Johs. Pitzner

Johs. Pitzner, Johannes Ludvig Ernst Marcus Pitzner, 7.6.1865-1.9.1933, bagermester, politiker. Johs. Pitzner var uddannet som bager, og han nedsatte sig 1890 selvstændigt i København. 1905 blev han direktør for De forenede bagermestres rugbrødsfabrik. Tidligt tog han del i de københavnske håndværkeres organisationsarbejde til hvilket hans livsværk særlig knyttedes. 1898 blev han medlem af bagerlavets bestyrelse, 1899-1903 var han viceoldermand og 1903-18 oldermand for Københavns bagerlav. Han var i denne periode ikke blot sit eget fags, men i videre forstand håndværkets talsmand over for offentlighed og myndigheder, og hans arbejde vakte en sådan påskønnelse at han ved sin afgang udnævntes til æresoldermand, og 1919 valgtes han til formand for den danske bagerstands fællesorganisation. 1911-15 var han formand for Københavnafdelingen af fællesrepræsentationen for dansk industri og håndværk og 1915-32 formand for fællesrepræsentationen. Hans virke i denne fremtrædende stilling skaffede ham udelt tillid og popularitet inden for alle afskygninger af dansk håndværk. Fra 1913 var han medlem af Arbejdsgiverforeningens hovedbestyrelse og fra 1914 af bestyrelsen for Teknologisk institut. Desuden sad han inde med en lang række tillidshverv i tilknytning til håndværkererhvervet. Således var han formand for Haandværkerbankens bankråd og medlem af bestyrelsen for Haandværkerstiftelsen.

Også i det politiske arbejde kom han tidligt med. 1906 og 1913 var han opstillet af højre i københavnske kredse, og 1918 valgtes han som konservativ til folketinget for østre storkreds. Han blev straks medlem af finansudvalget i hvilket han med en kort afbrydelse havde sæde til sin død. Fra 1920 var han formand for underudvalget for bygnings-spørgsmål. 1920-22 var han gruppens formand. I sin første ordførertale tilsagde han ministeriet Neergaard sit partis støtte og udtalte håbet om det loyale samarbejde mellem venstre og konservative der siden til stadighed var ledemotivet i hans politiske virksomhed.