Carl Weitemeyer

Carl Weitemeyer, Carl Rudolph Albert Weitemeyer, 21.8.1850-3.11.1924, håndværker. Født i Kbh. (Petri), død sst., begravet sst. (Ass.). W. skulle efter faderens ønske ligesom sin bror have studeret; men dette modsatte han sig stærkt og kom da i smedelære hos faderen. Han rejste på professionen til Tyskland 1870-72, fik 1875 borgerskab som klejnsmedemester og trådte s.å. ind i faderens forretning som han overtog efter dennes død 1886. Da W. i udlandet bl.a. havde beskæftiget sig med fremstillingen af pengeskabe optog han såvel denne fabrikation som fabrikationen af bankbokse i forretningen; men ved siden deraf bibeholdt han klejnsmedevirksomheden og betragtede sig livet igennem som håndværker og var fra alle sider anerkendt som en solid og udmærket mester. Han spillede en betydelig rolle inden for sit fag og var fra 1914 oldermand for Kbh.s smedelav; men det var ikke alene inden for sit fag han fik betydning, også inden for arbejdsgiverorganisationen kom han til at spille en stor rolle. Ved bagermester Valdemar Gætjes død i maj 1905 blev stillingen som direktør i arbejdsgiverforeningen ledig, men blev ikke straks besat. Først da der hen på efteråret udfoldedes visse bestræbelser for på ny at få valgt en direktør, udpegede arbejdsgiverforeningens myndige formand, etatsråd Niels Andersen, W. til stillingen og satte hans valg igennem i hovedbestyrelsen i nov. 1905. Niels Andersen havde stor tillid til W. som han havde lært at kende under den store lockout og i årene derefter, da W. var "fast" suppleant til forretningsudvalget, af hvilket han blev ordinært medlem 1902. Da direktør S. C. Hauberg overtog formandspladsen efter snedkermester K. Rostrups død jan. 1911 blev W. valgt til næstformand, og dermed ophævedes indtil videre stillingen som direktør. Ikke alene under den store lockout, men også under sin senere virksomhed som direktør og næstformand udfoldede W. et stort arbejde. Han var en dygtig og sparsommelig leder af arbejdsgiverforeningens økonomi, ledede med stor myndighed fællesmøder med arbejderorganisationerne og deltog også med stor interesse i de nordiske arbejdsgivermøder. Såvel herigennem som igennem sin virksomhed som økonomisk leder fik han et omfattende kendskab til arbejdsgiverforeningens medlemmer og underorganisationer og til de faglige arbejdsforhold. 1918 trak W. sig af helbredsgrunde tilbage fra stillingen som næstformand.