Knud W. Jensen, Knud John Peter Wadum Jensen, 7.12.1916-12.12.2000, museumsdirektør. Efter studentereksamen fra Schneekloths skole 1935 gennemgik Knud W. Jensen 1936–38 en sproglig og handelsmæssig uddannelse i Tyskland, Schweiz, Frankrig, Belgien og England. 1939 indtrådte han i København i sin fars firma, Peter Jensen, Ost en gros, og var dets leder og indehaver fra 1944 til 1956. 1952 overtog han aktiemajoriteten i Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S og blev medlem af forlagets bestyrelse og kommitteret. Han var medlem af bestyrelsen til og med 1986. 1955 købte han ejendommen Louisiana ved Humlebæk der åbnede som museum for moderne kunst 1958. Det var til Louisiana hans liv og virksomhed siden da først og fremmest var knyttet. Han var leder af museet frem til 1995.

Man kan se Knud W. Jensens liv som en række faser: først uddannelse, derpå tyve år i forretningslivet og til dels som forlagsmand, senere tiden som museumsleder, planlægger og organisator. Knud W. Jensens første skriftlige arbejde, på fransk, fra 1937 da han studerede ved universitetet i Lausanne var et foredrag om den primitive kunsts betydning for den moderne. Beslutningen om at træde ind i faderens firma var ikke let at træffe, for dét Knud W. Jensen i virkeligheden helst ville var at studere kunsthistorie. 1939–40 overvejede han sammen med Ole Wivel at starte et lille forlag, men krigen og den tyske besættelse af Danmark bevirkede at planerne måtte opgives. I 1945 blev Knud W. Jensen medstifter af Wivels Forlag og samtidig oplevede familiefirmaet, som han efter sin fars død havde overtaget, en voldsom ekspansion: efter befrielsen femdoblede det sin omsætning og sit personale, og Knud W. Jensen levede et dobbeltliv som forretningsmand om dagen og deltager i den kulturelle aktivitet om aftenen. Han var medvirkende ved tidsskriftet Hereticas start i 1948 og blandt hans nærmeste venner var tre af dets drivende kræfter, Thorkild Bjørnvig,Bjørn Poulsen og Ole Wivel.

Knud W. Jensens interesse for billedkunst var stadig lige levende, og efter overtagelsen af Gyldendal 1952 blev den igen fremherskende. Han begyndte at samle. Firmaet Peter Jensen havde åbnet en ny fabrik i Sydhavnen, og der skulle kunst på væggene. 1954 var han med til at stifte foreningen Kunst på arbejdspladsen og de følgende otte år dens formand. 1955 oprettede han en fond der først bar faderens navn, men senere kom til at hedde Louisianafonden. Opførelsen af det nye Louisiana sattes i gang 1956 med Jørgen Bo og Wilhelm Wohlert som arkitekter. Familiefirmaet var i mellemtiden solgt, og Knud W. Jensen kunne investere al sin energi i arbejdet som museumsleder.

Oprindelig var Louisiana tænkt som en samling af dansk nutidskunst, men det stod også klart, allerede fra begyndelsen at der ikke skulle opbygges endnu et museum i traditionel forstand. Louisiana skulle være et åbent, uhøjtideligt miljø, og foruden billedkunst og skulptur skulle der være plads for design, musik, oplæsninger og diskussioner. Til alt dette kom publikationsvirksomheden: Louisiana udsendte 1958–60 tre årbøger, som 1960 afløstes af Louisiana-Revy, på én gang tidsskrift og katalog til de skiftende udstillinger. Også en litteraturpris blev der mulighed for at skabe: 1959–66 tildeltes Louisianaprisen hvert år tre danske forfattere som hædersbevisning.

Louisiana har siden sin tilblivelse været i stadig udvikling og er blevet udvidet adskillige gange, senest 1998. Allerede omkring 1960 havde Knud W. Jensen indledt et nært samarbejde med udenlandske museumsledere og kunsthistorikere som Willem Sandberg, Stedelijk Museum i Amsterdam, Arnold Bode, skaberen af Documentaudstillingerne i Kassel og Pontus Hultén, Moderna muséet i Stockholm, senere Centre Pompidou i Paris. Det gav mulighed for at vise vigtige udstillinger som ellers ikke ville være kommet til Danmark. De faldt stort set i tre grupper: den "klassiske" kunst fra fremmede kulturer, den moderne europæiske kunsts klassikere og den nye, eksperimenterende kunst i Europa og USA. Disse tre linjer har holdt sig gennem årene i Louisianas udstillingspolitik. Hvad museets egen samling angår ændrede den gradvis karakter, og i 1966 blev det endeligt besluttet at Louisiana skulle være et museum, ikke kun for moderne dansk, men for moderne international kunst. Derved imødekom det et længe næret behov.

