Torben Krogh, Torben Thorberg Krogh, 21.4.1895-10.2.1970, musik- og teaterhistoriker. Født i Kbh. (Holmens), død i Kbh., begravet Ordrup kgd. K. blev student 1913 fra Ordrup, studerede derefter musikhistorie under Angul Hammerich og tog magisterkonferens heri 1919; jævnsides hermed gennemgik han 1914–17 konservatoriet med klarinet som hovedfag. Sine musikhistoriske studier fortsatte han efter konferensen hos Johannes Wolf og Carl Stumpf i Berlin og blev 1922 tysk dr.phil. på det klart disponerede oversigtsværk Zur Geschichte des dänischen Singspiels im 18. Jahrhunderl, 1924. Med ministeriel tilladelse forelæste han 1923–24 ved Kbh.s universitet, og efter at han 1924 med ære havde konkurreret til det ved Angul Hammerichs afgang ledige docentur i musikhistorie kendtes hans og hans to medkonkurrenters ligeledes i udlandet erhvervede doktorgrad som ækvivalerende dansk doktorgrad. K., hvis interesse stedse kredsede om operaen og i tilknytning dertil om teaterkunsten som kulturhistorisk faktor, virkede indtil 1929 som operainstruktør ved Det kgl. teater. Sin gerning der fortsatte han som lærer ved elevskolen, som redaktør af teatrets officielle program (fra 1939) og som teatrets bibliotekar og arkivar. 1950 udnævntes han til professor ved Kbh.s univ. i operaens æstetik og historie og flyttede 1953 over i det nyoprettede professorat, det første herhjemme, i teatervidenskab. I denne stilling lykkedes det ham indtil sin afgang 1972 at tilrettelægge og udbygge et rigt facetteret studium der tiltrak mange studerende. Medens K.s musikhistoriske studier stort set alle bevæger sig om operaen til hvis kulturelle historie han besad et indgående kendskab er hans teaterhistoriske arbejder af mere universel art. På en lykkelig måde har hans sans for hvor det har været frugtbart at sætte ind med undersøgelser, parret med en levende videnskabelig fantasi tilsammen været basis for et betydningsfuldt forfatterskab. Musikhistoriske emner behandler Det tyske Operaselskabs Besøg i København under Frederik IV (Aarbog for Musik, 1924), Reinhard Keiser in Kopenhagen (Johs. Wolf-Festschrift, 1929), Ældre dansk Teatermusik (Musikhistorisk Arkiv I, 1931), Ariearterne i det 18. Aarhundrede (Aarbog for Musik, 1923), Heibergs Vaudeviller. Studier over Motiver og Melodier, 1942, Bellman som musikalsk Digter, 1945 m.fl. I sine skrifter vedrørende teaterhistorien er det lykkedes K. at afvinde regieprotokoller og teaterregnskaber så meget upåagtet stof at der på afgørende punkter er kastet nyt lys over grene af dansk teaters historie. Rækken af disse arbejder indledtes med Det kgl. Teaters ældste Regiejournal, 1927 og blev fortsat støt gennem årene der fulgte. Højst betydningsfulde inden for den lange række er de arbejder, som belyser Det kgl. teaters ældste historie: Studier over de sceniske Opførelser af Holbergs Komedier i de første Aar paa den genoprettede danske Skueplads, 1929, Studier over Harlekinaden paa den danske Skueplads, 1931 fulgt op af Forudsætninger for den Casorti'ske Pantomime, 1936 og Den engelske pantomime, 1955 der støttet på stor fortrolighed med pantomimens europæiske historie giver en stofrig undersøgelse over et netop for danske højst interessant emne; videre Holberg i Det kgl. Teaters ældste Regieprotokoller, 1943, Skuespilleren i det 18. Aarhundrede. Belyst gennem danske Kilder, 1948, Fra Bergs hus i Læderstræde til komediehuset paa Kongens Nytorv, 1948 og Fra Hofballetten over Galeottis Aarhundrede til Bournonville (Den kongelige danske ballet, 1952 1–192), frem til den sidste store afhandling Molières Don Juan i komediehuset paa Kongens Nytorv, 1964. Teatrets kunst i de forudliggende århundreder er behandlet med et væld af detaljer i Hofballetten under Christian IV og Frederik III. 1939 og i Ældre dansk Teater, 1940. Studier over sceneindretning og dekorationsvæsen giver Jacopo Fabris: Instruction in der teatralische Architectur und Mechanique, 1939 og Danske Teaterbilleder fra det 18. Aarhundrede, 1932, et foregangsværk, også internationalt, i sin art. Hertil kommer talrige tidsskriftartikler og aviskronikker hvorimellem der findes mange førstehånds bidrag til dansk musik- og teaterhistorie. En del heraf findes optrykt i Musik og Teater, 1955 der også indeholder bibliografi over K.s righoldige og vægtige produktion.

Familie

Forældre: grosserer Christian Peter Laurits K. (1860–1943) og Laura Jensine Caroline Thorberg (1869–1946). Gift 1. gang 1.6.1926 i Charlottenlund (b.v.) med Anna Johanne Dannevang, født 30.8.1897 i Kbh. (Matth.), død 29.8.1961 i Ordrup (gift 1. gang 1918 med handels-fuldmægtig Kai Ellis Schierbeck, 1895–1925, gift 3. gang 1936 med disponent Martin Pedersen, 1883–1969), d. af smørhandler, grosserer Peter Oluf D. (1866–1941; navneforandring fra Larsen 1912) og Anna Marie Hansen (1876–1933). Ægteskabet opløst 1930. Gift 2. gang 5.11.1945 i Gentofte (b.v.) med skuespiller, senere teaterhistoriker, mag.art. Karen Mølholm, født 27.2.1920 i Helsingfors, d. af komponist Frederik Theodor Louis M. (1881–1960) og Astrid Aagot Ebba Balthazar-Christensen (1896–1958).

Udnævnelser

R. 1942. R.1 1953.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Musik VIII, 1924 48–50. Kbh.s univ.s årbog 1948–53 175–82; sst. 1953–58 121f.- Nationaltid. 11.2.1924. Nils Schiørring i Oversigt over vidensk. selsk.s virksomhed 1969–70 129–43. F. J. Billeskov Jansen i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1970 199–204. Kbh.s univ. 1479–1979, red. Sv. Ellehøj IX, 1979 423–27; XI s.å. 381–89.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig