Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Emil Gigas

Oprindelig forfatter HAPal
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Emil Gigas, Emil Leopold Gigas, 23.8.1849-8.9.1931, litteraturhistoriker, bibliotekar. Født på Frbg, død sst., begravet sst. G. blev student fra Borgerdydskolen i Kbh. og studerede ved siden af klassiske sprog tillige musik og kunsthistorie. Imidlertid vendte rejser til de romanske lande i selskab med faderen mere og mere hans interesser mod disse landes sprog og kultur, så at han 1877 tog magistergraden i fransk og italiensk. Studierne fortsattes under Gaston Paris og Paul Meyer i Paris og udvidedes ved ophold i Spanien, til dels i selskab med Thor Sundby, 1880 med offentlig understøttelse til arkivstudier i Simancas. Af disse fremgik især det store arbejde om Grev Bernardino de Rebolledo der 1883 bragte ham den filosofiske doktorgrad. S.å. ansattes G. som assistent ved Det kgl. bibliotek hvor han var bibliotekar fra 1907 til 1915 da en stærkt tiltagende øjensvaghed tvang ham til at søge afsked. I denne virksomhed redigerede han (1901-02) de første årgange af Katalog over erhvervelser af udenlandsk litteratur ved statens offentlige biblioteker (accessionskataloget) samt (1903-15) Katalog over Det kgl. biblioteks håndskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark (I-IV); dette sidste stadig meget benyttede arbejde præges af en vis tilfældighed i de nærmere redegørelser og af G.s manglende egentlig historiske skoling. – Hans forfatterskab er i øvrigt meget udstrakt. Tre bind Litteratur og Historie, 1898-1902 samler en del mindre afhandlinger af lettere tilgængelig art og viser G.s evne til indgående detailbelysning i en ofte livfuld om ikke altid behændig form. Heri findes bl. a. hans ansete undersøgelser over nordiske anekdoter og l'hombrespillets terminologi, over Holbergs og J. L. Heibergs forhold til den spanske litteratur, samt de historiske "Antegnelser" til Oehlenschlägers "St. Hansaften-Spil". I øvrigt er G.s arbejder spredt i utallige blade, tidsskrifter og samlingsværker lige fra hans musikalske anmeldelser i 70erne i Fædrelandet og Dagbladet til hans bidrag til Brickas Dansk biografisk Lexikon, Salmonsens konversationsleksikon i begge udgaver, J. Clausens Verdenslitteraturhistorie og Verdenskulturen. Nævnes kan blandt afhandlinger: Det første Udkast til et berømt Værk (Bayles Dictionnaire) i Festskrift til Vilhelm Thomsen, 1894, Venetiansk Bogillustration indtil Aar 1500 I–II, i Bogvennen 1894 og 1903, Spansk Dans i Danmark i 16. og 17. Aarh., i Vor Fortid 1, 1917, Om dekorerede Fornavnepaa Danski Dania, II 1895, Jacob v. nybo-Sprog sst. VII, 1900, H. C. Andersen illustreret i Udlandet i Tilskueren, 1905, Über eine Sammlung spanischer Romanzen in fliegenden Blättern in der Käniglichen Bibliothek zu Kopenhagen i Zentralblatt f. Bibliothekswesen II, 1885. Af udgaver kan nævnes: Lettres inédites de divers savant I–11 (Bayle og Bénédictins de St. Maur), 1890-93, Lettres inédites de quelques savants espagnols du XVIe siede i Revue hispanique XX, 1909, Otto Sperling: Notes du voyage en Espagne sst. XXIII, 1910 og Briefe Sam. Pufendorffs an Chr. Thomasius, 1897, af større værker inden for det spanske kulturområde Spanien omkring 1789, 1904, Spaniens Storhedstid, 1924, Erasmus af Rotterdam og Spanien, 1922, Etudes sur Lope de Vega I-IV, i Revue hispanique XXXIX, 1917-LXXXI, 1933; af oversættelser Cervantes: Den skjønne Costanza (i Nord. tidsskrift f. almeendannende og underholdende Læsning II, 1876), J. de Valdés: Merkur og Charon, 1904, Bemal Diaz: Mexikos Erobring, 1906-09, Udvalg af spansk Lyrik fra 16. og 17. Aarh., 1912 (en senere samling er uudgivet) og Udvalgte Skuespil af Lope de Vega, I–II. 1917-18.

1888-1900 var G. sekretær i Forening for boghåndværk og redigerede 1891-1906 Aarsskrift for Forening for Boghaandværk, senere Bogvennen. – G. var som få samtidige fortrolig med alle humanistiske videnskabsområder, især litteraturens, kunstens og musikkens historie, og på sit særlige område, hispanologien, en både i ind- og udland anset specialist: specialist, men på en almen basis som hans princip var. Påskønnet var hans vejledende hjælpsomhed både på biblioteket i en tidlig tid hvor denne egenskab måske ikke var så almindelig, og senere i hans lange otium hvor mange vedblev at søge ham. Et klart hoved og en udmærket hukommelse hjalp ham også under hans mangeårige synssvækkelse, så han kunne vedblive at producere hvad der holdt ham oppe; uden et klagende ord bar han sin skæbne. I de sidste år fængslet til sin stue fulgte han med lydhør opmærksomhed livet udenfor især på litteraturens og kunstens, teatrets og videnskabens områder, og radiomusikken blev ham en redning da musiklivet truede med at dø ud for ham. Et vist tørt lune prægede til det sidste den fordums livlige selskabsmand og visedigter; sansen for en god vittighed, for anekdoten og kuriositeten kunne endda give sig vel stærke udtryk. Med sit ejendommelige ydre var F. en fin og pletfri karakter, sagtmodig og åben, besindig, usnobbet og nøgtern, med en forkærlighed for de harmoniske, klassiske linier, for Goethes menneskelighed, for Velåzquez fremfor El Greco i kunsten. Hans lærer Julius Lange havde indgivet ham trangen til at søge mennesket bag kunstværket, en personlighed i stadig udvikling, med egne meninger og uden tom æstetiseren. Som lærd virkede han i stilhed. Han var et påskønnet medlem af det historiske akademi i Madrid siden 1909, ligesom det historiske akademi i Santiago de Cuba kaldte ham til medlem.

Familie

Forældre: bogholder, senere vinhandler og grosserer Vilhelm Thomas G. (1820-96) og Marie Christine Dehli (1823-91). Ugift.

Annonce

Udnævnelser

R. 1910.

Ikonografi

Tegn. af Hans Tegner, 1895. Silhouet af I. Buhl (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1883 92-94. – C. Bratli i Boletin de la Real academia de la historia LVII, Madrid 1910 385-87 394-97 (m. bibliografi over G.s spanske værker). Dagens nyheder 23.8.1929 og 14.9.1931. Th. Hauch-Fausbøll i Berl. tid. 10.9.1931. F. Hendriksen: Mennesker og oplevelser, 2. udg. 1932 272f. Revue hispanique LXXXI, Paris 1933 II 188f (m. bibliografi over G.s spanske værker). – Papirer og breve i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. A. Paludan: Emil Gigas i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290035