I begyndelsen af 60erne tog Knud W. Jensen initiativet til en række enqueter i Louisiana-Revy. Emnet var, i forskellige udformninger, kultur og samfund, men et år fx kunst og skole, et andet udviklingslandene (hvilket førte til dannelsen af Oversøisk institut og til tidsskriftet Den ny Verden, fra 1964). Et stort antal forfattere, kunstnere, sociologer og andre bidrog. Nogle af disse enqueter var resultat af diskussionsmøder der som regel fandt sted på den nærliggende Krogerup højskole, og som blev fulgt op af en række artikler i Louisiana-Revy om det nye begreb "massekultur" (Edgar Morin), om fritidens kultur og om utopier, kulturelt og samfundsmæssigt. Også på anden vis bidrog Knud W. Jensen til udviklingen i 1960'erne. 1961 havde daværende statsminister Viggo Kampmann indbudt en række personligheder til møde på Christiansborg for at udveksle ideer til en fremtidig kulturpolitik. Jensen foreslog i sit indlæg, der blev trykt i tidsskriftet Verdens Gang (nr. 4, 1961), nedsat en kommission der skulle tage sig af støtte til kulturlivet og til de skabende kunstnere. Den nedsattes under navnet Ministeriet for kulturelle anliggenders kulturudvalg, og deraf opstod Statens kunstfond.

Knud W. Jensen deltog også med foredrag og artikler i 60ernes kulturpolitiske debat og samlede dem i sin bog Slaraffenland eller utopia, 1966. I mellemtiden havde Louisiana fortsat sin vækst med nye udstillingssale, biograf og senere koncertsal og teater. Også her kom det samfundsmæssige engagement til udtryk. 1977 tog Knud W. Jensen initiativet til udstillingen Alternativ Arkitektur og i 1978 til udstillingen Børn er et folk. Fra midten af 1970erne samlede Knud W. Jensen sig i højere grad om planlægningsarbejde, ud fra en opfattelse af museet som en ny institutionstype, et miljø for oplevelser og samvær og en ramme om sammenhængende aktiviteter. Selv betegnede Knud W. Jensen sig ofte som "en slags kulturarbejder, ikke en forretningsmand, ikke en kunstner, måske til nød instruktør, regissør". Spørgsmålet er blot om det kulturarbejde, han gjorde ikke også er en kunstart. Det var præget på én gang af kunstnerisk følsomhed og fantasi, af socialt ansvar og praktisk sans. Et af hans yndlingscitater lyder at "ideer skal have vinger, men også fødder, så de kan gå på jorden".

I sine senere år skrev Knud W. Jensen en række bøger. Ud over erindringsbøgerne Mit Louisiana-liv, 1985 og Stedets ånd, 1994 udgav han Mens kunsten er ung. En samtale mellem Knud W. Jensen og Niels Birger Wamberg, 1992 og De glade givere, 1996 om danske kunstmæcener.

1977 modtog Knud W. Jensen i Köln de europæiske kunstgalleriers ærespris som han lod gå videre til den tyske kunstner, professor Joseph Beuys, og 1979 udnævntes han til æresmedlem af kunstakademiet i København. Endvidere modtog han bl.a. Rungstedlundprisen 1991, Den berlingske fonds hæderspris 1993 og Hammerich-prisen 1995. Han blev udnævnt til æresdoktor ved Lunds universitet 1984 og modtog 1986 den fornemme hædersmedalje Ingenio et arti.

Familie

Knud W. Jensen blev født på Frederiksberg og er begravet på Humlebæk kirkegård. Forældre: grosserer Jens Peter Wadum Jensen (1869–1944) og Christiane Pouline Berthelsen (1879–1967). Gift 1. gang 2.4.1949 i Vedbæk med Benedicte Ingeborg Osborn Hergel, født 12.9.1923 i København (Trin.), datter af generalkonsul Frederik Henning Hergel (født 1891) og Violet Gwyneth Arnold (født 1900). Ægteskabet opløst 1952. Gift 2. gang 8.3.1957 i Asminderød-Grønholt med Vivi Arndal, født 6.8.1923 i København (gift 1 . gang med maler Helge Bertram, født 1919, han gift 2. gang 1955 med Erna Elisabeth Wagner, født 1924), datter af skoleinspektør Niels Christian A. (1884–1956) og Helga Johanne i Mattalág (1891–1971).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interviews i Politiken 4.12.1966 og 2.9.1973. Knud W. Jensen i Berl.tid. 20.1.1980.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig