Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johannes Østrup

Oprindelig forfatter PdHeGu
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Johannes Østrup, Johannes Elith Østrup, 27.7.1867-5.5.1938, orientalist. Født i Kbh. (Trin.), død sst., begravet i Nødebo. Ø. blev student 1884 fra Metropolitanskolen og cand.mag. med græsk som hovedfag, latin og dansk som bifag 1890. Foruden fagstudiet dyrkede han sammenlignende sprogvidenskab hos Vilh. Thomsen, sanskrit hos V. Fausbøll og især semitiske sprog hos A. F. van Mehren. Allerede som student udgav han en samling oversættelser Arabiske Sange og Eventyr, 1889, n.å. en fortsættelse Fra Orientens Nutid. Kun 24 år gammel disputerede han for doktorgraden og blev Danmarks indtil da yngste dr.phil. Doktorafhandlingen, Studier over Tusind og en Nat (oversat til russisk 1905, til tysk 1925), klarlægger eventyrsamlingens tilblivelseshistorie: den ældste indisk-persiske kerne er på arabisk grund blevet bearbejdet og udvidet med et lag novelleagtige eventyr fra Bagdad hvortil der i 1200-1400-årene i Cairo er føjet det yngste lag. Ø.s resultater anerkendes stadig som problemets rette løsning på alle væsentlige punkter. 1891-93 studerede Ø. i Egypten og Syrien – på et tidspunkt da den rene middelalder endnu beherskede Nærorienten – besøgte den da ret ukendte Anezabeduinstamme og red gennem Lilleasien og Europa hjem til Kbh. Denne rejse (fortrinligt skildret i Skiftende Horizonter, 1894, svensk udg. s.å.) fik afgørende betydning for Ø.s udvikling. Ikke blot fik han grundig øvelse i moderne osmannisk-tyrkisk og vulgær-arabiske dialekter (egyptisk- og især syrisk-arabisk), men han forstod i sjælden grad at leve sig ind i Nærorientens tankegang, og det blev den moderne Orient, folkets liv og traditioner mere end filologien der kom til at interessere ham. Han indrømmede da også åbent at han langt foretrak studier i marken for arbejdet i biblioteker. Studier hos Theodor Nöldeke i Strasbourg (1896) kan kun have bestyrket ham i at fjerne sig fra den hidtil rådende strengt filologiske Fleischerske skole. Direkte frugter af rejsen var Topografiske bemærkninger til Xenofons Anabasis, Første Bog, Kap. 11 og IV (Festskrift til Vilh. Thomsen, 1894), hvori Ø. på grundlag af selvsyn kontrollerer Kyros' marchrute, Historisk-topografiske Bidrag til Kendskabet til den syriske Ørken, 1895 (Vidensk. Selsk. Skr. 6.R., hist. og filos. Afd. IV, 2; en undersøgelse af ruinbyerne øst og nord for Palmyra), Umar ibn Muhammed al-Kindi's Beskrivelse af Ægypten (Vidensk. Selsk. Oversigt 1896; tekstudgave med oversættelse) og Contes de Damas, 1897 (en samling eventyr i transskription og fransk oversættelse med folkloristisk indledning og grammatisk karakteristik af Damaskus-dialekten). Rejseindtrykkene har også beriget hans oversættelse af Højsangen, 1900 – som alle Ø.s oversættelser af orientalsk poesi i danske vers – hvor han i tilslutning til Wetzsteins nu almindeligt anerkendte resultater forklarer de gamle hebraiske digte ud fra endnu eksisterende syriske bryllupsskikke. Egne iagttagelser har ligeledes befrugtet Orientalske Høflighedsformler og Høfligheds)'ormer (Univ. Program sept. 1927, tysk udg. 1929) hvori moderne skikke forfølges tilbage til oldtiden, og det påvises at hvad der nu er ren etikette oprindelig havde et praktisk formål. – Ø. havde bevaret sin studentertids interesse for den klassiske verden, og det var derfor naturligt at han som semitolog og orientalsk kulturhistoriker følte sig fristet til at behandle den semitiske indflydelse hos Homer. Det større arbejde der foresvævede ham blev imidlertid aldrig skrevet; kun en mindre studie, Smintheus. Zur homerischen Mythologie, fremkom i festskriftet til Th. Nöldeke 1906. I det hele blev Ø. nu i en årrække så optaget af andre arbejder at der oven på ungdomsårenes rige videnskabelige produktion kom en længere pause i hans strengt videnskabelige forskning. Ikke Ø., men den ældre Frants Buhl blev 1898 van Mehrens efterfølger som professor i semitisk-østerlandsk filologi, men for Ø. oprettedes samtidig et midlertidigt docentur i semitisk sprog og litteratur. "Midlertidigheden" varede til 1918 da han udnævntes til ekstraordinær professor i islamisk kultur. Ø. var en fortrinlig universitetslærer der forstod at levendegøre teksterne ud fra sit indgående kendskab til orientens skikke og mentalitet og sin grundige viden om klassisk kultur. Han gjorde meget ud af sin undervisning, indførte studiet af arabiske dialekter og osmannisk-tyrkisk ved Kbh.s universitet og optog for sine elevers skyld nye studiegrene som arabisk medicin og musik. Eleverne i Ø.s fag var naturligvis få; men han søgte at interessere større kredse for Nærorienten ved en række oversættelser og populære bøger om arabiske og tyrkiske emner: En tyrkisk Skyggekomedie, indledet og oversat, 1901, Tyrkisk Folkepoesi, 1903, Arabiske Krøniker til Korstogenes Periode (1098-1193), oversatte efter Ibnel-Athir og Abu-Schamah, 1906, Æresordet. Albanesisk Drama, 1912, Islam. Den muhammedanske Religions Historie, 1914. I Maurerne og Marokko, 1928 (tysk udg. s.å.) skildrer Ø. hele det vestlige Islams historie, men ellers interesserer han sig i sine senere historiske arbejder mest for den moderne Nærorient og dens stilling i stormagtspolitikken hvad der faldt i tråd med hans udenrigspolitiske interesser: Islam i det nittende Aarhundrede, 1923 (i den af Aage Friis redigerede serie Det nittende Aarhundrede), Det nye Ægypten, 1929, Det nye Tyrki, 1931 og Arabiens Historie, 1933. I sine senere år vendte Ø. også tilbage til sin ungdoms store interesse: de arabiske eventyr. Til den af Poul Tuxen redigerede serie Æventyr fra mange Lande oversatte han Arabiske Æventyr, 1925. Allerede 1895-96 havde han revideret Vald. Thisteds gamle oversættelse (I-VI) af Tusind og en Nat (I–IV), og 1927-28 udsendte han sin egen oversættelse, den første – og meget træfsikre – danske direkte fra den arabiske original. Emner herfra behandlede han bl.a. i festskrift til Fr. Buhl (Det arabiske "Der var engang – "1925) og i Enzyklopaedie des Islam I (1913). – Dertil kom bidrag til flere større populære værker: Illustreret Verdens-Litteraturhistorie udg. af J. Clausen, Folkenes Historie og Verdenskulturen samt talrige tidsskriftartikler (Tilskueren, Nordisk tidskrift og især Gads danske Magasin). Som historiker interesserede han sig især for de store personligheder og for folkepsyken. Det store fund af bl.a. arabiske mønter i Terslev førte Ø. ind på et nyt videnskabeligt felt, den arabiske numismatik der beskæftigede ham i mange år. I Terslev-Fundets Mønter (Aarbøger for nord. Oldkyndighed og Hist., 1914) behandlede han (s.m. P. Hauberg de kufiske mønter, og i over en snes år arbejdede han derpå på katalogiseringen af Nationalmuseets store samling af arabiske og tyrkiske mønter. Det store, grundige værk Catalogue des monnaies Arabes et Turques du Cabinet Royal des Médailles de Musée National de Copenhague udkom efter hans død (1938).

Ø.s interesser gik langt ud over fagstudierne. 1912 udsendte han en biografi over Carlsbergfondets stifter, Brygger, Kaptajn J. C. Jacobsen, og hans tidsskriftartikler behandlede vidt spredte emner. Stærkt nationalt sindet beskæftigede han sig tidligt med politik og opstilledes 1898 og 1903 forgæves som højres folketingskandidat i Kbh.s 7. kreds. Især interesserede han sig for udenrigspolitiske spørgsmål, og han var i årenes løb som udenrigspolitisk medarbejder knyttet til forskellige dagblade: Danebrog, Vort Land (1896-1915), Berlingske Tidende og Nationaltidende (1918-27). Han så det især som sin opgave ved sine artikler – samt talrige foredrag, bl.a. i radioen – at vække folks interesse for udenrigspolitik, men han søgte også uden større held at bidrage til løsningen af praktiske opgaver – bl.a. på sine talrige rejser: 1902 sonderede han i Berlin Tysklands holdning til det påtænkte salg af De vestindiske øer, 1906 i London, Berlin og St. Petersborg stemningen over for Danmark efter Christian IXs død og 1921 i Prag og Warszawa mulighederne for en nærmere økonomisk forbindelse mellem Danmark og de nye stater. Stort arbejde ofrede Ø. sin plan om en dansk landbrugskolonisation i Mesopotamien. Med støtte fra bl.a. ØK, Københavns Handelsbank og C. K. Hansen berejste han 1907-08 og 1910-11 landet, foretog med sagkyndig bistand de nødvendige tekniske undersøgelser og forhandlede med de skiftende tyrkiske regeringer og økonomiske stormagtsrepræsentanter. Verdenskrigen tilintetgjorde de ret lovende udsigter for planens virkeliggørelse. 1923 og 1930 berejste Ø. atter Nærorienten; skønt det var studierejser gav hans samtaler i Cairo stødet til forhandlinger mellem kong Husain af Hedjaz og Rekylriffel-syndikatet der måske kunne have frelst kongens trone hvis dennes nærighed ikke havde fået dem til at strande. De mange interesser – i forbindelse med et ofte svigtende helbred – tog megen tid fra de videnskabelige undersøgelser, men bidrog samtidig til at bevare hans brede humanisme mod enhver fare for faglig ensporethed. 1934-35 var Ø. Kbh.s universitets rektor, og både som rektor og prorektor gav han flere gange -bl.a. i Helsingfors, Paris og Heidelberg – i værdige og formfuldendte taler udtryk for hvad det danske folk følte. Efter sin afsked 1937 skrev Ø. sine fornøjelige Erindringer, 1937.

Familie

Forældre: landmand Hans Frederik Ø. (1822-88) og Anna Thea Schebel (1832-1922). Gift 27.10.1894 i Nødebo med Ellen Johanne Elisabeth Thorenfeld, født 17.9.1873 i Kbh. (Garn.), død 16.1.1962 på Frbg., d. af maler Anton Erik Christian T. (1839-1907, gift 2. gang 1884 med Agnes Emilie Nehm, 1851-1911) og Valborg Emilie Bülmann (1842-83).

Annonce

Udnævnelser

R. 1910. DM. 1923. K.2 1935.

Ikonografi

Træsnit 1893. Buste af Rasmus Bøgebjerg. Mal. af Axel Østrup. Tegn. af Otto Christensen. Mal. af Ø.s hjemkomst fra Arabien af Einar Kongsted (Gilleleje mus.). Avistegn. af Ø. til hest. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1891 147f. J. Ø.: Skiftende horisonter, 1894. Samme: Erindr., 1937. – Søndagsposten 10.9.1893. Jul. Schovelin i Nationaltid. aften 26.7.1917. Sst. aftenudg. 2.12.1918. Peter de Hemmer Gudme sst. 6.5.1938. A[rthur] Qhristensen] i Berl. tid. 18.4.1918. Samme i III.tid. 5.5. s.å. Samme i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1938 168-73. Verden og vi 10.5.1918. Palle Rosenkrantz: Junkerdrømme, 1918 66. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter de Hemmer Gudme: Johannes Østrup i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299692