C. Rosenberg

C. Rosenberg, Carl Frederik Vilhelm Mathildus Rosenberg, 2.1.1829-3.12.1885, litteraturhistoriker. C. Rosenberg blev student 1846 fra Viborg. I skolen var han af sin rektor, F. C. Olsen, blevet påvirket i æstetisk retning og vandt 1850 universitetets guldmedalje for besvarelsen af dets prisspørgsmål om C. M. Bellmans poetiske ejendommelighed. Til brødstudium valgte han jura, blev 1854 kandidat og ansattes i kultusministeriet hvor han 1863 avancerede til fuldmægtig; men sine kulturhistoriske interesser opgav han ikke.

1856–67 var han flittig medarbejder ved M. Steenstrups Dansk Maanedsskrift. 1860 udgav han en illustreret verdenshistorie, blev 1861 dr.phil. for en afhandling om Rolandskvadet, i hvilken han hævdede normannernes overvejende indflydelse på fransk middelalderdigtning, og offentliggjorde 1862 i Nordisk Universitets-Tidsskrift en undersøgelse af de ældste oldnordiske versemåls rytmiske beskaffenhed. Men litteraturen var ikke ene om at optage C. Rosenbergs sind. Martsdagene 1848 havde gjort et stærkt indtryk på ham; han blev en glødende frihedsmand der 1853–54 i pjecer skrev mod ministeriet Ørsted og 1863 hilste Polens opstand med varm sympati. Mest af alt var han overbevisningstro skandinav og sammen med sin ven, finnen Emil von Qvanten, affattede han i marts 1864 et forslag til en skandinavisk unionspagt der overraktes Karl 15. Da et nordisk samfund 1865 stiftedes i Danmark blev han dets energiske formand samtidig med at han var medredaktør af Nordisk tidskrift for politik, ekonomi och litteratur 1866-70. En udtalelse her af ham om krigsminister Waldemar Raasløff bevirkede, at der 1866 stilledes ham valget mellem at opgive sin politiske skribentvirksomhed eller fratræde sit embede; han valgte det sidste, og meningsfæller hjalp ham økonomisk over den første vanskelige tid.

Efter afskedigelsen var C. Rosenberg henvist til i væsentlig grad at leve af sin pen. Han skrev artikler i Fædrelandet og redigerede forskellige periodiske foretagender, af hvilke intet fik noget langt liv. Blandt hans mærkesager var foruden skandinavismen bekæmpelse af Georg Brandes, hvis åndsretning var ham en vederstyggelighed. I livssyn stod han nationalt og kristeligt det grundtvigske venstre nær, men var en afgjort modstander at dets samarbejde med bondevennerne. Sin almenlitterære virksomhed genoptog han med en række bøger, udgivet af Udvalget for folkeoplysnings fremme: 1871 Træk af Livet paa Island i Fristats-Tiden, 1872 Internationale, med sympati for arbejderbevægelsen, men afvisende over for socialismen som idé, 1873 Danmark i Aaret 1848 og 1879 Gustav Adolf. Men først og fremmest satte han kraften ind på sit, ikke afsluttede hovedværk, Nordboernes Aandsliv fra Oldtiden til vore Dage, af hvilket der 1878–85 udkom tre bind, med ligeligt hensyn til alle fire nordiske folk, behandlende hedenold, middelalderen og det religiøse liv i den gammellutherske tidsalder. 1883 publicerede han i Nordisk tidskrift for vetenskap, konst och industri to metriske undersøgelser, og endelig udgav han 1884 til folkelæsning med moderne retskrivning Peder Palladius' visitatsbog.

Som skribent og menneske var C. Rosenberg i sine sympatier og antipatier en lidenskabelig natur, stundom indtil ubændighed; men han var uden bagtanke. 1884 ansattes han for tre semestre som midlertidig docent i dansk litteraturhistorie.