på museer, vidner da også alle om et fabelagtigt håndelag parret med fin formsans og en sikker beherskelse af de skiftende stilarter i hans 50-årige virke som strakte sig fra regencen, over rokokoen og til Louis-seizen. Med den voksende interesse for 1700-tallets danske sølv og de omhyggelige registreringer af de enkelte kbh.ske mestres arbejder i den nye udgave af Chr. A. Bøjes sølvmærkebog (1979) tegner T. sig rigere og mere afklaret end nogen anden dansk 1700-tals mester. Det er derfor næppe for meget sagt at han i dag må betragtes som den ypperste, vi har haft blandt denne periodes mestre. Modsat Fabritius'erne kom T. ikke til at danne dynasti. Sønnen Thorsten blev ganske vist svend 1767, men blev aldrig mester. T.s datter Birthe blev efter lavets og tidens skik gift med en sølvsmed, Christopher Balcke. T.s bedst begavede søn Peter (f. 1752) blev en fremragende læge og senere professor i Norge.

Familie

Forældre: sysselmand Thorsteinn Sigurdson kaldet Thorsten Sivertsen (1678–1763). Gift 1. gang 1742 med en datter af en islandsk købmand, død 1770. Gift 2. gang 1785 med N. N., død 1786.

Bibliografi

Erik Lassen: Dansk sølv, 1964 178–233. Sv. Eriksen i Det danske kunstindustrimuseums virksomhed 1964– 69, red. Merete Bodelsen, 1969. Chr. A. Bøje: Danske sølvmærker I, 1979 134. Ole Villumsen Krog i Humaniora IV 1978–80,1981 155–60.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig