Thormod Torfæus, Thormodus Torfæus, isl. Þormoður Torfason, 27.5.1636-31.1.1719, historiker. Født på Engey ved Reykjavík, død på Stangeland, Karmøy, Norge, begravet i Avaldsnes. Efter 1654 at være dimitteret fra latinskolen i Skálholt kom T. til universitetet i Kbh. hvor han tog teologisk attestats 1657. Han opholdt sig derefter en vinter på Island, men rejste n.å. igen af sted til Kbh.: rejsen var på grund af svenskekrigen forbundet med store besværligheder, men efter ufrivilligt vinterophold i Norge (Kristiansand) nåede T. dog Kbh. 1659. Her var han til trods for de vanskelige tider så heldig at opnå stilling som oversætter af de islandske håndskrifter som tilhørte kongens bibliotek; han fik fribolig på slottet og kom i personlig berøring med kongen i Frederik III) som viste intersse for hans arbejde. I sommeren 1662 blev T. sendt til Island for at samle flere håndskrifter og vendte tilbage til Kbh. med en dyrebar høst, deriblandt begge eddaerne som biskop Brynjólfur Sveinsson sendte som gave til kongen. Resultatet af T.s arbejde i disse år foreligger i en række utrykte oversættelser af islandske oldskrifter til dansk, bl.a. af Flatøbogen. Oversættelserne som endnu opbevares i Det kgl. bibliotek er temmelig skødesløse, men vidner om betydelig arbejdskraft. For T. var det en god forberedelse til hans senere gerning at han således fik lejlighed til at beskæftige sig med væsentlige dele af den islandske litteratur. Samtidig begyndte han på selvstændig litterær virksomhed. Han havde lagt mærke til, at de islandske kildeskrifter fremstiller den forhistoriske kongerække i Danmark anderledes end Saxo, og da kongen opfordrede ham til at gøre nærmere rede for disse spørgsmål, skrev han værket Series dynastarum et regum Daniæ som findes i afskrifter fra 1664, og senere, men først 1702 blev udgivet i en omarbejdet og udvidet form. I sommeren 1664 blev T. af grunde, som ikke kendes med sikkerhed, fjernet fra hoffet og befordret til kammererer i Stavanger stift; han giftede sig her med en velhavende enke og fik med hende gården Stangeland på Karmøy som herefter blev hans hjem. Stillingen som kammererer skaffede T. meget bryderi og stridigheder bl.a. med fogederne, hvis regnskaber han skulle have opsyn med, og det har sikkert været en lettelse for alle parter da han 1667 opnåede en lignende stilling som den forrige, idet han blev udnævnt til antikvar; der kom dog ikke meget ud af hans virksomhed i de følgende år, og ved Frederik III's død 1670 blev bestallingen ikke fornyet.

N.å. var T. for sidste gang på Island; på tilbagevejen kom han i land på Samsø, og under natlige slagsmål mellem berusede rejsefæller kom han til at slå en mand ihjel; han blev ved underretten dømt fra livet, men slap dog til slut med bøde og offentligt skriftemål, da han havde begået drabet uden forsæt, "i Hierttens Beængstelse". Efter denne ulykkelige hændelse var der foreløbig næppe udsigt til nogen forfremmelse for T., og han levede i den følgende tid som privatmand på sin gård. Under et ophold i Kbh. 1682 lykkedes det ham at få udnævnelse til norsk historiograf med 600 rdl. årlig løn og forpligtelse til at skrive det norske riges historie på latin; hans stilling var dog temmelig usikker, og der var flere gange vanskeligheder med at få lønnen udbetalt. Ved afrejsen fra hovedstaden fik T. lov til at tage de vigtigste islandske håndskrifter fra Det kgl. bibliotek og universitetsbiblioteket med sig til benyttelse på Stangeland; Det kgl. biblioteks blev tilbageleveret 1704, universitetsbibliotekets 1718. Flere af dem bærer endnu navne som T. har givet dem. Efter et sygdomsanfald (slagtilfælde?) 1706 var T. åndeligt svækket; han havde da i en årrække været enkemand, men giftede sig nu med sin husholderske som plejede ham til hans død. Begge hans ægteskaber var barnløse. T. var en smuk og kraftig mand der lejlighedsvis tog rigeligt for sig af livets goder; af karakter var han temmelig heftig og stejl. Han arbejdede hurtigt og let, hvilket i nogen grad står i forbindelse med, at han ikke hæmmedes af dybere overvejelser af problemerne. Hans værker begyndte først at udkomme da han var henved 60 år gammel, man han må have arbejdet dygtigt i de foregående år, for herefter blev en række til dels store bøger trykt med korte mellemrum. Der var stadig vanskeligheder med at skaffe penge til trykningen, og hovedværket, Norgeshistorien, ville ikke være udkommet hvis ikke Chr. Reitzer var trådt hjælpende til. Værkerne kan deles i to hovedgrupper. Den ene handler om Danmarks historie indtil Knud den store; hovedværket er den tidligere nævnte Series ... (1702), men hertil slutter sig en bog om Rolf Krake (1705) og en bog om Gorm den gamle, Harald Blåtand og Sven Tveskæg (Trifolium historicum, 1707); de to sidstnævnte værker var oprindelig dele af Series ... som under den endelige udarbejdelse blev skilt ud. Den anden hovedgruppe handler om Norges historie, hvortil slutter sig bøger om lande der i vikingetiden blev opdaget og bebygget af nordmænd: Færøerne (1695), Orknøerne (1697), Vinland (1705) og Grønland (1706). Disse skrifter har delvis politisk formål; således betoner T. i bogen om Orknøerne den dansk-norske konges indløsningsret til disse øer. Skønt selve Norgeshistorien blev aflastet gennem disse mindre bøger, og skønt den kun går til 1387, blev den et kæmpeværk; den udkom i fire foliobind 1711 (Historia rerum Norvegicarum). Fælles for alle T.s værker er at de først og fremmest bygger på islandske kilder, hvoraf størstedelen på hans tid kun fandtes i håndskrifter og kun kunne læses af islændinge. Det er hans hovedfortjeneste at han har fremdraget dette stof og gjort en række sagaer, særlig kongesagaerne, tilgængelige gennem udførlige latinske gengivelser. Derved blev hans Norgeshistorie underholdende og levende, og man forstår Holbergs dom (epistel 171) hvor han erklærer, at han holder "Torfæi store Kronik for en af de anseeligste og prægtigste Historier, som nogen Tiid er kommet for Lyset". Værkets svage side er dets mangel på kritik; kilderne sondres ikke efter deres værdi, og de fleste fabler og romaner i sagaerne tages for gode varer. Allerede T.s yngre samtidige Árni Magnússon var klar over denne svaghed hos T.; han overvågede i Kbh. trykningen af nogle af værkerne, og særlig i Series ... foretog han gennemgribende ændringer, dog vistnok uden at føle sig helt tilfredsstillet af resultatet.

Familie

Forældre: sysselmand Torfi Erlendsson (1598–1665) og Þórdís Bergsveinsdóttir (1602–69). Gift 1. gang 9.7.1665 i Kopervik med Anna Hansdatter, født 1620, død 16.12.1695 i Avaldsnes (gift 1. gang med kapellan i Stavanger, mag. Lauritz Jonassen, død ca. 1650, gift 2. gang ca. 1650 med forvalter over Udstens klostergods Ivar Nilsen Lem, død 1660). d. af Hans Gabrielsen i Kvinesdal og Sophie Danielsdatter. Gift 2. gang 1709 med Anne Hansdatter Gammel, ca. 1660–1723, d. af rådmand i Stavanger Hans Pedersen G. (død 1678, gift 1. gang med Gunnele Christensdatter) og Marie Clausdatter (M 689).

Ikonografi

Mal. tilskrevet Heinrich Dittmers (Fr.borg), efter dette stik af J. M. Preisler, 1786, af C. Hollmeister, 1839, træsnit efter tegn. af Carl Bloch, 1855, litografi 1868 og træsnit 1893. – Mindestøtte af J. Wiedewelt, 1778, ved Jægerspris.

Bibliografi

Torfæana, udg. P. F. Suhm, 1777. Jon Loptsøns Enkomiast, 1787 35–128 (heri breve). Arne Magnusson. Brevveksl, med Torfæus, udg. Kr. Kålund, 1916. – Jon Erichsen: Thormod Torfesens levnetsbeskr., 1788 (særtryk af Minerva, 1786–88). Torkell Mauland: Troldom, Kria. 1911 140–45. Samme i Syn og segn XIX, Kria. 1913 113–25 209–20. Sv. Dahl i Nord. t. för bok- och biblioteksväsen I, Upps. 1914 335–52 (heri breve). Fr. Øvrebø T T, Stavanger 1920 = Rogalands historielag. Årshft., 1920. Ellen Jørgensen: Historieforskn. og historieskrivn. i Danm. indtil år 1800, 1931 (2. udg. 1960) 142–48. Alexanders saga, udg. Jón Helgason, 1966 = Manuscripta Islandica VII pag. XVI. Kbh.s univ. 1479–1979, red. Sv. Ellehøj X, 1980. – Papirer i Kgl. bibl. og Arnamagnæanske saml., Kbh.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig