Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.G.C. Adler

Oprindelig forfatter FdeFon
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

J.G.C. Adler, Jacob Georg Christian Adler, 8.12.1756-22.8.1834, orientalist, generalsuperintendent. Født i Arnæs i Slien, død på en visitatsrejse i Giekau ved Lutjenburg, begravet i Slesvig. A. fik først undervisning af sin far, siden af forskellige huslærere indtil han kom på gymnasiet i Altona hvorfra han 1775 afgik til universitetet i Kiel. Hans hovedstudium var teologi og i tilknytning dertil de østerlandske sprog som han fra sin tidlige ungdom havde haft stor forkærlighed for. Efter at have uddannet sig videre i orientalia under Tychsens vejledning ved universiteterne i Bützow og Rostock kom han 1779 til Kbh. hvor han vandt Ove Høegh-Guldbergs velvilje, vistnok ikke mindst fordi han også havde henvendt sine studier på den kritiske undersøgelse af bibelteksten, et emne der allerede da sysselsatte mange lærde. Ved et par skrifter udgivne i Hamburg 1773 og -79 havde han lagt sit kendskab til den rabbinsk-talmudiske litteratur for dagen ligesom sin dygtighed i at behandle orientalske håndskrifter. I Kbh. undersøgte han Det kgl. biblioteks kufiske håndskrifter og udarbejdede en latinsk beskrivelse over dem hvori han meddelte en række interessante oplysninger om skrivekunsten hos araberne og dens udvikling samt forskellige nye iagttagelser angående den da lidet kendte kufiske skrift (Descriptio codicum quorundam cujtcorum in Bibl. regia Hafniensi, 1780). Ved Guldbergs anbefaling fik han nu et kgl. rejsestipendium der satte ham i stand til 1780–82 i Tyskland, Østrig, Italien, Frankrig og Holland at granske græske og orientalske håndskrifter, særlig med bibelkritikken for øje. Navnlig blev et 15 måneders ophold i Rom af megen betydning for ham da han her kom i venskabelig forbindelse med flere berømte lærde der kunne og ville fremme hans særlige studier, deriblandt kardinal Stephan Borgia, augustineren Antonius Georgii og bibliotekaren Stephan Evodius Assemani. Også med adskillige indfødte arabere kom han her i berøring hvilket skaffede ham en usædvanlig indsigt i det nulevende arabiske sprog og dets forskellige dialekter (en række meddelelser herom af A. er fx optaget i G. Wahls Neue arab. Anthologie 1791 12–31). Ved sit behagelige væsen og klog benyttelse af forholdene vidste han at skaffe sig adgang til mange hidtil lidet kendte og sjældne håndskrifter og udgav efter sin hjemkomst en Kurze Uebersicht seiner biblischkritischen Reise nach Rom, 1783 hvori han skildrede de biblioteker han havde besøgt og beskrev en mængde interessante håndskrifter, særlig sådanne der indeholdt syriske bibeloversættelser. Under sit ophold i Rom 1782 udgav han Museum Cuficum Borgianum Velitris, indeholdende afbildninger og forklaring af Borgias gammelarabiske møntkabinet og en fremstilling af drusernes historie, oversat efter et arabisk manuskript. Af dette værk udgav han 10 år senere i Kbh. et andet bind der også fører den særlige titel Collectio nova numorum cuficorum seu Arabicorum veterum, 1792. Dette nye bd. står i flere henseender over det første og indeholder bl.a. en fortjenstfuld indledning om oprindelsen til det arabiske møntvæsen. Efter sin hjemkomst blev A. 1783 professor i det syriske sprog ved Kbh.s univ. og var nu stærkt sysselsat med sammenligning mellem de gamle syriske bibeloversættelser og de foreliggende hebraiske og græske tekster af Bibelen. Resultatet heraf og af hans håndskriftsstudier i Rom blev det dengang betydningsfulde værk Novi Testamenti versiones Syriacae, Simplex, Philoxeniana et Hierosolymitana, denuo examinatae et tabulis aere incisis illustratae, 1789. Han ydede heri mange fra håndskrifter hentede bidrag til oplysning om de for tekstkritikken af det nye testamente betydningsfulde syriske oversættelser og henledte navnlig, som den første efter Joseph Simon Assemani opmærksomheden på det siden af grev Miniscalchi Erizzo udgivne "jerusalemske" evangelium der indeholder en oversættelse i palæstinensisk-syrisk dialekt. Endvidere må nævnes hans fortjenstfulde udgave af den arabiske historieskriver Abulfedas årbøger som dels forelå i afskrift og dels i latinsk oversættelse af den tyske filolog J. J. Reiske. P. F. Suhm havde købt materialet på auktionen efter Reiske og bekostede udgivelsen (Abulfedae Annales Muslemici, Arabice et Latine. Opera et studiis Jo. Jac. Reiskii, sumtibus P. F. Suhmii, nunc primum edidit J. G. C. Adler). Med professoratet forbandt A. fra 1785 embedet som præst ved Frederiks tyske kirke på Chr.havn hvor han efterfulgte Josias Lorck hvis datter han ægtede. Han udgav her s. å. en ny alterbog. 1788 blev han extraord. professor i teologi, 1789 tysk hofpræst og 1790 dr. theol. og medlem af missionskollegiet og Vajsenhuset. 1792 fulgte han Adam Struensee som generalsuperintendent i Slesvig og overkonsistorialråd, 1806 i Holsten. 1796 vakte en ny alterbog stærk modstand p.g.a. dens moderniserende tendens. Som oplysningsteolog ville han forsvare kirken ved at tildanne dens tekster og ritualer efter tidens sprog. Han fik ikke held hermed, hvorimod han indlagde sig fortjeneste ved skoleordningen for hertugdømmerne af 24.8.1814.

