Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.G. Olrik

Oprindelig forfatter HHW

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

H.G. Olrik, Henrik Gerner Sneedorff Benedict Olrik, 30.8.1876-18.11.1949, personalhistoriker. H.G. Olrik blev student 1895 fra Sorø, cand. jur. 1903 og ansattes efter et par års tjeneste i overpræsidiet og som byfogedfuldmægtig i Varde 1907 i generaldirektionen for statsbanerne. Her avancerede han til chef for 2. tarifkontor i hvilken egenskab han stod for reklamevirksomheden og deltagelsen i verdensudstillingerne 1935 og 1937 i Bruxelles og Paris. 1943 tog han sin afsked for at hellige sig personalhistoriske studier. Han skal ved denne lejlighed have udtalt ordene: Der er andre spor end statsbanernes.

H.G. Olriks historiske interesse opstod allerede i barndommen og fik rig grobund i Sorø hvor han fik sin skolegang efter i 1888 at være udgået af Krebs' skole. Hans pietetsfølelse over for slægtens gamle by gav sig i 1915 udslag i teksterne til nyudgaven af Kr. Kongstads billedværk Helsingør (3. udg. 1922) og senere i et kapitel i de af hans dattersøn Jes Olrik efter hans død udgivne Erindringsbilleder, 1969, der ligeledes indeholder erindringer bl.a. fra den tidlige barndom og fra tiden i Varde.

Som medlem af Soransk samfunds bestyrelse (1908-27 og 1928-33, æresmedlem 1936) skabte han 1916 med Soraner-Bladet et betydningsfuldt kildeskrift til studiet af skolens og akademiets historie med talrige bidrag fra hans egen hånd, hvortil slutter sig Oversigt over Lærerstanden ved Sorø Akademi og dets Skoler 1822-1922 I–II i skolens årsskrifter 1920-22 og hans soranske hovedværk Oversigt over Forstandere og Lærere ved den kgl. Skole i Sorø 1586-1737, sst. 1926-30. En række afhandlinger er udg. med noter af Jes Olrik i Soranske Studier 1983.

Annonce

Fra Sorøstudierne var vejen kort til det der skulle blive H.G. Olriks hovedfelt: den litterære personalhistorie der påbegyndtes med udgaven af Carl Baggers Basnæs-Digte, 1920 og fortsattes med Ingemann-undersøgelser, hvoriblandt den polemisk virkningsfulde Om Ingemanns Aftensang "Fred hviler over Land og By" i Danske Studier, 1921 og en række afhandlinger om Holberg, samlede 1934 i Nogle Holbergiana og 1959 af Jes Olrik i Ludvig Holberg. Undersøgelser og Kroniker. Desuden må nævnes Nogle Oplysninger om Adam Oehlenschlägers mødrene Slægt i Pers.hist. t., 1929.

Størst respekt om sit navn har H.G. Olrik imidlertid skabt sig som H.C. Andersen-forsker hvor hans tålmodighed, grundighed og skarpsindighed som arkivforsker sammen med hans respekt for detaljen, som han anså for historiens sjæl, på vigtige punkter har bidraget til en tiltrængt revision af hævdvundne opfattelser. Nævnes må især Nogle nye Undersøgelser om H.C. Andersens Slægt og hans Fødested i Pers.hist. t. 1925, som vakte opmærksomhed ved alvorligt at anfægte den sene tradition, der udpegede huset i Hans Jensensstræde nr. 45 i Odense som digterens fødested, og Om Personer af H.C. Andersens mødrene Slægt i Anderseniana II, 1934 der løftede sløret for hans hidtil ukendte mormors skæbne og kastede nyt lys over hans gådefulde halvsøsters liv. En del af H.C. Andersen-studierne samledes 1945 i bogen Hans Christian Andersen. Undersøgelser og Kroniker. Arbejdet med denne digter fortsattes i 1936 med den omhyggeligt kommenterede udgave af H.C. Andersen Dagbog fra hans sidste Slagelse-Aar 1825-26 (Anderseniana IV) og hans sidste arbejde, noterne for tidsrummet 1805-33 til den kritiske udgave af "Mit Livs Eventyr" som han udarbejdede sammen med H. Topsøe-Jensen og som først udkom 1951, altså efter hans død.

Af H.G. Olriks øvrige virksomhed må nævnes afhandlingerne Omkring Dronning Caroline Mathilde udgivet af Jes Olrik med forord af H. Topsøe-Jensen 1958, at han i årene 1942-47 var medudgiver af "Svundne Tider". Erindringer og Breve I-VI, samt at han i dagspressen flittigt udfoldede sig som polemiker med en ikke ringe slagfærdighed, hvilket bl.a. fremgår af Udvalgte Afhandlinger og Essays, 1961.

Æresmedlem af Soransk samfund 1936.

Familie

H.G. Olrik blev født i Skælskør, døde i Ordrup og blev begravet i København (Garn.).

Forældre: premierløjtnant i flåden Henrik Gerner Sneedorff Olrik (1841-76) og Nonny Caroline Joachimine Bauditz (1842-1910). Gift 28.4.1904 i Rødovre med Henriette Emanuella (Funch) Thomsen, født 16.2.1877 i Slagelse (Mikkels), død 7.9.1959 i Ordrup, d. af arkitekt og tømrermester Frederik Andreas Thomsen (1849-1906) og Maria Anna Siller (1853-1933).

Udnævnelser

R. 1923. DM. 1932.

Ikonografi

Tegn. af Poul Christiansen, 1885. Mal. af Henrik Schouboe, 1901. Klippet silhouet 1908 (Kgl. bibl.). Tegn. af Otto Christensen, 1936. Foto. Mindesten (Garnisons kgd.).

Bibliografi

Interview i Berl. aften 28.8.1946. H.G. Olrik: Erindringsbilleder, 1969. – P. Toftgaard i Sorø amtstid. tillæg 27.6.1943. Olaf Carlsen i Jyllandsposten 30.8.1946. Poul Schjærff m.fl. i Soranerbl. XXXIV, 1949 89-92. H. Topsøe-Jensen i H.G. Olrik: Omkr. dronning Caroline Mathilde, 1958.

Papirer i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans H. Worsøe: H.G. Olrik i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295284