Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jens Kruuse

Oprindelig forfatter FJBJa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jens Kruuse, Jens Severin Kruuse, 6.4.1908-12.5.1978, litteraturhistoriker, forfatter. Jens Kruuse blev nysproglig student fra Gl. Hellerup gymnasium 1926 og 1931 magister i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie, med V. Vedel og Paul V. Rubow som hovedlærere.

Under studieophold i London og Cambridge 1927–28 og Paris 1934 forberedte Jens Kruuse sin disputats Det følsomme Drama som han forsvarede 25.10.1934. Det er bogens tesis, at denne genres moralske følsomhed ikke har rod i det nye borgerskab, men i 1700-tallets filosofisk-religiøse optimisme: mennesket er godt på bunden. Disputatsen forskaffede Jens Kruuse lektoratet i dansk ved Paris' universitet 1934–38. Her fortsatte han med europæisk genrehistorie: Digtere og Traditioner, 1939, Molières dramaturgiske Autoritet, 1939, Paa Vej til Intrigekomedien, 1939.

Jens Kruuse opnåede 1.2.1939 et nyoprettet docentur i alm. og smlgn. litteratur ved Århus universitet hvor han blev en yndet forelæser. Han fratrådte stillingen 31.10.1942, og var indtil foråret 1949 lærer på Askov højskole. Samtidig deltog Jens Kruuse aktivt i modstandskampen. Fra 1942 var han kritiker ved Jyllands-Posten, 1949–71 bladets kulturredaktør. Hans spontane, fængende litteratur- og teaterkritik fik stor betydning for årgange af unge læsere og digtere. Han kom 1970–74 påny til Århus universitet, denne gang som en dynamisk lektor i dramaturgi.

Annonce

Jens Kruuse deltog i starten af Orbis litterarum 1943, men udskiftede som højskolelærer og journalist sin akademiske stil med en populariserende, subjektivt betonet fremstilling af litterære emner. I Humorister, 1944, fra grækerne til vore dage, var præsentationen af Artemus Ward en nyvinding. Med omfattende tekst ledsagede Jens Kruuse Danske Streger, dansk humoristisk tegnekunst gennem 100 år, 1946. Som idékritiker manifesterede K. sig med Den ny Virkelighed, 1948 hvor han efterlyste en digtning der turde se mennesket i dets fulde dimension: på én gang ondt og godt, latterligt og sublimt, natur og ånd; mennesket er et angstfyldt væsen med ond samvittighed.

Som gyldige prøver fra verdenslitteraturen fremstillede Jens Kruuse Jobs bog, Cervantes' Don Quijote og Molière's Misantropen, forløbere for Mesterværker 1955, en entusiastisk gennemgang af digterværker frem til Henrik Ibsens Vildanden. Jens Kruuse kredsede om digtningens væsen og funktion. Den underlige [dvs. vidunderlige] harmonie, 1958, forsvarede den moderne digtnings frihed (Agnar Mykle: Sangen om den røde rubin, 1956) og viste tillige hen til De store digtere og nutiden, en artikel om Homer og Vergil der havde stået i Heretica 1951. I det samme tiår vandt Jens Kruuse et nyt publikum ved sine essayistiske rejseskildringer: Min hat sidder skævt, 1951; Min kone sidder på kassen, 1957. Private forhold udvikler sig novellistisk i Rytme. Koppernes historier, 1953 og Sådan er Rom – også, 1958.

Jens Kruuse fulgte med tiden. I Holbergs maske, 1964, forsøgte han, efter nykritikkens metode, at nærlæse Holberg, således at fx Jean de France fik et skær af absurd teater. Synspunktet fortsattes i Holbergs historier, 1972, og En poetisk kriger, 1978 hvor Jens Kruuse med frisk paradoksi digter videre på situationer i Holbergs komedier og levned. Realistisk dokumentarisme er der derimod i Som vanvid - Oradour-sur-Glane, 1967, en skildring af de tyske SS-troppers massakre 10.6.1944 på den franske landsbys indbyggere; skriftet blev oversat til adskillige sprog.

Jens Kruuse kunne fremmane den tragiske som den komiske situation, i litteraturen som i virkeligheden. Den velfortalte, ofte selvironiske anekdote er styrken i Jens Kruuses selvbiografiske skrifter: Min lykkelige barndom (i Odense), 1966; Lykkelig skoletid (i København), 1971, De uforberedte, 1968 (København og Paris indtil 1942), – og han levede lykkeligt, 1976; dette bind giver glimt fra hele Jens Kruuses tilværelse og har desuden træk af den nye bekendelseslitteratur; Jens Kruuse åbenbarer skyldbelastede situationer fra 1927 og 1942. Lige før denne epilog til forfatterskabet ligger to romanforsøg, Hvad der bor i dit Hjerte, 1974, en kriminalhistorie med en følelsesbetonet pointe, og Et kvarters tid, 1975, som i en original komposition fortæller om skæbner i en dansk provinsby.

Udvalgte tekster af Jens Kruuse er samlet i Gentagelser, 1954; Jens Kruuse fortæller, 1964; Udflugter i den danske provins, 1973; Vidunderhornet, 1978. Nordiske venner og beundrere bragte Jens Kruuse et Festskrift, 1968.

Jens Kruuse slap aldrig forestillingen om menneskets fulde dimension. Oradour-terroren stod for ham som et højdepunkt af menneskelig ondskab og galskab. Men når han lejlighedsvis prædikede, talte han om den Gud der er god mod de utaknemmelige og onde, og som giver os ordet, nåden, tilgivelsen. Jens Kruuse besad et overskud af kraft ("jeg er aldrig træt" sagde han i et interview); han elskede fest og festlig mad (Fra borde, 1973). Han spredte fest ved foredrag og oplæsning, i artikler og bøger, ligesom i privat samvær hvor han gerne blev midtpunktet. I en citatsamling Levende ord, 1957, kaldte Jens Kruuse sig "een, der tror på kærligheden, lidenskaben, livets storhed og fare".

Familie

Jens Kruuse blev født i Odense (Skt. Knuds sg.), døde på Marselisborg hosp., Århus, og blev begravet på Frederikskirkens kgd., Højbjerg.

Forældre: fabrikant, vicekonsul Peder Abraham Kruuse (1870–1940) og Cornelia Christensen (1869–1962). Gift 1. gang 6.11.1931 i Oslo med Annabeth Holland, født 15.4.1909 i Steinkjer, Norge, død 9.3.1999, d. af dr.med. Vilhelm Holland (1876–1941) og Helga Qvale (1882–1969). Ægteskabet opløst 1974. Gift 2. gang 9.5.1974 i Århus (b.v.) med journalist Helle Margrethe Nissen, født 4.6.1942 i Højbjerg, d. af snedkermester Christian Ivar Nissen (født 1907) og Erna Marie Jensen (født 1910).

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen (Fr.borg). Tegn. af Erik Werner udst. 1968. Foto.

Bibliografi

Interviews i Politiken 31.3.1968, Jyllands-Posten s.d. og Berl. tid. 20.10.1974. Jens Kruuse i Jyllands-Posten 5.3.1978. Jens Kistrup i Berl. tid. 11.2.1968. Samme sst. 13.5.1978. Ole Storm i Politiken s.d. Hans Hertel i Information s.d.

Referér til denne tekst ved at skrive:
F.J. Billeskov Jansen: Jens Kruuse i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 9. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293099