Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

M. Mackeprang

Oprindelige forfattere AxLin og EMol
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

M. Mackeprang, Carl Mouritz Cold Mackeprang, 28.12.1869-8.3.1959, museumsdirektør, historiker. Født på gården Kiding, Felsted sg., Åbenrå amt, død i Charlottenlund, bisat Mariebjerg kgd. M. blev student 1888 fra Sorø - han havde forinden som frivillig lærling i marinen deltaget i et seks måneders togt - studerede derefter historie, navnlig under vejledning og påvirkning af Kr. Erslev, og tog 1894 magisterkonferens i dette fag. 1893 fik han universitetets guldmedalje for en afhandling som blev trykt i Historisk Tidsskrift med titlen De danske Fyrstelen i Middelalderen. Allerede i studieårene knyttede han forbindelser som varede livet igennem med en kreds af samtidige studiefæller, Aage Friis, P. Munch og andre, med hvem han delte både faglige og sønderjyske interesser, og som han tillige stod nær i almindelige politiske anskuelser. 1895-97 opholdt han sig i Rom for at indsamle aktstykker vedrørende pavestolens forhold til Danmark i middelalderen, et materiale der indgik i A. Krarup og Johs. Lindbæk: Acta pontificum Danica. Efter hjemkomsten optog M. en række studier vedrørende dansk købstadstyre fra Valdemar Sejr til Christian IV som 1900 afsluttedes med en disputats om dette emne. I en årrække (1897-1910) underviste han i historie ved forskellige kbh.ske latinskoler. 1897 blev han (da der ikke var ledige stillinger ved Rigsarkivet) ansat som assistent i Nationalmuseets 2. afdeling, udnævntes 1910 ved W. Mollerups afskedigelse til direktør for samme afdeling for 1922 ved Sophus Müllers afgang at blive museets enedirektør.

I den lange årrække i hvilken M. var leder først af den ene afdeling og siden af hele museet, gennemførte Nationalmuseet en stadig voksende virksomhed for bevaringen af landets historiske mindesmærker, både kirker og verdslige bygninger. I denne forbindelse var M. bl.a. medlem af det særlige bygningssyn fra 1918, formand fra 1924. Sammen med Vilh. Lorenzen har han sin store andel i udformningen af loven 12.3.1918 om bygningsfredning. 1910 blev han kongevalgt medlem af bestyrelsen for Fr.borgmuseet og fra 1923 undervisningsministeriets repræsentant i Kunstindustrimuseets bestyrelse. Indadtil i museet fik han tilvejebragt et naturligt, kollegialt samarbejde mellem museets forskellige afdelinger samt etableret et godt forhold til de mange provinsmuseer der efterhånden var opstået. Udadtil arbejdede han i nær kontakt med beslægtede institutioner i de andre nordiske lande, og hans betydning for det internordiske samarbejde gjorde ham 1938 til æresmedlem af Skandinavisk museumsfond. Med hensyn til museets videnskabelige arbejde er det en af M.s væsentligste fortjenester at han 1912-13 fremsatte tanken om et omfattende værk, Danske Mindesmærker, der senere udkrystalliserede sig i museets storværk Danmarks Kirker hvis 1. hæfte af Præstø amt udkom 1933 i snævert samarbejde med M.s efterfølger Poul Nørlund og museumsinspektør Chr. Axel Jensen. Ved overtagelsen af Nationalmuseets ledelse blev M.s største problem at skaffe det stadig voksende museum tilstrækkelige lokaler. Selv om han gik i brechen for "Kastelsplanen" (Kastelskommissionen 1917) ville han ikke afvise andre løsninger, og han erkendte at Nationalmuseets nye bygninger i og ved Prinsens palæ blev den bedste løsning. Det er et udtryk for hans realitetsbetonede og lidet opportunistiske karakter at han straks efter indvielsen af den nye bygning i juli 1938, mere end et år førend han ville være faldet for aldersgrænsen tog sin afsked: yngre kræfter (Poul Nørlund) skulle organisere virksomheden i det nye hus. Men under anden verdenskrig måtte han atter sætte sig (midlertidigt) i direktørstolen, denne gang for Kunstindustrimuseet under dettes leders ufrivillige ophold i Sverige.

Emnerne for M.s videnskabelige forskning var hentet i middelalderens kunst og arkitektur. Vore Landsbykirker, 1920 (genoptr. 1944) er den første egentlige oversigt over dette emne, en perle i dansk arkæologisk litteratur, forudgået og efterfulgt af talrige afhandlinger. Efter sin afgang fra Nationalmuseet fuldendte M. to storværker, i hvilke han nedlagde sit livs rige viden og erfaring, Danmarks middelalderlige Døbefonte, 1941 og Jydske Granitportaler, 1948, efterfulgt 1950 af Kronborgtapeterne i samarbejde med Sigrid Flamand Christensen. I adskillige år efter afslutningen af disse værker arbejdede M. som "assistent" ved Danmarks Kirker hvor han havde sin faste plads og rundhåndet delte ud af sin store viden til unge og yngre kolleger. Den værdifulde kirkepolitiske indledning til Sønderjyllands Kirker er et af hans direkte bidrag. M. følte sig altid som "soraner", og sammen med William Norvin redigerede han det store værk: Sorø. Klostret, Skolen, Akademiet gennem Tiderne, 1923-31 selv udarbejdede han de væsentlige afsnit, byggehistorien, skolens og akademiets historie indtil 1737.

Annonce

Fra sin tidligste ungdom var M. knyttet til arbejdet for den danske sag i Nordslesvig. I en årrække, efter A. D. Jørgensens død, var han først i forbindelse med Aage Friis, senere alene, københavnsk redaktør af Sønderjydske Aarbøger. Han tilhørte kredsen om H. P. Hanssen og var fortrolig ven med H. V. Clausen. Sammen med denne, Aage Friis og H. L. Møller var han ved krigens afslutning ivrig deltager i bevægelsen for at rejse det nordslesvigske spørgsmål: inden afstemningen i 1. zone opholdt han sig en måneds tid i Haderslev og deltog i den danske agitation; senere var han som sagkyndig knyttet til den internationale kommission i Flensborg. På alle sagens stadier arbejdede han i tilknytning til H. P. Hanssen og H. V. Clausen for en løsning på grundlag af den nationale selvbestemmelsesret. Videnskabeligt og litterært har han haft betydning for den sønderjyske sag gennem sin bog Nordslesvigs Historie. 1910 (ty.udg.1912). Objektivt og med megen takt har han på grundlag af udtommende kendskab til det dengang foreliggende kildemateriale givet en fortræffelig skildring af nationalitetskampens historie. Endelig har M. sammen med H. V. Clausen redigeret Traps bind IX, De sønderjyske amter (1930). - M. var medlem af bestyrelsen for Dansk historisk forening 1897-1914 og 1919-29 og var dens formand 1919-29 i en vanskelig periode, præget af modsætninger inden for historikernes kreds. - Retsindig var M. som få, ilter endnu højt op i årene, men der bankede et stort og varmt hjerte i den lille, spinkle krop. Uforfængelig og uimponeret af magt og ære tillige.

Familie

Forældre: forpagter Adam Magnus Johannes M. (1836-95) og Anna Gomine (Mine) Frederikke Christine Krøyer (1841-82). Gift 7.9.1895 i Taps sg., Vejle amt, med Ingeborg Johanne Winther, født 7.1.1872 i Haderslev, død 30.11.1954 i Charlottenlund, d. af købmand Jens Peter W. (1831-1915) og Frederikke Wäger (1837-1924).

Udnævnelser

R. 1911. DM. 1923. K2. 1933. K1. 1938.

Ikonografi

Tegn. 1925. Tegn. af L. Kaganas, 1938 (Fr.borg). Udkast til medalje af E. Utzon-Frank, 1939 (Fr.borg), relief af samme (Nat.mus.). Udkast til medalje af Will. P. Larsen, 1939. Mal. af S. Swane, 1941 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1900 146-48. - Erik Moltke i Fortid og nutid XX, 1957-59 308f. Sig. Curman i Kungl. vitterhets hist. och antikvitets akad.s årsbok 1959, Sth. 1959 45-50. - Papirer i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Axel Linvald, Erik Moltke: M. Mackeprang i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293960