Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

V. Trenckner

Oprindelig forfatter VSee

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

V. Trenckner, Carl Vilhelm Trenckner, ved dåben Wilhelm, 26.2.1824-9.1.1891, orientalist. Trenckner, hvis far var indvandret tysker, fik sin skoleuddannelse i St. Petri deutsche Realschule og blev 1841 privat dimitteret til universitetet. Her gav han sig straks i lag med alsidige sproglige studier. Fra først af fulgte han dog trods alt den mere slagne vej og studerede klassisk filologi med J.N. Madvig som lærer og med filologisk embedseksamen som endeligt mål; men hans interesse for østerlandske sprog der var vakt gennem læsning af Rasmus Rasks skrifter, fik efterhånden i den grad overtaget at han opgav tanken om et egentligt brødstudium; i stedet for blev han en flittig elev af professor C. Hermansen under hvis vejledning han tilegnede sig betydelige kundskaber i semitisk-østerlandske sprog, såsom arabisk, syrisk og ætiopisk. Navnlig i arabisk drev Trenckner det vidt, og han begyndte tidligt at samle materiale med leksikalske arbejder for øje. Da Trenckner rådede over en – ganske vist beskeden – kapital kunne han tillade sig at hellige sig disse økonomisk set ret udsigtsløse studier der med tiden også kom til at omfatte persisk og indisk. Med N.L. Westergaard som lærer lagde han sig efter sanskrit, zend og pehlevi, og der var ikke gået mange år før de indiske studier var blevet hans kæreste syssel. Han drev dem i meget stor målestok; det vides således bl.a. at han har gennempløjet hele Mahabharata – 200 000 linier – og det fremgår af hans papirer at han på et vist tidspunkt, først i 1850'erne, også har inddraget bengali, hindi, singalesisk og burmesisk under sit interesseområde. Desforuden dyrkede han også nutidssprog; han følte sig ikke alene hjemme i tysk, engelsk og fransk, men opnåede også færdighed i spansk, italiensk og russisk.

Fremfor alt var det dog pali hvorom Trenckners interesse nu havde samlet sig. Den buddhistiske kanons hellige sprog var dengang endnu nyt land for vesterlandsk forskning, og teksterne forelå kun i form af palmebladshåndskrifter. Af sådanne rummede imidlertid Det store kongelige bibliotek en af de righoldigste og ypperligste samlinger i Europa, i sin tid hjemført fra Orienten af Rask. V. Fausbøll havde allerede taget dette stof op til behandling; da han 1855 gjorde sin første store indsats i palifilologien med udgivelsen af Dhammapada i hvis fortale han i smigrende udtryk rettede en tak til Trenckner for videnskabelig bistand havde denne sidste faktisk truffet sit valg og viede fra nu af helt sine kræfter til paliforskningen. Med utrættelig flid og minutiøs nøjagtighed afskrev han, i løbet af ca. 30 år, så godt som hele det vældige palihåndskriftmateriale der var til rådighed i de to store biblioteker i København, og i tilgift endda enkelte fra London hidlånte manuskripter; han anvendte herved et af Fausbøll opfundet "stenografisk" transkriptionssystem der er meget papirbesparende. Jævnsides med denne tilrettelægning og tilgængeliggørelse af selve håndskrifternes tekster – de alfabeter hvormed palmebladshåndskrifterne gengiver palisproget er nemlig meget anstrengende at læse og ødelægger ofte synet i det lange løb – gik en ekscerperingsvirksomhed af den grundigst tænkelige art, idet Trenckner samlede materiale både til en paliordbog og til en pali-grammatik foruden at han selvfølgelig stadig havde en kritisk udgave af de vigtigste tekster for øje. Til løsning af sådanne kæmpeopgaver var Trenckner fortrinligt udrustet: hans sprogsans var usædvanlig fint udviklet og hans kundskabsfylde stod mål med hans arbejdsevne der syntes at kunne overkomme det utrolige. Hans ovenfor omtalte kraftpræstation: gennemlæsningen af hele Mahabharatas tekst har for øvrigt sikkert været øvet med velberåd hu idet Mahabharatas sprog, det "episke" sanskrit, er en af de bedste kilder til sproglig jævnførelse med pali.

