Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gotfred Rode

Oprindelig forfatter MaHvi
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Gotfred Rode, Gotfred Benjamin Rode, 9.3.1830-12.9.1878, litteraturhistoriker, pædagog. Født på Vallø, død i Ordrup, begravet i Gentofte. R. levede de første år af sin barndom i Vallø indtil han ti år gammel blev sendt til Kbh. for at gå på Borgerdydskolen på Christianshavn hvor den litteraturkyndige og nationaltsindede bestyrer M. Hammerich kom til at betyde meget for drengen. Som 17-årig blev R. student, og stærkt betaget af begivenhederne omkring 1848 trådte han ind i et studenterliv der opfyldtes af skandinavistisk begejstring; han holdt taler til kammeraterne og digtede til deres møder. 1851 tog han anden eksamen. For at realisere sine nationale idealer søgte R. nu til Rødding hvor han virkede et år som lærer på højskolen i dansk, engelsk og musik, til stor tilfredshed for forstanderen Sofus Høgsbro som i den kun 21-årige R. kunne se stof til en fremtidig højskoleforstander. – Senere underviste R. på Herlufsholm (1859–61), ved Metropolitanskolen (1862–63) og fra 1862 i fem år ved N. Zahles skole hvor han forelskede sig i en af eleverne, Margrethe, Orla Lehmanns eneste barn. Dette satte fart i R.s litterære karriere. Hidtil havde han udgivet Kingos Aandeligt Sjungechor, 1856, Holbergs Moralske Tanker, 1859 og Heltindehistorier, 1861, og selv havde han udsendt Digte og Sange, 1857 og Fortællinger og Vers for Større og Mindre, 1858, ydermere anmeldte han litteratur i Fædrelandet. Men Orla Lehmann ville se en fuldført universitetsuddannelse før han ville give sit samtykke til ægteskabet; og 1864 blev R. magister, og to år senere doktor på afhandlingen Renaissancens tidligste Eftervirkning paa dansk poetisk Literaturåer vurderedes som et originalt og dygtigt arbejde.

R.s og Margrethe Rodes hjem med de to små sønner, Ove og Helge, blev centrum for en stor vennekreds af grundtvigianere og nationalliberale. Bjørnstjerne Bjørnson, Carl Ploug, C. Hostrup, Chr. Richardt, Natalie Zahle, Fr. Jungersen og Johan Borup var jævnligt blandt gæsterne. Efter Orla Lehmanns død blev ægteparret meget velhavende, og de besluttede nu at omdanne deres landsted Skovgård i Ordrup til en højskole som skulle præges af Grundtvigs og Rasmus Nielsens tanker, og give en videregående uddannelse end højskolerne ellers tilbød, sigte i retning af "skolen i Soer". Skolen indviedes 1874, og to år senere udvidedes deri med et artiumskursus som efter R.s død fortsatte som Døckers studenterkursus der nu er gået op i Statens kursus til studentereksamen. – Skovgård højskole fik kun en kort tilværelse. De de to meget forskellige ægtefæller skiltes 1877, og Margrethe Rode som havde været det festlige midtpunkt i skolen og hjemmet drog udenlands fik R. et knæk han ikke kom over, og da han året efter døde var også hans højskole færdig. R. huskes som den første der forsøgte sig med en såkaldt udvidet højskole. I efterladte breve og dagbøger fra flere af kredsen omkring Skovgård aftegner sig billedet af R. som en idealistisk og begavet, men stilfærdig personlighed.

Familie

Forældre: stifts- og birkeskriver, senere stiftsforvalter, justitsråd Jørgen Reimer Gottfried R. (1794–1876) og Barbara Jacobine Bartholdy (1800–69). Gift 19.5.1866 i Kbh. (Frels.) med Rota Margrethe Lehmann (Margrethe R.), født 14.2.1846 i Kbh. (Petri), død 14.8.1918 på Frbg., d. af politiker Orla L. (1810–70) og Annette M. B. Puggaard (1821–49). Separeret 1877. – Far til Helge R. og Ove R. Bror til Vilhelm R.

Annonce

Ikonografi

Mal. af J. Roed, 1856. Mal. af Constantin Hansen fra 1860erne. Afbildet på sammes mal., 1860–64, af den grundlovgivende rigsforsamling 1848 og på sammes mal., 1867, af Carl Plougs tale på Drottningholm 1856 (alle fire Fr.borg). Mal. af J. F. Vermehren udst. 1880. Relief formentlig af V. Bissen (gravstenen). Træsnit. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1866 87–90. Breve i Tilskueren XXXVIII, 1921 II 145–49 233–52 377–98 (brevveksl, med Bjørnstjerne Bjørnson), Sønderjydske årbøger, 1939 256–70 og Bjørnstjerne Bjørnsons brevveksl, med danske, udg. Øyvind Anker m.fl. II-III, 1972–74. – Taler ved dr.phil. G. R.s jordefærd, 1878. Ludv. Schrøder: Den nord. folkehøjskole, 1905. Bjørnstjerne Bjørnson: Grotid I–II. 1912. Samme: Brytningsår I, 1921 (heri breve). Niels Lassen: Erindr. II, 1919 66f. A. F. Krieger: Dagbøger IV, 1921 258. Sofus Høgsbro. Brevveksl, og dagbøger, udg. Hans Lund I, 1924. K. G. Brøndsted: Erindr. II, 1932 99–114. Tage Kaarsted: Ove Rode. En politiker bliver til, 1963 9–27.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marie Hvidt: Gotfred Rode i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296445