• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tage Kaarsted

Oprindelige forfattere HPC og MeHa
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Tage Kaarsted, Tage Holst Kaarsted, 27.5.1928-29.12.1994, historiker, kgl. ordenshistoriograf. Født i Silkeborg. Efter eksamen fra Århus univ. 1955 med historie som hovedfag virkede K. 1955–68, afbrudt af en kort periode som videnskabelig assistent ved Institut for presseforskning og samtidshistorie i Århus, som lærer i gymnasieskolen, først halvandet år ved Statens og hovedstadskommunernes kursus og derefter ved Århus statsgymnasium. 1967–73 var han konsulent i samfundsfag i direktoratet for gymnasieskolerne og gjorde dels i denne stilling, dels ved sin egen forsøgsundervisning og ved udgivelsen af et lærebogssystem et vigtigt arbejde ved indførelsen af den samfundsfaglige gren i gymnasiet. I årene i Århus underviste han desuden ved journalistkursus ved Århus univ. og forestod som lektor 1961–68 undervisningen i moderne politisk historie ved institut for statskundskab. 1968 blev han professor i moderne historie ved Odense univ. og 1976-94 tillige kgl. ordenshistoriograf. – Som forsker har K. leveret et omfattende og vægtigt samtidshistorisk forfatterskab. Hans første arbejde, Hvad skal detnytte? De radikale og forsvaret 1894–1914, 1958, viste de første tegn på den interesse og det udprægede talent, han siden har rendyrket, for den politiske historie både i dens større linjer og i dens krinkelkroge. