Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poul Nørlund

Oprindelig forfatter HD-N
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Poul Nørlund, 4.11.1888-26.5.1951, museumsdirektør, historiker. Født i Slagelse, død i Hellebæk, begravet i Kbh. (Vestre). N. blev student 1906 fra Sorø akademi, 1912 mag. art. i historie fra Kbh.s univ., 1920 dr.phil. på disputatsen Det romerske Slavesamfund under Afvikling. Allerede året efter sin konferens påbegyndte han for sprog- og litteraturselskabet en udgave af Hans Mogensens oversættelse af Philippe de Commines' memoirer, 1913-19. Stor interesse udviste han også for samfundets udviklings- og kulturhistorie i videste forstand, men han blev snart draget ind på andre baner, omend han aldrig slap historien helt. Herom vidner fx hans skildring af Klosteret og dets Gods i Sorø. Klosteret. Skolen. Akademiet gennem Tiderne I, 1923. 1912 blev N. nemlig knyttet til Nationalmuseet hvor han blev fast medhjælper efter en studierejse til Wien. 1917 ansattes han sst. som underinspektør (siden ændret til museumsinspektør II), 1933 som inspektør I, og fra 1938 til sin relativt tidlige død, kun 62 år gammel, var han Nationalmuseets kyndige direktør, et embede hvor hans store faglige kvalifikationer og udprægede organisationssans kunne komme til deres ret.

Kun få år efter ansættelsen ved museet blev det 1921 betroet N. at lede de arkæologiske undersøgelser ved nordboernes første anløbshavn på Grønland ved Herjolfsnes, hvorfra der fra tid til anden var blevet indsendt nordbosager til Nationalmuseet. Internationalt ry vandt navnlig de enestående fund af nordbodragter, nu på Nationalmuseet, hvori de døde fandtes svøbt. Dragterne havde holdt sig utroligt godt i den frosne jord, og de repræsenterer, bortset fra ganske enkelte andre fund, de eneste middelalderlige dagligdragter som nogetsteds er bevaret for eftertiden. Udgravningerne fortsatte i de følgende år under ledelse af N. der 1926 indtrådte i den nye kommission for videnskabelige undersøgelser i Grønland. S.å. udgravedes nordbobispesædet Gardar og 1932 Erik den Rødes gård i Brattahlid, begge i den gamle Østerbygd. 1930 indledte N. desuden udgravningen af gårdanlægget ved Sandnes i Lysefjorden i Vesterbygden som 1936 blev publiceret af hans mangeårige medarbejder Aage Roussell. For de øvrige udgravninger har han selv gjort rede i publikationer i Meddelelser om Grønland: Buried Norsemen at Herjolfsnes, 1924, Norse Ruins at Gardar (= Medd. om Grønland LXXVI, 1930) og Brattahlid, 1934 (sst. sammen med den svenske arkæolog Mårten Stenberger). Af mere populær art er den velskrevne og fængslende bog De gamle Nordbobygder ved Verdens Ende fra 1934, fotografisk genoptrykt 1967. Ind imellem grønlandsekspeditionerne deltog N. 1928 og 1929 i de svenske udgravninger af krigergravene ved Visby på Gotland.

N.s anden store arkæologiske indsats er udgravningerne af vikingeborgen Trelleborg nær hans fødeby 1934-42, og hvortil der siden er påvist yderligere tre paralleller – Nonnebakken i Odense, Fyrkat ved Hobro og Aggersborg ud til Limfjorden. I sin store fundpublikation Trelleborg, 1948, satte N. dette nøje planlagte anlæg i forbindelse med Sven Tveskægs erobring af England 1013. Den efterfølgende debat om disse trelleborge fandt først en foreløbig afslutning, da middelalderarkæologen Tage E. Christiansen takket være dendrokronologi og edb i 1979 kunne datere fældningstidspunktet for træerne i træværket på Trelleborg til mellem august 980 og april 981, altså til Harald Blåtands regeringsperiode. I øvrigt deltog N. sammen med Ellen Jørgensen i udgivelsen af bogen Greek and Latin Illuminated Manuscripts X-XIII Centuries in Danish Collections, 1921. To andre hovedværker i hans omfangsrige litterære produktion er den smukke bog Gyldne Altre, 1926, om Valdemarstidens fantastiske jyske alterprydelser, ny udgave med tillæg ved Tage E. Christiansen, 1968, samt Danmarks romanske Kalkmalerier, 1944. N. bidrog endvidere til bindet om Sorø amt i Danmarks Kirker V, 1-2, 1936-38; Danmarks Historie i Billeder, 1936 med senere udgaver; Danmarks Malerkunst, 1937; og Klædedragt i Oldtid og Middelalder (i Nordisk Kultur XV, 1941). Derudover forfattede han en populær vejledning til Nationalmuseets middelaldersamling og en kortfattet introduktion til Trelleborg som siden i museets serie af blå småskrifter er udsendt i adskillige udgaver og oplag. Nationalmuseets venner og publikum lå i det hele taget N. stærkt på sinde, og det var på hans initiativ at museet indledte sine velbesøgte onsdagsforedrag, og at årbogen Fra Nationalmuseets Arbejdsmark begyndte at udkomme i 1928. Selv skrev N. flere kulturhistoriske artikler både heri og i andre års- og festskrifter. 1930 blev N. optaget i Videnskabernes selskab og Danske selskab, og 1933-38 var han oldskriftselskabets energiske sekretær.

Annonce

Familie

Forældre: apoteker Alfred Christian N. (1850-1925) og Emma Ottine Sophie Holm (1862-1926). Gift 22.8.1916 på Frbg. (Markusk.) med Nanna Irene Møller, født 21.1. 1891 i Kbh. (Frels.), død 17.6.1975 sst., d. af forfatter Niels M. (1859-1941) og Jenny C. A. Muller (1862-1919). – Far til Ib N. Bror til N. E. N.

Udnævnelser

K2. 1948.

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen, 1938. Livsmaske. Buste af G. Eickhoff, 1955 (Natmus.). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1921 11 lf. Interview i Gads da. mag. XXXIII, 1939 105-11. – Therkel Mathiassen og Ada Bruhn i Berl. tid. 27.5.1951. Johs. Brøndsted i Politiken s.d. M. Mackeprang i Hist. t. 1 l.r.III, 1950-52 482-87. Georg Galster i Årbøger for nord. oldkyndighed, 1951 5-19 (heri bibliografi).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Dehn-Nielsen: Poul Nørlund i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 10. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295212