Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arild Hvidtfeldt

Oprindelige forfattere Blegv og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Arild Hvidtfeldt, Anton Poul Arild Peter Hvidtfeldt, 26.6.1915-17.2.1999, religionsforsker. Efter studentereksamen 1933 studerede Arild Hvidtfeldt statskundskab ved Kbh.s univ., et studium han fortsatte også efter at han 1935 begyndte som journalist bl.a. ved Kristeligt Dagblad og United Press, men ikke førte frem til endelig eksamen. Han deltog aktivt i det socialdemokratiske ungdoms- og partiarbejde og i forskelligt voksenoplysningsarbejde. Fra 1943 var han ansat ved Socialdemokraten, og i besættelsestidens sidste år var han dets Berlinkorrespondent. Efter internering i USSR og et USA-besøg genoptog han sin virksomhed ved Socialdemokraten som udenrigspolitisk medarbejder (fra 1959 på Aktuelt), men fritiden helligedes nu religionshistoriske studier der førte til magisterkonferens 1955. Arild Hvidtfeldt læste aztekisk hos Dr. Ernst Mengin og bearbejdede det overleverede materiale om den aztekiske religions riter og myter ud fra moderne religionshistoriske synspunkter der ligger i forlængelse af hans lærer Svend Pallis', og dermed af dennes lærer Vilhelm Grønbechs. Hovedpunkter er opfattelsen af myter som sekundære i forhold til riter og fremhævelsen af væsensforskelle mellem naturfolks religioner og byreligioner. Det mexikanske materiale kan belyse overgangen mellem disse to religionstyper og bekræfte riternes primaritet som Arild Hvidtfeldt viste i afhandlingen Teotl and Ixiptlatli: Some central conceptions in ancient Mexican religion. With a general introduction on cult and myth som 18.12.1958 forsvaredes for den filosofiske doktorgrad ved Kbh.s univ.

Dagbladsarbejdet afvikledes i løbet af 1960erne hvor Arild Hvidtfeldt dels knyttedes til Danmarks biblioteksskole og – som konsulent – til rigsbibliotekarembedet, dels 1962 tildeltes universitetsadjunktur og 1965 forskningsstipendium ved Kbh.s univ. I adjunkttiden varetog han under professor Pallis' sygdom undervisning og eksamination i religionshistorie ved kristendomskundskabsstudiet, ligesom han nogle år underviste i sociologisk psykologi ved psykologistudiet. Bogen Religioner og kulturer. Nogle hovedtræk af den almindelige religionshistorie skrevet på grundlag af erfaringer fra gymnasieundervisning (fra 1956 ved Øster Borgerdydskolen) i religion er kommet i flere oplag (1961 ff.).

Med sin omfattende kulturhistoriske og samfundsvidenskabelige viden og sin skoling i religionshistorisk forskning var Arild Hvidtfeldt selvskrevet til det professorat i religionssociologi der oprettedes ved Kbh.s univ. 1970. Han bestred professoratet til 1985. I en artikel i Temenos 1971 samt i Religionssociologiens plads blandt humaniora, 1979 har han redegjort for sit syn på dette fags opgave og forhold til andre fag. Som professor ledede han efter Dr. Mengins afgang tillige faget indianske sprog og kulturer og deltog i det internationale samarbejde på amerikanistikkens område. Han skrev kapitlet om de indianske højkulturer i Illustreret religionshistorie, 1968 (tysk udg. 1972) og oversat Bernardino de Sahagúns beretning om Mexicos fald fra aztekisk til dansk, 1963. I Politikens forlags serie af supplementsbind til Grimbergs verdenshistorie forfattede Arild Hvidtfeldt bindet om Nordamerika, 1976 og størstedelen af det om Latinamerika, 1974. Arild Hvidtfeldts forfatterskab omfatter desuden bl.a. de religionshistoriske studier Mistilteinn og Balders Død, 1941 og Demeterhymnen som religionshistorisk kilde, 1970, programskriftet Non-European cultures and the humanities, 1963 samt de populært fremstillede Menneskets oprindelse. 1970 og Menneskenes udbredelse, 1973. Hans erindringsværk, I fred og krig: erindringer indtil 1945, 1990, handler især om hans tid som korrespondent i Berlin 1943-45.

Annonce

I en årrække i 1960erne var Arild Hvidtfeldt stærkt aktiv i Nordisk sommeruniversitet (bl.a. som formand for den danske landsafdeling 1962–67 og medlem af det nordiske præsidium 1960–70). Han ledede fra 1977 linjestudiet i religionshistorie ved folkeuniversitetet i København. 1975 indvalgtes Arild Hvidtfeldt i Videnskabernes selskab.

Familie

Arild Hvidtfeldt blev født i København (Sundby); begravet på Holsteinborg kirkegård, Skælskør.

Forældre: assistent ved postvæsenet, senere postmester Alexius Lundahl H. (1890–1973, gift 2. gang 1917 med Ingeborg Bergenholz, 1887–1973) og Anna Thea Petersen (1891–1915). Gift 1. gang 1937 med Rigmor Jespersen. Gift 2. gang 1947 med Edith Knudsen. Gift 3. gang 1968 med vicestadsbibliotekar Vibeke Else Koed, født 13.3.1944 i Kbh., d. af laboratorieforstander Søren Tage K. (1908–61) og Ingeborg Hilligsøe (født 1910).

Ikonografi

Tegn. af Hans Lollesgaard (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

A. H. i Min livsanskuelse, 1964 47–56. Selvbiografi i Feslskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1959 180–82.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Blegvad, Merete Harding: Arild Hvidtfeldt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291662