Familie

Forældre: sognepræst i Arnæs, senere sognepræst og provst i Altona Georg Christian A. (1724–1804) og Johanne Elise Schultze (død 1806). Gift 1. gang 8.12.1787 i Kbh. (Fred.ty.) med Dorothea Marie Lorck, født 12.7.1772 i Kbh. (Fred.ty.), død 16.3.1804, d. af sognepræst ved Frederiks tyske k. Josias L. (1723–85) og Sophie Amalie Müller (1741–87). Gift 2. gang 15.7.1805 i Horsens med Louise Dorothea Lederer, født 19.6.1774 i Randers, død 13.10.1844 i Haderslev, d. af justitsråd, russisk livlæge, dr. med. Carl Friedrich L. (ca. 1728–1808) og Erika Hedevig Charlotte Neander (1738–1816).

Ikonografi

Mal. (Slesvig domk., Gottorp). Stik af Lahde, 1793, kopieret i stik af Seehusen, 1800, efter tegn. af P. Ipsen og i stik af H. Lips. Stik af H. A. Grosch. Min., formentlig af H. P. Feddersen. Mal. af C. A. Goos (Kgl.bibl.), litograferet af Mendel, 1828. På Heuers stik, 1818, af Frederik VIs salving 1815. Medalje af König, 1833.

Annonce

Bibliografi

L. N. Fallesen: Magazin for religionslærere, 1794 609–12; 1799 639f. Die Jubelfeier des Herrn Generalsuperintendenten J. G. C. Adler, 1834. J. P. Mynster: Medd. om mit levnet, 1854 35. J. C. Jessen: Grundzüge zur Gesch. und Kritik des Schul- und Unterrichtswesens der Herzogtumer, 1860. A. L. J. Michelsen: Schlesw.-holst. Kirchengesch. IV, 1879 307–31. L. Helveg: Den da. kirkes hist. efter reformationen, 2. udg. II, 1883 402.

H. B. Dahlerup: Mit livs begivenheder 1815–48, 1909 140 142f 150. Schriften des Vereins für Schlesw.-holst. Kirchengesch. 2.r.V, 1910–13 213–31. P. v. Hedemann-Heespen: Die Herzogtumer Schlesw.-Holst. und die Neuzeit, 1926 549–53.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Fr. de Fontenay: J.G.C. Adler i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285728