Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C. Rosenberg

Oprindelige forfattere UAn og CSPet

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

C. Rosenberg, Carl Frederik Vilhelm Mathildus Rosenberg, 2.1.1829-3.12.1885, litteraturhistoriker. C. Rosenberg blev student 1846 fra Viborg. I skolen var han af sin rektor, F. C. Olsen, blevet påvirket i æstetisk retning og vandt 1850 universitetets guldmedalje for besvarelsen af dets prisspørgsmål om C. M. Bellmans poetiske ejendommelighed. Til brødstudium valgte han jura, blev 1854 kandidat og ansattes i kultusministeriet hvor han 1863 avancerede til fuldmægtig; men sine kulturhistoriske interesser opgav han ikke.

1856–67 var han flittig medarbejder ved M. Steenstrups Dansk Maanedsskrift. 1860 udgav han en illustreret verdenshistorie, blev 1861 dr.phil. for en afhandling om Rolandskvadet, i hvilken han hævdede normannernes overvejende indflydelse på fransk middelalderdigtning, og offentliggjorde 1862 i Nordisk Universitets-Tidsskrift en undersøgelse af de ældste oldnordiske versemåls rytmiske beskaffenhed. Men litteraturen var ikke ene om at optage C. Rosenbergs sind. Martsdagene 1848 havde gjort et stærkt indtryk på ham; han blev en glødende frihedsmand der 1853–54 i pjecer skrev mod ministeriet Ørsted og 1863 hilste Polens opstand med varm sympati. Mest af alt var han overbevisningstro skandinav og sammen med sin ven, finnen Emil von Qvanten, affattede han i marts 1864 et forslag til en skandinavisk unionspagt der overraktes Karl 15. Da et nordisk samfund 1865 stiftedes i Danmark blev han dets energiske formand samtidig med at han var medredaktør af Nordisk tidskrift for politik, ekonomi och litteratur 1866-70. En udtalelse her af ham om krigsminister Waldemar Raasløff bevirkede, at der 1866 stilledes ham valget mellem at opgive sin politiske skribentvirksomhed eller fratræde sit embede; han valgte det sidste, og meningsfæller hjalp ham økonomisk over den første vanskelige tid.

Efter afskedigelsen var C. Rosenberg henvist til i væsentlig grad at leve af sin pen. Han skrev artikler i Fædrelandet og redigerede forskellige periodiske foretagender, af hvilke intet fik noget langt liv. Blandt hans mærkesager var foruden skandinavismen bekæmpelse af Georg Brandes, hvis åndsretning var ham en vederstyggelighed. I livssyn stod han nationalt og kristeligt det grundtvigske venstre nær, men var en afgjort modstander at dets samarbejde med bondevennerne. Sin almenlitterære virksomhed genoptog han med en række bøger, udgivet af Udvalget for folkeoplysnings fremme: 1871 Træk af Livet paa Island i Fristats-Tiden, 1872 Internationale, med sympati for arbejderbevægelsen, men afvisende over for socialismen som idé, 1873 Danmark i Aaret 1848 og 1879 Gustav Adolf. Men først og fremmest satte han kraften ind på sit, ikke afsluttede hovedværk, Nordboernes Aandsliv fra Oldtiden til vore Dage, af hvilket der 1878–85 udkom tre bind, med ligeligt hensyn til alle fire nordiske folk, behandlende hedenold, middelalderen og det religiøse liv i den gammellutherske tidsalder. 1883 publicerede han i Nordisk tidskrift for vetenskap, konst och industri to metriske undersøgelser, og endelig udgav han 1884 til folkelæsning med moderne retskrivning Peder Palladius' visitatsbog.

Som skribent og menneske var C. Rosenberg i sine sympatier og antipatier en lidenskabelig natur, stundom indtil ubændighed; men han var uden bagtanke. 1884 ansattes han for tre semestre som midlertidig docent i dansk litteraturhistorie.

Familie

C. Rosenberg blev født i Skanderborg, døde på Frbg., begravet i København (Garn.).

Forældre: major, senere oberst Gottfried Rosenberg (1784–1849) og Sophia Christina Elisabeth Dahlén (1799–1870). Gift 1. gang 9.10.1857 i Spjellerup med Ane Lovise Plum, født 12.1.1833 i Valløby, død 20.5.1874 i Kbh. (Spjellerup), d. af sognepræst, sidst i Spjellerup og Smerup, provst Peter Andreas P. (1797–1880) og Anne (Ane) Louise (Lovise) Heger (1799–1833). Gift 2. gang 18.5.1877 i Skanderborg med Marie Sophie Jacobe Bindesbøll, født 8.4.1832 på Ulstrup, Sønder Vinge sg., død 25.5.1895 i Næstved (gift 1. gang 1855 med købmand Peter Nicolai Nissen; ægteskabet opløst), d. af justitsråd, amtsforvalter Jacob Hornemann B. (1789–1852) og Sophia Amalia Friis (1793–1871). – Far til P. A. Rosenberg.

Annonce

Ikonografi

Mal. af Chr. Dalgaard, ca. 1860. Træsnit 1871, 1875, af C. Poulsen og af samme 1885. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1861 42f. Af dagens krønike, 1889 25–31 199–201 321–27 612–19 (breve til Emil v. Qvanten). – Dagbladet 5.12.1885. Edgar Sødring i III. tid. 13.12. s.å. Nutiden 27.12. s.å. Axel Olrik i Højskolebl. X, s.å. 2426–28. Jul. Clausen: Skandinavismen, 1900 194–202. Jul. Lange: Breve, 1902 185f. Fredrik Bajer: Livserindr., 1909 292 315f. N. Neergaard: Under junigrundloven II, 1916 (reproudg. 1973). Paul V. Rubow: Dansk lit. kritik i det 19. årh., 1921 (fot. optr. 1970). H. P. B. Barfod: Minder fra et langt liv 1921 (fot. optr. 1972) = Memoirer og breve XXXV 149–53. Axel Olriks breve til Holger Begtrup, 1924 37 39 42. [Victor Hansen:] En dansk søofficer, 1927 (fot. optr. 1974) = Memoirer og breve L 184. Pall Eggert Olason: Jon Sigurðsson V, Reykjavik 1933. P. A. Rosenberg: Erindr. I, 1934. Georg og Edv. Brandes: Brevveksl. med nord. forf. og videnskabsmænd, udg. Morten Borup m.fl. især IV,2, 1939 352. – Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Uffe Andreasen, Carl S. Petersen: C. Rosenberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296496