Lorenz Bergmann

Lorenz Bergmann, Lorenz Andreas Christian Bergmann, 4.7.1875-20.3.1966, missions- og kirkehistoriker. Født i Kbh. (Trin.), død i Kbh., begravet sst. (Holmens). B. blev student fra Metropolitanskolen 1892 og påbegyndte et filologisk studium, men skiftede til teologi under indflydelse af læsning af Søren Kierkegaard. Under studiet blev han især påvirket af kirkehistorikeren Fredrik Nielsen, men tillige af missionshistorikeren, pastor Vilhelm Sørensen. Efter sin embedseksamen 1899 gav han sig i kast med missionsstudier og udgav 1901 et programskrift Missionens Betydning for Kirken og Teologien, hvori han slog til lyd for oprettelse af en akademisk lærestol i dette fag. I sin anmeldelse af skriftet udtaler Vilhelm Sørensen sin glæde over, "at en ung Theolog vil sætte sit gode Navn og Rygte for videnskabelige Anlæg paa Spil for at slaa et Slag for det ringeagtede Missionsstudium og gør dette med en Kraft og Varme, der forhaabentlig ikke vil forfejle sin Virkning". 1901–02 foretog B. en studierejse til Tyskland og Italien, studerede i Halle hos Gustav Warneck og besøgte bl.a. brødremenigheden i Herrnhut. Efter hjemkomsten blev B. assistent ved teologisk laboratorium 1903–16, desuden lærer ved N. Zahles seminarium 1902–46, en kortere tid også ved Blågårds seminarium 1910– 12 og ved Statens lærerhøjskole 1914. I 1918 blev B. lektor, 1923 docent i missionshistorie ved Kbh.s univ. og omsider 1939 ekstraordinær professor. Som sådan virkede han til 1947 idet ansættelsen forlængedes to år ud over den normale aldersgrænse. Det var lykkedes at virkeliggøre ungdomsdrømmen selv om vejen ofte havde været trang, og selv om studiet forblev et speciale. Fra 1912 var B. medlem af Dansk missionsråd og fra 1931 af styrelsen for Selskabet for Danmarks kirkehistorie. I sin teologi var B. især påvirket af Albrecht Ritschl; men han var i øvrigt alsidigt orienteret og havde en omfattende viden. Efter eget udsagn fandt han sit teologiske ideal i H. N. Clausens ord: "Foreningen af den inderlige Kristustro med den frygtløse Kritik overfor det kirkelig nedarvede og fastslaaede". Som lærer og skribent var B. grundig og saglig, klar og præcis i formen, undertiden polemisk, men altid ridderlig over for modstandere. På baggrund af de ret vanskelige studieforhold der blev ham til del er B.s forfatterskab omfattende. Det tæller såvel kirkehistoriske som systematiske og især missionsvidenskabelige arbejder. 1908–10 udgav han sin Kirkehistorie I–II, der har fået en usædvanligt lang levetid som lærebog. Den udkom igennem årene i en række ændrede udgaver, 8. udg. 1958–61 den sidste fra B.s hånd; men den er efter hans død udkommet i 9. udg. 1972–73 ved lektor Frands" Ole Overgaard. Kirkehistorien som har været meget benyttet i Danmark og Norge har store pædagogiske fortrin, og den var forud for sin tid ved at give missionshistorien i fortid og nutid en større plads i fremstillingen. B.s indlæg som opponent ved disputatser satte sig frugt i afhandlinger i Kirkehist. Saml. D. G. Monrad, 1945, H. N. Clausen, 1946 og D. G. Monrad, 1949 hvortil kommer en afhandling om Christian Kaikar, 1953. 1912–14 udgav B. efter biskop, tidligere professor Peder Madsens ønske dennes dogmatiske forelæsninger Den kristelige Troslære og forsynede dem med noteapparat. Selv udgav B. i 1917 sin Den kristelige Lære som blev meget benyttet i seminarieundervisning og udkom i flere udgaver (5.udg. 1956). Foruden det anførte programskrift udgav B. mindre missionshistoriske arbejder, i 1901 Kineserne og den kristne Mission og 1906 Missionen i Japan. 1918 udkom hans tiltrædelsesforelæsning Missionsvidenskaben paa Universitetet, 1924 Arbejdet for at fremme Missionslivet indenfor Hjemlandets Kirke, 1935 Zinzendorfs Indsats i Missionens Historie, 1936 Den lutherske Reformation og Missionen og 1940 Hvorledes maa den kristne Mission betragte de ikke-kristne Religioner? I årene 1923–40 var B. knyttet til udgivelsen af Nordisk Missions-Tidsskrift og har til dette skrevet en række artikler af hvilke flere samledes i bogform. Særligt bør vel nævnes den smukke mindeartikel om læreren og vennen Missionshistorikeren, Pastor Vilhelm Sørensen, 1941. B. har også skrevet et stort antal artikler om kirke- og missionshistoriske emner til flere leksika. Da B. 1947, 72 år gammel, opgav sin lærergerning fik han mulighed for at anvende sin tid på studiet af den personlighed som havde optaget ham fra ungdomsårene. Det blev til værket Grev Zinzendorf og hans Indsats i Kirkens og Missionens Historie. I 1957, II, 1961. Det var en bedrift at gennemføre dette store arbejde, næsten 800 s., i sit otium, og det var fortjent at Kbh.s univ. på det grundlag gjorde B. til æresdoktor 1958. R. 1937. R¹ 1955. Æresmedlem af Dansk missionsråd 1955.