Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Svend Aakjær

Oprindelig forfatter CBjø
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Svend Aakjær, Svend Bregendahl Aakjær, 20.1.1894-12.1.1963, rigsarkivar. Født i Kbh. (Vor Frue), død sst. (Pauls), begravet på Fly kgd. ved Skive. Aa. voksede efter forældrenes skilsmisse op hos moderen i København, blev student 1912 (Schneekloth) og 1921 cand.mag. i engelsk, tysk og dansk. Allerede i sin studietid arbejdede Aa. ved redaktionen af Ordbog over det danske Sprog og ved stednavneudvalget. Hans embedskarriere kom imidlertid til at ligge inden for arkivvæsenet idet han 1921 blev knyttet til Rigsarkivet hvor han 1924 udnævntes til arkivar II. 1929 udnævntes han til landsarkivar ved arkivet i Viborg hvorfra han 1945 flyttede til stadsarkivet i København. Efter Axel Linvalds afgang som rigsarkivar blev Aa. hans efterfølger og beklædte denne post til sin død, trods tiltagende sygdom i de senere år. – Aa. var af uddannelse filolog og arbejde sig i sit videnskabelige forfatterskab herfra over i egentlige historiske arbejdsfelter hvor særlig bebyggelses- og den ældste landbrugshistorie blev hans foretrukne område. I Festskrift til Kr. Erslev, 1927, offentliggjorde Aa. Om det olddanske Herred og Sogn og i Acta Philologica Scandinavica II, 1927 Old Danish thegns and drengs der søger at drage paralleller mellem engelske og olddanske forhold. Fly Gaarde i Skivebogen 1919-22 og ikke mindst Fjends Herreds Selvejerbønder, Historisk Tidsskrift 9.r.II, 1921 har været grundlæggende for forståelsen af selvejets karakter og udbredelse i ældre tid. Aa. rettede i stigende grad sin opmærksomhed mod de ældste jorddelingssystemer og metrologiske problemer ud fra en overordnet forestilling om gennem forståelse af de middelalderlige beregningsenheder for jordegods og afgifter at kunne nå frem til sikrere viden om landbrug og bebyggelse i dansk middelalder.

Aa. gav i Maal, Vægt og Taxter i Danmark, Nordisk Kultur XXX, 1936 den første samlede behandling af ældre danske metrologi, og han udmøntede sine studier i en række afhandlinger Kirkeafgift og Kirketiende i Ribe Stift 1321-1682, Fortid og Nutid XVI, 1945-46, Korntiende og Kornareal i det 14. Aarhundrede, Historisk Tidsskrift ll.r. II og III, 1947-52 og Måleenheder i landmål og jordvurdering i middelalderens Danmark, Jyske samlinger, ny r. V, 1959-61 (eng. oversættelse i The Scandinavian Economic History Review II, 1960). Han søgte her gennem en sammenstilling mellem Chr. Vs matrikel og det fragmentarisk bevarede og vanskeligt tolkelige middelalderlige kildemateriale (Kong Valdemars Jordebog, Roskildebispens Jordebog) at opstille beregninger over centrale landbrugsmæssige forhold i det middelalderlige Danmark.

