Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Villads Christensen

Oprindelig forfatter AxLin
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Villads Christensen, Christian Villads Christensen, 16.2.1864-17.10.1922, historiker, arkivar. Født i Nørbæk, Viborg amt, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). C. blev hjulpet til studierne af sit hjemsogns præst, blev student i Kbh. 1882 fra Cohns kursus og tog 1888 skoleembedseksamen med historie som hovedfag, erhvervede n.å. universitetets guldmedalje med en afhandling om Danmarks forhold til Sverige 1613-30 og 1900 doktorgraden med en bog om "Baareprøven". 1889 blev han assistent i Rigsarkivet, gjorde 1890-96 tjeneste ved provinsarkivet i Viborg, blev sidstnævnte år Oluf Nielsens efterfølger som arkivar ved Kbh.s rådstuearkiv og beklædte dette embede til sin død. Jævnsides embedsgerningen udfoldede han en omfattende historisk produktion. Af større skrifter har han foruden disputatsen udgivet Nykjøbing paa Mors 1299-1899, 1902 - delvis bygget på andres forarbejder - og København i Kristian VIIIs og Frederik VIIs Tid 1840-57, 1912, en udgave af Kbh.s privilegier (1911) med dertil føjede nyttige fortegnelser over medlemmerne af hovedstadens magistrat, de 32 mænd og borgerrepræsentationen, en fremstilling af de københavnske begravelsesskikke og kirkegårds-forhold i ældre tid (1920) samt afslutningen af V. A. Sechers Corpus Constitutionum (1918). Alle disse arbejder skyldes tilskyndelser udefra - bogen om Kbh. i 840-57 fremkom således efter opfordring fra komiteen for det Hvidtske legat og skulle være en fortsættelse af Marcus Rubins to værker - og bærer for de flestes vedkommende præget af ikke ret at være udsprunget af indre trang og kærlighed til emnerne. I afhandlingen fandt C. den egentlige udløsning for sin historiske meddelelsestrang og har inden for denne ramme ydet sit meste og bedste. 1896-1911 var han redaktør af Samlinger til jydsk Historie og Topografi og udgav fra 1907 i nært samarbejde med Herman Trier - der som borgerrepræsentationens formand havde taget initiativet - Historiske Meddelelser om København. Som redaktør viste han i ringere grad evnen ti! at samle medarbejdere omkring sig, skræmte dem undertiden fra sig, men udfoldede til gengæld som afhandlingsforfatter en overordentlig frodighed og fantasifuldhed i emnevalget. Alene til det københavnske tidsskrift har han skrevet så meget, at det sammenlagt svarer til to af rækkens otte bind og af det sidste bind over halvparten.- C. blev aldrig arkivar i ordets moderne betydning. Rimeligvis fandt han sig bedre tilpas i rådstuearkivets usle kælderlokaler under det gamle domhus på Nytorv end i de smukke magasiner og arbejdsrum på Khb.s nye rådhus. Han bibeholdt Oluf Nielsens ordning og slog sig i hovedsagen til ro med eksistensen af dennes to store registraturer. Suverænt bestemte han de arkivgrupper, arkivets daglige publikum burde benytte, men udfoldede inden for denne ramme en fortjenstfuld virksomhed ved udarbejdelsen af store navneregistre, bl.a. til de københavnske skrifter fra tiden indtil 1771. - Til en vis grad var det imod C.s natur og anlæg at han blev leder af hovedstadens arkiv; i virkeligheden følte han sig aldrig hjemme på "brostenene", men bevarede sit liv igennem landboens kærlighed til jorden og til hjemstavnen. Karakteristisk nok behandler de fleste af hans afhandlinger og efterladte samlinger byens "overdrev", dens forstæder og vandløbene og søerne i dens omegn. Bogen om Kbh. 1840-57 er et dygtigt arbejde som bygger på samtlige kommunale arkiver og giver en udtømmende skildring af hovedstadens forvaltning. Alligevel mærkes det at den er skrevet af en "udenforstående". Datidens Kbh. var tilvisse en lille by men bliver endnu mindre i C.s fremstilling. Kun i ringe grad spores det, at den også dengang var midtpunktet for regeringen og nationens åndsliv og hjemstavn for den generation af borgerskabet som i nationalliberalismens tidsalder blev bærer af den politiske udvikling. - C. var en mand, i hvis sind der gik mange strømme, sårbar og følsom, barsk og kantet, lyrisk bevæget - af og til har han skrevet smukke digte og jævnlig i sine historiske afhandlinger indflettet nydelige naturskildringer - og med en mærkelig sans for det menneskelige sinds dybder og uklare drifter. Den samme forkærlighed som i årenes løb vendte hans forskertrang mod "båreprøve" og hekseprocesser, bragte ham særlig i de senere år i kast med psykiske fænomener og i nær berøring med spiritisme. Stærke politiske og sociale interesser gjorde ham i god overensstemmelse med hans kærlighed til "jorden" til en glødende tilhænger af georgeismen (formand for den danske Henry George-forening 1906-10).

Familie

Forældre: lærer Christen C. (1833-80) og Ane Christensdatter (1840-1901). Ugift.

Bibliografi

Signe Bjørner m.fl. i Den lige vej, 1922, nr. 4 39-43. Samme i Det frie blad, 1922 507-11. H. Trier i Hist. medd. om Kbh. l.r. VIII, 1922 558-62. H. Kyrre i Saml. til jydsk hist. og topogr., 4.r. IV, 1923 113-23. M. Mackeprang i Hist. t. 9.r. III, 1925 93-94. A. Linvald i Hist. medd. om Kbh. 3.r. V, 1942 53-57. A. Sundbo sst. 4.r. V, 1957-59 2-11. B. Tengnagel Jørgensen i Hist. medd. om Kbh. Årbog 1963 132 12. - Samlinger i Kbh.s stadsark. Papirer i Rigsark.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Axel Linvald: Villads Christensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288253