C.L. Steinhauer, Carl Ludvig Steinhauer, 18.11.1816-4.3.1897, museumsinspektør. C.L. Steinhauer kom i lære i Bianco Lunos bogtrykkeri hvor han må have gjort sig bemærket idet han 1842 fik understøttelse til en rejse til Paris for at studere kemitypi. Dette blev vendepunktet i C.L. Steinhauers liv idet han der traf C. J. Thomsen, da inspektør ved det såkaldte kunstmuseum der opbevarede resterne af det opløste kgl. kunstkammer af hvilket han just havde udsondret de etnografiske sager som en særlig afdeling. Thomsen så hvad der boede i den unge mand, optog ham 1844 i sit hus og fik ham 1846 da han havde fået gjort det etnografiske museum til en selvstændig institution ansat som assistent ved dette. Her virkede C.L. Steinhauer først som assistent, senere som inspektør i hele den tid det forblev selvstændigt; han tog først sin afsked da det 1892 lagdes ind som en samling under det da oprettede Nationalmuseum. Fra 1863 var han tillige arkivar og fuldmægtig i overhofmarskallatets ekspeditionskontor.

I Thomsens levetid fik C.L. Steinhauer gennem indkøbsrejser til udlandet, til dels i følge med Thomsen, lejlighed til at erhverve sig et grundigt kenskab til etnografiske sager og til at gøre personligt bekendtskab med udenlandske samlere. 1851 var han med Thomsen i audiens hos Napoleon III for at bringe en gave fra Frederik 7.; ved den lejlighed fik han personlig overrakt æreslegionens ridderorden. 1861 fik han overdraget at ordne og katalogisere den engelske samler, bankdirektør Henry Christys privatmuseum (Catalogue of a collection of ancient and modern stone implements and of other weapons, tools and utensils of the aborigines of various countries, 1862) og skrev alle vejledninger til det danske etnografiske museum.

I sine sidste år beskæftigede Thomsen sig stærkt med hvad der efter hans død skulle blive af de offentlige samlinger han forestod og foreslog C.L. Steinhauer som sin efterfølger. Thomsens råd blev ikke fulgt; arkæologen J.J.A. Worsaae udnævntes til direktør, såvel for det oldnordiske som for det etnografiske museum. Han brød helt med de Thomsenske principper og delte museet i to afdelinger: fortiden og nutiden af hvilke det var fortiden der havde hans interesse; de etnografiske sager (nutiden) havde reelt kun berettigelse som sammenligningsmateriale for arkæologien.

C.L. Steinhauer måtte bøje sig for den nye tilstand og opstillede fra 1867 museet efter de nye principper ligesom han havde foretaget dets første opstilling efter de Thomsenske. At det var nødtvungent fremgår klart af hans manuskript: Nogle arkæologiske og etnografiske Bemærkninger med særligt Hensyn til det etnografiske Museums Fremtid. Der rettes heri en stærk og ikke uberettiget kritik mod Worsaaes plan.

Det var sikkert hårdt for C.L. Steinhauer at se det etnografiske museum trængt tilbage, indkøbsrejserne ophøre og museets kontakt med Europa svækkes just på en tid da de etnografiske museer voksede frem i udlandet, og nægtes kan det ikke at hvad der i den periode forsømtes til dels først sent har kunnet oprettes og til dels er uopretteligt. Som Thomsen foretrak C.L. Steinhauer det mundtlige ord, omvisningerne i museet, for det skrevne; ud over det nævnte foreligger trykt under hans navn kun Indledende Bemærkninger om Etnografien og dens Methode, et foredrag holdt i Det danske geografiske selskab (Geogr. Tidsskr. II, 1878 11–16). Under mærket T. d. P. (ɔ: Tailleur de Pierre: Steinhauer) findes endelig i Ilustreret Tidende (13.4.1862) en artikel En Janitschar-Officeer med afbildning af en af de dragtfigurer C.L. Steinhauer fra Henry Christy skaffede museet. - Kammerråd 1856. Justitsråd 1867.

En datter, Thyra Caroline Louise, født 8.6.1868, død 7.3.1939, blev gift med maleren Viggo Jastrau, født 29.3.1857, død 9.2.1946, der begyndte som elev på Kunstnernes studieskole 1883–84. Han virkede som illustrator, bl.a. af La Fontaines Fabler, 1916 men mest kendt blev han som ekspert ved kunstudstillinger. Fra 1888 var han inspektør ved Kunstforeningen i Kbh. Han redigerede Gads forlags Smaa Kunstbøger.

Familie

C.L. Steinhauer blev født i Kbh. (Frue), døde sst. og er begravet sst. (Ass.).

Forældre: snedkermester Elias Mathias S. (ca. 1785–1830) og Anne Dorothea Bruun (ca. 1790–1839). -24.12.1856 i Kbh. (Frels.) med Mariane Mathilde Christensen, født 5.11.1837 i Kbh. (Trin.), død 14.6.1883 sst. (Slotsk.), d. af tilskærer ved det militære skrædderværksted, senere værtshusholder Mathias C. (1802–45) og Sophie Dorothea Byrholdt (1806-tidligst 60, gift 2. gang 1849 med sømand, senere værtshusholder Lars Eilert Jensen, ca. 1824–tidligst 50).

Udnævnelser

R. 1875. DM. 1892.

Ikonografi

Buste af Th. Stein, 1871 (Nat. mus. etnografiske saml.). Foto.

Bibliografi

Berl. tid. 5.3.1897. Thomas Thomsen i Nær og fjern, 1924 619–33. Samme i Tilskueren LVI, 1939 I 71 76–80. Pers. hist. t. 10.r.VI, 1939 89–91 (J. J. A. Worsaae).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig