Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vilhjálmur Finsen

Oprindelig forfatter FrDahl
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Vilhjálmur Finsen, Vilhjálmur Ludvig Finsen, 1.4.1823-23.6.1892, retshistoriker. Født i Reykjavík, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). F. blev student 1841 fra Bessastaðir skole, cand. jur. 1846, modtog universitetets guldmedalje 1848 for en afhandling Fremstilling af den islandske Familieret efter Grágás, i omarbejdet og udvidet stand trykt i Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie, 1849 og 1850, blev 1851 sysselmand i Kjósar og sysselmand samt herredsdommer i Gullbringu syssel, 1852 landfoged i Island og byfoged i Reykjavik, 1860 dommer i overretten i Viborg, 1868 i den kgl. landsover- samt hof- og stadsret, 1871-88 i højesteret, blev dr.jur.h.c. 1879, medlem af Videnskabernes selskab 1884 og af den Arnamagnæanske kommission 1871. 1853-60 var han kongeudnævnt altingsmand.

Historiske og juridiske evner havde F. taget i arv efter den begavede slægt han tilhørte, påvirkning af nogen bestemt skole eller lærer spores ikke hos ham, hans naturlige anlæg viste ham vej, men A. F. Krieger gav ham stødet i den rigtige retning. F.s udgave og oversættelse af Grágás. Islændernes Lovbog i Fristatens Tid I–II, 1852, III-IV, 1870 Konungsbók, 1879 Staðarhólsbók og endelig 1883 stykker som findes i andre håndskrifter betød en videnskabelig landvinding, udført efter en rationel og konsekvent plan og metode lader den arnamagnæanske edition af 1829 langt tilbage; det omfattende og besværlige håndskriftstudium er gennemført med filologisk nøjagtighed og kritik. Lys og klarhed over hidtil dunkle punkter i den islandske rets historie og udvikling bragte F.s grundlæggende afhandlinger Om de islandske Love i Fristatstiden. I Anledning af Prof. Konrad Maurers Artikel "Graagaas" i Allgemeine Encyclopädie der Wissenschaften und Künste LXXVII 1-186 (Årbøger for nordisk oldkyndighed og historie 1873. Også som særtryk), og Om den oprindelige Ordning af nogle af den islandske Fristats Institutioner (Vidensk. selsk. skr. 1888). Kritisk og klart, skarpsindigt og omhyggeligt udredte F. i disse værker de lovgivende og dømmende myndigheders organisation og virkemåde i de behandlede tidsrum og hævdede – på adskillige punkter i hensynsfuld og urban polemik over for Konrad Maurer – at Grågåsen er et privat lovarbejde, og at sædvanen ikke har haft nogen væsentlig indflydelse i islandsk retsdannelse. Foruden at skrive nogle mindre afhandlinger – Um meðferð sakamálð og um kviðdáma i Ný Félagrit XI, 1851 og Om Teksten paa et Par Steder i Grágás i Arkiv for Nordisk Filologi II, 1885 – efterlod F. sig i håndskrift en fremstilling af den islandske retshistorie indtil fristatens undergang og norsk lovgivnings indførelse i 1200-tallet, men hans strenge selvkritik har affødt et bestemt forbud mod at manuskriptet offentliggøres. F. var et skarpt og logisk hoved. Med sit enestående kendskab til og sin indtrængende forståelse af de islandske retskilder har han mere end nogen anden nordisk forsker kortlagt denne del af retshistoriens territorium. – Kancelliråd 1854.

Familie

Forældre: sysselmand, kammerråd, senere overretsassessor Ólafur Hannesson F. (1793-1836) og Marie Nicoline Møller (1803-86). Gift 20.6.1851 i Kbh. (Holmens) med Caroline Vilhelmine Moberg, født 9.1.1818 i Kbh. (Helligg.), død 22.4.1906 sst. (Matt.) (gift 1. gang 1841 med exam. juris, kobbertrykker Peter Christian Nielsen, 1817-50), d. af kobbertrykker Magnus Svendsen M. (død tidligst 1840) og Marie Petersen (død senest 1840). Ægteskabet opløst 1864.

Annonce

Udnævnelser

R. 1859. DM. 1878. K.2 1884. K.1 1888.

Ikonografi

Afbildet efter tegn. af K. Gamborg på træsnittet af Holstebrosagen for højesteret, 1885. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Levnedsbeskr. af de ved Kbh.s univ.s 400årsfest promoverede doktorer, 1879 54. – Magnús Stephensen i Tímarit hins íslenzka bókmentafélags III, Reykjavik 1882 259. Sunnanfari I, 1891-92 17f. Finnur Jónsson i III.tid. 10.7.1892. Konrad Maurer i Kritische Vierteljahresschr. für Gesetzgebung und Rechtswissenschaft, N. F. XVI, München 1893 1-10. Bogi Th. Melsteð i Tidsskr. for retsvidenskab VI, Kria. 1893 143-49 Ofr. sst. XI, 1898 519-22). Samme i Andvari XXI, 1896 II-XXXII. Frantz Dahl i Berl.tid. 31.3.1923.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frantz Dahl: Vilhjálmur Finsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289463