Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

S.V. Wiberg

Oprindelig forfatter HHW
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

S.V. Wiberg, Sophus Vilhelm Wiberg, 22.8.1811-27.5.1882, personalhistoriker. Født i Odense, død i Jordløse ved Fåborg, begravet sst. W. blev opkaldt efter kammerherreinde C. S. W. Reedtz, f. Benzon, til Palsgård hos hvem hans mor havde været selskabsdame. Fire år gammel kom han som hendes plejesøn til Palsgård og undervistes af hende til han i tiårsalderen kom i Odense skole hvorfra han blev student 1828. 1832 tog han teologisk embedseksamen og var derefter huslærer på Einsiedelborg til han 1834 blev adjunkt ved Odense katedralskole. 1837 blev han sognepræst i Vester Nykirke og Fåborg ved Bramminge, 1851 i Årslev og Hørning ved Randers og 1858 i Jordløse og Håstrup på Fyn. Som præst tilhørte han den gamle skole og tørnede ved lejlighed sammen med den fynske grundtvigianisme.

Det er som præstehistoriker W. har gjort sit navn kendt. Han begyndte tidligt at udarbejde præstelister fra tiden efter 1801, og omkring 1850 var han nogenlunde færdig med dette arbejde. For at få listerne trykt påtog han sig arbejdet med Ny geistlig Stat som udkom 1858-60 og vandt megen anerkendelse. Fra flere sider blev W. opfordret til at udvide præstelisterne tilbage til reformationen, og efter forgæves at have søgt at få Oluf Nielsen og A. H. Nielsen som medudgivere tog han fat på værket alene. Det lykkedes at få en lille statsunderstøttelse og finde en forlægger i Odense således at første hæfte kunne udkomme 1868, og 1870-71 udkom i tre bind Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, udvidet med et register 1873 og et supplement 1879 som desuden indeholdt C. F. Nielsen: Færøernes geistlige Stat (fot. optr. 1959-60). Ved bedømmelsen af værket må W.s arbejdsvilkår i den afsides fynske præstegård tages i betragtning, og man må huske på at kirkebøgerne stadig opbevaredes hos præsterne som i mange tilfælde viste ringe interesse for W.s forespørgsler. W. hører hjemme blandt de store samlere inden for dansk personalhistorie som er karakteristiske for anden halvdel af 1800-tallet, og flere af disse bistod ham, således Th. H. Erslew, F. E. Hundrup, C. T. Engelstoft og ikke mindst J. C. L. Lengnick der stillede sine samlinger til rådighed, men W. var selv centrum og sjæl i arbejdet og kom efter forholdene forbavsende dybt ned i kildestoffet. Han er den første behersker af den samlede præstehistorie, og i mange tilfælde har han foruden de genealogiske data samlet og videregivet værdifulde anekdotiske træk om præsterne. Senere tilføjelser og rettelser til hans hovedværk i dansk personalhistorisk litteratur er utallige og kan bl.a. findes spredt i Personalhistorisk Tidsskrift og de amtshistoriske årbøger. To bind rettelser og tilføjelser vedrørende præstehustruer er udgivet af Erh. Qvistgaard 1934 og 1936. Hvor imponerende W.s værk er kan ses deraf at det aldrig er lykkedes at udgive en gennembearbejdet ny udgave. Sprog- og litteraturselskabet forsøgte at iværksætte en sådan i 1960erne, men selv om en stor stofmængde er indsamlet og det første bind (Helsingør stift) foreligger i manuskript standsedes arbejdet. Pastor Aage Dahls livslange arbejde kom for de fleste afsnits vedkommende aldrig i trykken, men da hans samlede manuskript er tilgængeligt på Rigsarkivet og landsarkivet for Sjælland må hans arbejde dog betegnes som det hidtil mest vellykkede forsøg på at skaffe en revideret udgave til veje. Traditionen fra W. blev fortsat med udgivelsen af supplerende præstehistorier af S. Elvius (årene 1869-84) 1885-87, M. Grohshennig og Th. Hauch-Fausbøll (årene 1884-1911) 1912-32 og senest Paul Nedergaards i 1949 påbegyndte Personalhistoriske, sognehistoriske og statistiske bidrag til en dansk præste- og sognehistorie, som forventes afsluttet midt i 1980erne. For de slesvigske præsters vedkommende tog Otto Frederik Arends opgaven op for tiden indtil 1864.

Familie

Forældre: residerende kapellan ved Skt. Knuds k. Andreas Frederik W. (1779-1856) og Anna Kirstine Jensen (1777-1834). Gift 9.5.1836 i Brændekilde med Vibekke Charlotte Holm, født 29.3.1812 i Brændekilde, død 9.4.1880 i Jordløse, d. af sognepræst Vilhelm H. (1773-1838) og Vilhelmine Gottlobine Storch (1774-1850).

Annonce

Ikonografi

Træsnit 1878, efter foto, og 1882. Foto.

Bibliografi

III. tid. 30.8.1868. Sofus Elvius sst. 11.6.1882. Søndags-posten 21.7.1878. Paul Nedergaard i Præstehist. saml. I, 1933 9-13.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans H. Worsøe: S.V. Wiberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299316