Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H. Hjorth-Nielsen

Oprindelige forfattere HHW og PEng
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

H. Hjorth-Nielsen, Henning Emil Hjorth-Nielsen, 7.1.1878-16.8.1963, personalhistoriker. Født i Kbh. (Garn.), begravet på Frbg. H.-N. tog præliminæreksamen 1895 og blev s.å. assistent ved Kbh.s overpostmesterembede, 1901 fuldmægtig, 1902 statsansat, 1906 postekspedient i Fredericia, 1908 i Kbh., 1923 postkontrollør. Fra 1917 var han tjenstgørende i generaldirektoratet, fra 1922 som bibliotekar ved post- og telegrafbiblioteket, 1926–43 hovedarkivar og indtil 1948 tillige inspektør ved Dansk post- og telegrafmuseum. Det skyldes især ham at afdelingen for telegrafvæsen kunne åbnes 1931, og også færgefartens udvikling havde hans særlige interesse. Han omorganiserede museets postale afdeling og katalogiserede de ældre frigørelsesmidler.

I tilknytning til hans arbejde ved etaten fremkom en række artikler og biografier af fremtrædende postfolk i Haandbog for Post og Telegrafvæsenet, han redigerede Det danske Post- og Telegrafvæsen I-IV, 1932–33 hvori han selv skrev fire afsnit, og han udgav 1936 Den svenske Post gennem Danmark og den dansknorske Post gennem Sverige i Tiden før 1735. Han interesserede sig samtidig for andre fag og udgav Københavns Slagterlaug 1451–1926, 1926 (ny udg. 1951), Københavns Bagerlaug, 1933 og Københavns Bryggerlaug (i Dansk bryggerstat I, 1934). Det var dog juristerne der kom til at optage ham mest, og hans biografier og fortegnelser over disse der især vil bevare hans navn.

Allerede 1911 offentliggjorde han sit første personalhistoriske arbejde Lidt om Peder Nielsen Gad i Personalhistorisk Tidsskrift 6.II. Han kom herved i kontakt med redaktøren af dette, overretssagfører Paul Hennings som han bistod ved udarbejdelsen af Ahnetavle for fire Søskende Hennings, 1917. Året efter blev H.-N. redaktionssekretær for Hennings ved Personalhistorisk Tidsskrift og indvalgtes 1919 i bestyrelsen for Samfundet for dansknorsk genealogi og personalhistorie. 1928, året efter Hennings' død, overtog han redaktionen af tidsskriftet. Han redigerede Personalhistorisk Tidsskrift længere end nogen anden, nemlig 20 år, og udnævntes, efter sin afgang som redaktør 1948, til æresmedlem af samfundet i 1954. Hans egne bidrag til tidsskriftet er forholdsvis få – vigtigst er de omfattende uddrag af Jens Bircherods dagbøger i 8.IV og 9.1, II og IV – men han videreførte solidt og samvittighedsfuldt den linje Hennings havde lagt, og hans personlige kontakt med yngre og debuterende bidragydere fik ofte stor betydning for disse, således bl.a. for Albert Fabritius der efterfulgte ham som redaktør. Særdeles nyttige er hans registerarbejder som Dødsfald i Danmark 1915–23, Register omfattende Udnævnelser og Afskedigelser i Statstidende 1911–24 og Indholdsfortegnelse til Personalhistorisk Tidsskrift 1880–1929 (fot. optr. 1971). Blandt hans selvstændige genealogiske arbejder kan nævnes En Slægt Flensborg, 1942 og arbejdet om hans modrene slægt, købmands- og skipperslægten Rønne, dupl. 1942. Det var også Paul Hennings, der stod bag da Den danske sagførerforening 1916 overdrog H.-N. at udarbejde en stat over Danske Prokuratorer md kgl. Bevilling 1660–1869 som afsluttedes 1923, men først blev trykt 1935, og hvoraf der 1977 udsendtes fotografisk optryk med tilføjelser og rettelser ved Finn H. Blædel. Værket efterfulgtes 1941 af Danske Sagførere under Loven af 26. Maj 1868 hvortil ligeledes Finn H. Blædel har udsendt rettelser og tilføjelser 1979. H.-N. gik derefter på opfordring af og i samarbejde med redaktøren af juridisk stat, kontorchef Arild Falk-Jensen, i gang med det store arbejde der resulterede i fembindsværket Candidati og examinati juris 1736–1936. Candidati politices 1852–1936. Candidati actuarii 1922–36 der udsendtes 1954–59. Et værk af denne karakter kan ikke være fejlfrit, men de tidsmæssige og økonomiske rammer der var lagt bevirkede at selv om det var udarbejdet med den for H.-N. sædvanlige og karakteristiske omhu kunne anmelderne påpege forskellige misforståelser eller fejl, hvilket sårede ham urimelig dybt. Det føltes derfor som en stor opmuntring at han selv om han var omkring de 80, blev udvalgt til at medvirke ved de væsentligste biografiske afsnit i højesterets jubilæumsskrift 1961 som blev hans sidste større arbejde.

Annonce

H.-N. var medredaktør af Kommunal Aarbog fra dens start 1930 til 1963, medlem af stednavneudvalget 1929–45 og som høj frimurer redaktør af Frimurermatriklen fra 1920. 1939 modtog han den Hielmstierne-Rosencroneske medalje. Han var korresponderende medlem af Norsk slekthistorisk forening og af Genealogiska samfundet i Finland.

Familie

Forældre: klaverfabrikant Jens Anthon Edvard Nielsen (1835–90, gift 1. gang 1869 med Svendborg Petersen, 1838–70) og Nanna Emilie Rønne (1845–90). Navneforandring (bindestreg) 11.3.1920. Gift 25.11.1905 i Silkeborg med Astrid Nørtoft, født 20.6.1880 i Jørsby, død 26.9.1934 i Stovby, d. af lærer Ole Grønkjær N. (1833–1912) og Elisabeth Juliane Dorothea Koch (1838–1927).

Udnævnelser

R. 1929. DM. 1938.

Ikonografi

Mal. af C. O. Ehlers. Foto.

Bibliografi

Interview i Årbog for det da. postvæsen 1927, 1926 329–36. – Kai Uldall og L. Bobé sst. 1945, 1944 218f. Arne Krog sst. 1948, 1947 207–09. Alb. Fabritius i Pers.-hist. t. 14.r.VI, 1964 61–64. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans H. Worsøe, Povl Engelstoft: H. Hjorth-Nielsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291317