De mange års frie studier havde imidlertid efterhånden tæret så stærkt på Trenckners lille kapital at han blev nødt til at se sig om efter en levevej. Han havde vistnok regnet med at hans rige kundskaber og de usædvanlig fine anbefalinger han kunne møde med fra professorerne Hermansen og A.F. van Mehren ved lejlighed skulle kunne hjælpe ham til en post ved et af Københavns store biblioteker, men begge de gange han gjorde forsøg i den retning – 1853 ved Det store kongelige bibliotek og en halv snes år senere ved universitetsbiblioteket – skuffedes han i sine forhåbninger. Han måtte da være glad over at det 1860 lykkedes ham at opnå ansættelse som lærer ved vajsenhuset; i denne stilling virkede han lige til sin død. Denne gerning faldt ham sikkert til tider brydsom og anstrengende – så meget mere som han, uselvisk og hjælpsom som han var, påtog sig uden vederlag at undervise de mere lærelystne elever i moderne sprog, navnlig engelsk, uden for skoletiden – men den formåede ikke at kue hans forskertrang eller hemme hans arbejdsiver. Takket være en til det yderste gennemført fordringsløs og sparsommelig levevis lykkedes det Trenckner, der sikkert var en af de mest stille og uegennyttige blandt de lærde i landet, at lægge så meget af sine indtægter til side at han ved sin død kunne efterlade vajsenhuset en – Efter alt at dømme højst uventet – testamentarisk gave på 25 000 kr.

Annonce

Trenckners afskrivning af de for størstedelen meget omfangsrige palihåndskrifter og hans yderst grundige forarbejder til en paliordbog og en paligrammatik har i og for sig måttet lægge beslag på så meget af hans knebent tilmålte "fritid" at det er al ære værd at han endda har nået at få flere videnskabelige værker udsendt på tryk; så meget mere som der til hans minutiøse nøjagtighed i det daglige filologiske præcisionsarbejde svarede en næsten overdreven selvkritik og ulyst til at give noget fra sig som ikke fuldt ud tilfredsstillede hans kræsne sprogforskersans. I denne forbindelse er det også værd at lægge mærke til at Trenckner var 55 år før han overhovedet offentliggjorde noget arbejde. 1879 udsendte han Pali Miscellany. I (genoptr. med index i Journal of the Pali Text Society, London 1908) der i form af en med engelsk oversættelse og udførlig kommentar forsynet tekstudgave af et afsnit af Milinda-pañha bringer en fylde af skarpsindige bidrag af tekstkritisk og grammatikalsk art. Senere fulgte to tekstudgaver der stadig nyder ry som mønsterværdige: 1880 The Milindapañho: being Dialogues between King Milinda and the Buddhist Sage Nagasena og 1888 første bind af The majjhima-Nikaya (Buddhas dialoger); andet og tredje bind af sidstnævnte værk lå næsten trykfærdige ved Trenckners død og er senere (1896–1902) udgivet af andre under Pali Text Society's auspicier.

Alle Trenckners værdifulde manuskriptkopier og materialesamlinger indlemmedes efter hans død i universitetsbiblioteket (nu i Kgl.bibl.); ifølge en særlig testamentarisk ordning overdroges den leksikalske del af stoffet specielt til Dines Andersens forvaltning. Dette seddelmateriale der udgør kvintessensen af Trenckners livsværk er i fuldeste omfang taget i brug ved udarbejdelsen af den stort anlagte paliordbog hvis udgivelse Videnskabernes selskab lod påbegynde 1924 – hundredåret for Trenckners fødsel – under redaktion af Dines Andersen og dennes mangeårige medarbejder, svenskeren Helmer Smith. En smuk posthum hyldest har udgiverne ydet Trenckner ved at lade hans navn indtage førstepladsen i værkets titel, der lyder: A Critical Pali Dictionary begun by V. Trenckner, revised continued, and edited by Dines Andersen and Helmer Smith og derved gjort dette efter danske forhold yderst monumentale bidrag til sprogvidenskabens fremme til et varigt mindesmærke for en af paliforskningens mest trofaste og nyttige tjenere.

Familie

V. Trenckner blev født i København (Petri), døde sst. (Jons.) og er begravet sst. (Holmens). Forældre: rugbrødsbager Georg Carl Wilhelm Trenckner (ca. 1785–1867) og Catharina Maria Hahn (1791–1867). Ugift.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Politiken 14.1.1891. Beretn. om det kgl. vajsenhus, 1891 1 lf 22–24 (T.s testamente). V[iggo] F[ausbøll] i Nord. t. for filologi ny r. X, 1892 256. Dines Andersen i A critical Pali dictionary, 1924 III–VIII. Chr. Ottesen: Det kgl. vajsenhus gennem to hundrede år, 1927 261f. Else Pauly i Kbh.s univ. 1479–1979 red. Sv. Ellehøj VIII (under udg. 1983).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Verner Seemann: V. Trenckner i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298528