Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Otto Andrup

Oprindelig forfatter GuB
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Otto Andrup, Henrik Otto Ludvig Lauritz Andrup, 8.10.1883-24.8.1953, museumsdirektør. Født i Randers, død på Finsen-inst. i Kbh., urne på Vestre kgd. A. blev student fra Randers 1902, tog 1909 magistergraden i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie og knyttedes 1910 til Frederiksborgmuseet. Her blev han 1913 fast ansat som "bestyrelsens medhjælper", 1916 museumsinspektør, 1927 1. museumsinspektør og dermed museets egentlige leder, fra 1933 med titel af museumsdirektør. Fra 1929 tillige kommitteret ved Rosenborgsamlingen. Ved universitetet studerede A. over et bredt felt sprog og litteratur (1906 fik han accessit for en prisopgave i romansk filologi med litterært emne), men især hvad han selv samtidig benævnte kulturhistorie. Fra 1905 boede han på Regensen, men måtte af økonomiske grunde påtage sig forskelligt arbejde og blev en årrække privatsekretær for Frederiksborgmuseets inspektør E. F. S. Lund. Herved kom han til at medvirke ved dennes udgivelse af Danske malede Portræter og dermed i portrætregistrering rundt i landet og arbejde på Frederiksborg, men gik tillige i gang med grundlæggende arkivforskning vedrørende ældre tiders danske portrætbestand og begyndte i praksis at overføre den historiske kildekritiks krav om kritisk detailanalyse til portrætundersøgelsen (næppe upåvirket af Chr. Axel Jensens samtidige genstandsforskning). Allerede 1906 har han haft tanke på en museumsfremtid og før sin magisterkonferens forelagde han 1909 Frederiksborgmuseets bestyrelse planer for et kritisk beskrivende inventar over museets malerier og en publikation om våbenkister fra 15–1600-tallet. Disse planer kom til at danne grundlaget for hans første direkte tilknytning til museet. Efter E. F. S. Lunds afgang fra Frederiksborg 1913 overdroges dennes væsentligste opgaver til A., selv om han først tre år senere fik inspektørtitlen.

A.s mest bemærkelsesværdige indsats for Frederiksborgmuseet blev nyerhvervelserne. Et af målene var at erhverve danske portrætter o.a. der gennem familieforbindelser i fortiden var gået til udlandet, for dermed at erstatte en del af hvad der var gået til grunde ved danske slotsbrande. A. fortsatte her en linje som museet allerede tidligere havde været inde på ved bytte med fremmede museer, men især forstod han ved første verdenskrigs slutning med dristighed at udnytte de ved Tyskland-Østrigs sammenbrud skabte konjunkturer til erhvervelser fra fyrstelige og private samlinger (fx originalmanuskriptet til Leonora Christines Jammersminde 1920, den augustenborgske hertugfamilies samlede efterladenskaber 1931). Endnu mere omfattende blev erhvervelserne fra hjemlige samlinger – bl.a. medvirkede A. som lensnævnets konsulent i kunstspørgsmål fra 1920 til at historisk og kunstnerisk værdifulde sager fra herregårdenes hidtil båndlagte løsøre i konsekvens af lensafløsnings-loven overdroges til Frederiksborg o.a. museer. A. var samler af natur men havde også blik for den kulturhistoriske værdi af at sager forblev i deres oprindelige miljø hvor det var muligt, og fik således gennemført at hovedparten af Rosenholms historiske indbo blev købt af Frederiksborgmuseet for at bevares på stedet. Ud fra lignende overvejelser var han en hovedfaktor ved oprettelsen af Thorvaldsen-samlingen på Nysø (1926) og GI. Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum (1930). De mange erhvervelser muliggjorde for A. på Frederiksborg at udskyde tidligere anskaffede kopier o.a. mindreværdige sager hvorved museet vandt i kunstnerisk kvalitet og historisk autenticitet. Indadtil skabte han et moderne videnskabeligt museumsapparat og gjorde tillige Frederiksborgmuseet til centrum for dansk portræthistorisk forskning. Som deltager i internationalt historikersamarbejde gjorde han i mellemkrigsårene en indsats for gennemførelse af en fast ikonografisk terminologi. Hans tilknytning til nordisk museumssamarbejde (bl.a. i ledelsen af Skandinavisk Museumsforbund fra 1925) manifesterede sig også mere specielt ved hans organisering af hjælp til norske kolleger under 2. verdenskrig.

A. var en farverig personlighed. Altid i aktivitet, også med vidtspredte aktuelle gøremål, undgik han ikke lejlighedsvis kritik. Men centrum i hans gerning var stedse Frederiksborg som han så at sige identificerede sig med, og som frem for nogen skylder ham sin placering blandt vore betydeligste museer. Han var sin tids mest fremstående portrætkender herhjemme og har haft varig betydning for udviklingen af en metodisk dansk portrætforskning. I tale og skrift kunne han være ordrig til det uoverskuelige, men også ved sin viden parret med livlig kombinationsevne nå indlysende resultater. Blandt A.s portræthistoriske arbejder må fremhæves hans indholdsrige katalog over Frederiksborgs erhvervelser 1913–25 – herom og om kataloger over Frederiksborgmuseet og forskellige herregårdssamlinger samt behandling af enkeltpersoners ikonografi m.v. se fortegnelse i Povl Eller: Historisk Ikonografi, 1964 23 25 68–72. Til Dansk biografisk Leksikon I-XXVII, 1933–44 udarbejdede han biografiernes ikonografiske afsnit. Om malere skrev han bl.a. ofte i Kunstmuseets Aarsskrift (se registerbind 1945) og afsnittet Renæssance og tidlig Barok i Danmarks Malerkunst, 1937. Han var en hoveddrivkraft i mange års materialeindsamling til og den endelige iværksættelse af udgivelsen af Weilbachs Kunstnerleksikon I–III, 1947–52. Om museumshistorie skrev han Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg 1878–1928, 1928 og Den kongelige Samling paa Rosenborg, 1933 (ufuldført). Af Leonora Christinas Jammersminde udgav han en folkeudgave 1926 og facsimileudgave 1931.

Annonce

Familie

Forældre: materialist, cand.pharm. Otto William A. (1853–1909) og Frederikke Mariane Louise Levring (1855–1902). Gift 5.7.1910 i Kbh. (Slotsk.) med Zelia Nina Hindenburg, født 25.10.1885 i Kbh. (Frue), død 30.6.1970 i Hillerød, d. af dr.jur. A. H. (1832–1913) og Nina Holm (1847–1921).

Udnævnelser

R. 1926. DM. 1933. K.2 1948.

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen, 1935 og 1953, af L. Kaganas, 1938 og af Carl Jensen, ca. 1944; linoleumssnit af K. J. Almquist, 1947, tegn. af Aug. Tørsleff, 1951, to mal. af Andreas Friis, 1952 og relief i plastelina til medalje af E. Utzon-Frank, 1953 (alle Fr.borg). Endv. mal. af Axel Simonsen og tegn. af Otto Christensen, 1943. Foto.

Bibliografi

Årbog for Kbh.s univ. 1904–07 561 565f. – Studenterne fra 1902, 1927 9–14 126. Fra arkiv og museum 2 II, 1943 221–29. Det nationalhistoriske museum på Fr.borg 1928–53, 1954. Kulturminder 2 I, 1955 10–14. Berl. tid. 25.8.1953. Nationaltid. s.d. Fyns stiftstid. 1.9.1953. Carl Roos: Livserindringer I, 1959 152–56. Zelia Andrup: O. A. og livet omkring ham, 1970. – Papirer i Fr.borgmuseets arkiv.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gudmund Boesen: Otto Andrup i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286116