Harald Rue, Niels Harald Edvard Rue, 8.6.1895-11.3.1957, litteraturhistoriker. Født i Kbh. (Johs.), død sst. (Timoth.), begravet på Frbg. (Søndermark). R. er pioneren for den marxistiske litteratur- og kunstkritik i Danmark. I mellemkrigstidens generation af intellektuelle socialister står han som dens betydeligste videnskabelige repræsentant. Hans forfatterskab har bidraget afgørende til grundlæggelsen af den marxistiske tradition i Danmark. – Efter sin embedseksamen (dansk, tysk, engelsk) fra Kbh.s univ. 1924 virkede R. i over 30 år som en inciterende dansklærer ved Schneekloth statsgymnasium. Den landsdækkende elevorganisation Vi gymnasiaster (1929–40) fandt i ham inspiration og støtte. Konservative kræfter søgte uden held at få ham afskediget i begyndelsen af 30rne. R. ydede en pædagogisk progressiv indsats som kritiker af litteraturundervisningens manglende samfundsorienterede dimension, som formidler af verdenslitteraturen og den samtidige danske litteratur. Han var endvidere en særdeles aktiv kunstpædagog og bl.a. initiativtager til de vandreudstillinger som bragte de originale værker i moderne dansk kunst ud til skolerne. – Det var Vilh. Andersen der befordrede R.s første afhandling om Georg Brandes' ungdomskritik i trykken (Edda, 1924). Den blev-begyndelsen til den række af studier Om Georg Brandes, 1973 der blev publiceret samlet efter R.s død, men som allerede i 20rne gav ham et blivende navn i Brandes-forskningen, og som han også høstede Brandes' egen anerkendelse for. Vilh. Andersen satte tillige R. i gang med at udgive og indlede klassiske værker af Holberg, Chr. Winther og J. L. Heiberg, 1926–27. Med disse udgivelser indledte R. et udgiverarbejde der i de flg. årtier også kom til at omfatte udenlandsk litteratur og billedkunst. R. lagde imidlertid ikke op til en traditionel karriere inden for "universitetsæstetikken" som han kaldte den akademiske tradition han i stigende grad distancerede sig fra og hvis formalisme han polemiserede mod – især dens fornyelse i Paul V. Rubows komparative Brandes-studier. R.s egen Brandes-forståelse var historisk og sociologisk funderet og kun komparativ i den forstand -som han skrev – at Pariserkommunen for Brandes var "hvad den russiske revolution på en ny måde har været i vor tid, frihedsideens gennembrud". Dermed havde R. lagt afstand til både den akademiske konservatisme og den borgerlige radikalisme hvis nye hovedrepræsentant Poul Henningsen han forholdt sig yderst skeptisk til. Divergensen mellem dem fremtrådte i fortolkningen og vurderingen af de nye kunstneriske former som R. gjorde til genstand for indgående behandling i de artikler han skrev til den venstreorienterede skandinaviske tidsskriftpresse.

Som mange andre socialistiske intellektuelle deltog R. i de af Henri Barbusse inspirerede antifascistiske bevægelser i 20rne, først Clarté og siden Monde i hvis blad og forlag R. var den ledende kraft omkr. 1930. På Mondes forlag udgav han sit første skrift Satire og Karikatur, 1930 hvis historiske anlæg han fulgte op med en række aktuelle hefter i serien Social Kunst (1930–32) som han redigerede. Med tegneren Anton Hansen udgav R. serien Arbejderkunst (1932– 34). Efter sprængningen af Monde-gruppen skrev R. til tidsskriftet Frem (1932–34) der havde tilknytning til den norske Mot Dag-bevægelse. I den forbindelse blev han medarbejder ved Arbeidernes Leksikon (1932–36) og fra 1934 dansk redaktør af det svenske marxistiske tidsskrift Ateneum (1933–35). De bidrag R. ydede til 30rnes debat om kunstens samfundsmæssige funktion indgår i den omfattende europæiske diskussion omkring spørgsmålet formalismerealisme der blev ført om de nye modernistiske udtryksmidler. R.s syn på formeksperimenterne var dikteret af deres direkte anvendelse i den revolutionære kunsts socialkritiske funktion. Han tillagde dem ikke den selvstændige æstetiske betydning som Poul Henningen gjorde i pjecen Hvad med Kulturen?, 1933 der fik R. til at stille modspørgsmålet Hvad med Marxismen?, 1934. R. stod som den danske hovedrepræsentant for den realistiske traditions fornyelse i den socialistiske realisme. En kvalificeret teoretisk modstander fik han først efter anden verdenskrig i svenskeren Erik Blomberg. – Spørgsmålet om litteraturens afhængighed af samfundet tog R. op til samlet behandling i sit hovedværk Litteratur og Samfund, 1937. Med baggrund i G. W. F. Hegels og H. Taines æstetik introducerede han de marxistiske grundpositioner for en ny æstetik i den historiske og dialektiske materialisme. Værket har status som den danske teoretiske klassiker i marxistisk litteraturforskning som R. også gav praktiske eksempler på i dybtgående analyser af bl.a. H. C. Andersen og Georg Brandes. Som i billedkunsten argumenterede R. for realismen hvis tradition han søgte at hævde og befæste i artikler om dens kritiske repræsentanter. De posthumt udgivne artikelsamlinger Om litteratur, 1977 og Bidrag til den marxistiske litteraturkritik og teori, 1980 indeholder bl.a. sådanne artikler.

Anden verdenskrig indskrænkede R.s muligheder for offentlig fremtræden. Under krigen udgav han Aksel Jørgensens Tegninger, 1942, siden fulgte bl.a. en serie træsnit fra besættelsestiden Modstanden, 1945 og hans redaktion af Fra Storm P.s Mapper, 1947. R.s interesser koncentrerede sig mere og mere om billedkunsten. Dansk kunst omkring to verdenskrige, 1948 indeholder en afklaret almengørelse af hans æstetiske synspunkter, men tyngdepunktet ligger her mere i formanalysen end i den ideologiske indholdsanalyse. Det er en meget afbalanceret fremstilling af de kunstneriske frembringelser R. i mellemkrigstiden havde engageret sig så dybt i fortolkningen af. I sine sidste år inddrog R. nye aspekter i sin kritiske virksomhed: den æstetiske billedanalyse og den tekniske side af den kunstneriske skabelsesproces. – Under den kolde krig opløstes det venstreorienterede intellektuelle miljø R. havde været aktiv i. I modsætning til størstedelen af sine samtidige af samme observans fastholdt han sin socialistiske grundholdning og markerede den som kronikør ved dagbladet Land og Folk og tidsskriftet Tiden. I DDR introducerede han en udgave af Herluf Bidstrups tegninger, 1955. I sit sidste arbejde Georg Brandes og socialismen, 1957 vendte R. tilbage til sit udgangspunkt og satte det i relation til den politiske tradition han selv havde virket for. – R.s tidlige død var, som Hans Kirk skrev, et smerteligt tab for det marxistiske åndsliv herhjemme. Efter danske forhold var R. enestående i det overblik over den klassiske filosofi, den litterære kulturarv og den moderne kunst, som han forenede med sit førstehåndskendskab til den internationale marxistiske tradition og sin selvstændige analytiske kraft.

Familie

Forældre: arkitekt Rasmus Vilhelm R. (1863–1944) og Mathea Tagesen (1863–1938). Gift 1. gang 2.3.1917 i Kbh. med Ellen Louise Julie Lier, født 17.1.1897 i Kbh. (Vor Frue), død 11.5.1959 i Kbh., d. af proprietær Christian Lier og Ellen Ahlmann (1878–1956). Gift 2. gang 29.11.1941 i Kbh. med læge Gurli Ketner, født 26.12.1911 i Kbh., d. af fabrikant Louis Poul Georg K. (1885–1955) og Ellen Willumsen (1884–1946).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Harald Herdal: Arbejdsår, 1970 108–16. John Chr. Jørgensen: Litterær metodelære, 1971 (2. udg. 1974) 151–53. Lars Peter Rømhild: Læsere, 1971 162–67. Samme: Tradition og fantasi. Kritikhist. sonderinger i Paul V. Rubows forfatterskab, 1976 = Studier for sprog- og oldtidsforskn. CCXC 22–37 137–40. Margareta Zetter-strom: Erik Blomberg, Sth. 1977 209–13. Torben Frische: Dansk lit. i gymnasiet 1910–71, 1977 81–89. Britt Hultén: Kulturtidskrifter på 30-talet, Lund 1977 99–103 1425.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig