Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mogens Brøndsted

Oprindelige forfattere AnOEs og MeHa
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Mogens Brøndsted, Mogens Holger Brøndsted, 12.11.1918-11.5.2006, litteraturhistoriker. Født i Kbh. (Skt. Jakobs). Som arvtager efter Vilh. Andersen var B. dansk litteraturforsknings guldalderekspert om nogen. Mens hans far helligede sig oldtiden, fandt B. perspektivet i romantikkens genopdagelse af den som Oehlenschlägers "Guldhornene" anskueliggør. Dette symbols bærekraft fastholdt de begge med styrke og indlevelse, faderen, Johs. B. i en bog fra 1954, B. i et bidrag til Politikens Danmarkshistorie X. Det var da næppe heller tilfældigt at B. som indledning til en lærebog i Danmarks litteratur, 1963, (s.m. Sv. Møller Kristensen) skjult citerer Brandes' ord i anledning af Chr. Winther: "I digtningen træder folkets særpræg tydeligst frem, herigennem bliver det sig bevidst". Disse ord der i tilgift er en hilsen til Vilh. Andersen udtrykker en traditionsbevidsthed hos B. hvis betoning af det nationale imidlertid ikke forhindrede ham i at søge ud over landets grænser og i særlig grad virke for en nordisk sag. Efter studentereksamen 1936 fra Østre borgerdyd skole tog B. 1945 embedseksamen, med vægt på klassisk dannelse: dansk, latin og græsk, og udgav året efter en bog om Henrik Hertzes Teater, fulgt op af Henrik Hertz-Manuskripter, 1948 som vidnesbyrd om sin allerede da erhvervede indsigt i romantikken og om den særlige interesse for det jødiske som B.s mødrene slægt virkede ind på. Denne sidste relation kom tilllige til at betyde en ufrivillig studieforlængelse da B. 1943 måtte opholde sig som flygtning i Uppsala - hvad der dog samtidig blev en positiv inspiration, han siden kunne genoptage. Det blev imidlertid af varig betydning for B. at han - efter et år som undervisningsassistent ved Kbh.s univ. og timelærer ved Triers og Zahles faglærerkursus - i september 1946 tiltrådte stillingen som dansk lektor ved Oslo univ. I de følgende fire år - og derefter 1950-57 ved Uppsala univ. hvor han blev æresdoktor 1969 - kom B. til at fatte en kærlighed til Norge og en interesse for det fællesnordiske som han aldrig siden svigtede. De første frugter heraf blev foruden lærebogen Dansk for nordmænd. 1949 og medarbejdet på Norsk-dansk ordbog, 1955 antologien Henrik Ibsen, 1951, den underholdende og kyndige Danske i Norge, 1953 hvis særlige synsvinkel på litteraturhistorien er "en rejse gennem rejseskildringerne", og en kommenteret udgivelse af Ibsens "Peer Gynt". Efter hjemkomsten til Danmark 1957 som bibliotekar ved Det kgl. bibliotek og lærer ved Danmarks lærerhøjskole indledte B. en mere forskningspræget indsats der rakte i hvert fald ti år frem. Det begyndte med den faglige programerklæring "Prologema zu einer Methodik" i Orbis Literatum 1958 og med bogen Digtning og skæbne, 1958, en analyse af "æstetisk determination" der rummer fine nærlæsninger og forbereder de grundige studier af skæbnedigteren Meïr Goldschmidt, 1965 og Goldschmidts Fortællekunst, 1967 med vægt hhv. på det biografiske og det tekstanalytiske men begge bygget op om digterens nemesis-begreb. De viser tillige en skønsom udnyttelse af en jungiansk inspiration (som B. havde anvendt allerede 1952) i syntese med den biografisk-psykologiske metode og nykritisk finlæsningsteknik. Dermed forberedte de også B.s vægtige fremstød for den jungianske metode i litteraturanalysen hvorom der førtes en indgående debat herhjemme i 1960erne. B.s indlæg (i Kritik IV, 1967) analyserer Oehlenschlägers "Vaulundurs Saga" og "Aladdin" og understreger dermed hans vedvarende engagement i 1800-tallet der også var kommet til udtryk i udgivelser af Oehlenschläger og Paludan-Müller, i afsnittet om 1800-tallet i "Litteraturen i Danmark før 1914", 1954 samt i den førnævnte "Danmarks litteratur". Ved at tolke Oehlenschläger jungiansk demonstrerede B. samtidig sin evne til at se vante sammenhæng i et nyt lys. - Det var en evne der blev brug for da han i 1966 ikke blot blev professor, men også den første rektor ved det nye Odense univ. i en periode med studenteroprør og politiske brydninger. Med sin karakteristiske åbenhed og forsigtighed stod B. dog på traditionens side - også i forhold til den nye ideologikritiske litteraturvidenskab. Han var professor indtil 1988 og rektor til 1971. Disse år prægedes for B. af mange betydningsfulde administrative hverv, især i forbindelse med udbygningen af landets højere uddannelsesvæsen, men også på det faglige område - fx som medlem af Det danske sprog- og litteraturselskab (formand 1971-81), af statens humanistiske forskningsråd 1977-85, formand fra 1982, af statens kunstfond 1969, af Det danske akademi 1975 og af Videnskabernes selskab 1978. Endvidere blev han formand for H. C. Andersen-samfundet 1969; i den egenskab skrev B. H. C. Andersen og avisen, 1972. Det var dog først efter at være frigjort for rektorhvervet 1971 at B. kunne få tid til at afslutte den store Nordens litteratur 1-2, 1972, forfattet af ni nordiske litteraturhistorikere i fællig, men redigeret af B. som skrev alle afsnit om dansk litteratur, om Norge 1500-1800 og om Færøerne. Med festskriftet Nordisk litteraturhistorie - En bog til Brøndsted, 1978 hyldede en kreds af kolleger B. på 60-års-dagen.

Familie

Forældre: underinspektør ved Nationalmuseet, senere professor, rigsantikvar Johs. B. (1890-1965) og Gerda Rothenborg (1890-1959). Gift 1. gang 18.1.1945 med Mira Bodnia, født 29.3.1912, død 25.7.1945. Gift 2. gang 23.8.1947 i Kbh. (b.v.) med kommunelærer Else Baadsgaard, født 1.9.1918 i Århus, d. af kommunelærer Ingvard B. (1887-1940) og kommunelærer Nanna Vester (1894-1994).

Ikonografi

Mal. af Kjeld Heltoft, 1972 (Odense univ.). Foto.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Østergaard, Merete Harding: Mogens Brøndsted i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287869