Aa.s studier, der er blevet videreført af Poul Rasmussen, blev for metodens vedkommende imødegået af C. A. Christensen og Tage E. Christiansen, og man må i dag opfatte hans tiltro til materialets anvendelighed ved statistisk betonede beregningsmetoder som værende for optimistisk. – Aa.s videnskabelige hovedindsats bliver udgaven af Kong Valdemars Jordebog I-III, 1926-45. Han ønskede i sin kommentar til selve tekstudgaven at meddele sin store indsigt i middelalderlig metrologi og afgiftsforhold, men stødte her på modstand fra Johs. Steenstrup, og først efter dennes død i 1935 fik han frie hænder til at udforme kommentardelen der da også er blevet "et uundværligt Repertorium for enhver Middelalderhistoriker" (C. A. Christensen). Det var da også denne indsats der i 1958 skaffede ham æresdoktortitlen fra Lunds universitet. Ved siden af det egentlige videnskabelige forfatterskab udfoldede Aa. en omfattende virksomhed som redaktør af og bidragyder til mere bredt rettede publikationer. Han redigerede Fortid og Nutid 1921-26 og Jyske Samlinger 1931-37. Som stadsarkivar forestod han Historiske Meddelelser om København, han redigerede Viborg Købstads Historie, 1940-41 og var medredaktør af billedværket København før og nu, 1947-50. Aa. var en yndet og elegant foredragsholder, hyppigt benyttet oplæser, bl.a. på dialekt, og en positiv og altid velvilligt indstillet deltager i initiativer, organisatoriske og andre, der sigtede mod spredning af kendskabet til forskningens resultater. Aa. spændte vidt i sine interesser -herom vidner eksempelvis hans indlæg om Leonora Christinas andel i ægtefællens forbrydelser, Jyske samlinger ny r. IV, 1957-58 og hans svar til C. O. Bøggild-Andersen sst. V 1959-61. Hans videnskabeligt bedste tid var utvivlsomt årene i Viborg, men han fortsatte sin mere formidlende virksomhed som anmelder og kronikør til sin død. Aa. blev arkivchef som 35-årig, og han afsluttede sin løbebane som rigsarkivar. Han var stedse sine institutioner og sine medarbejdere en god mand der stræbte efter at opnå bedst mulige arbejdsvilkår for de arkiver og det personale han havde under sig. I Viborg pressede han på for at få løst institutionens snart katastrofale pladsproblemer, og som rigsarkivar oplevede han at se nybyggeriet her igangsat. Aa. var ingen reformator som arkivmand, men arbejdede inden for de rammer der var lagt af andre, og da han som mere end 60-årig blev rigsarkivar var det udelukket at han kunne tilføje embedet og dansk arkivvæsen nye initiativer. Til karakteristikken af Aa. som arkivmand hører hans berømmede evner som skriftlæser. Livet igennem formåede Aa. at skabe en atmosfære af sympati omkring sin person og sin virksomhed. Han var musisk af sind, åben og udadvendt uden persons og sags anseelse. Han var selskabeligt anlagt og søgte sin omgang i kunstneriske og litterære kredse. Den i chefstolen nøjeregnende embedsmand var som privatmenneske – der dog hyppigt stak hovedet frem – noget af en bohemenatur med et humorfyldt syn på omgivelserne, sine medmennesker og på sig selv. Aa. har ikke sat sig afgørende spor i dansk arkivvæsens historie, og adskilligt af hans forskning har været genstand for velbegrundet kritik, men han var som få af sine fagfæller en kulturpersonlighed med en rækkevidde ud over institutionerne og faget, og en afholdt skikkelse både som forsker og som chef der "på en sjælden måde indgød sine omgivelser tryghed og tillid" (Sigurd Jensen).

Annonce

Familie

Forældre: forfatter Jeppe Aa. (1866-1930) og forfatter Marie Bregendahl (1867-1940). Navneforandring fra Jensen 12.3.1906. Gift 19.12.1922 i Kbh. (b.v.) med lærer Mette Kathrine Nielsen, født 22.6.1896 i Fly, d. af gårdejer Jens N. (1862-1952) og Johanne Mikkelsen (1864-1958).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Harald Jørgensen i Nord. arkivnyt VIII, 1963 1-3. Samme: I rigsark.s tjeneste, 1978. Sig. Jensen i Hist. medd. om Kbh. Årbog 1963 7-10. Samme i Kulturminder ny r.V, 1965 17-20. For jysk og for dansk hist., red. Vagn Dybdahl, 1966 92-100. Jyllands brevkiste, 1966 78 84-86 98 130 144-52. Kirsten Aakjær i Skivebogen LXIV, 1973 5-22. – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn: Svend Aakjær i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299723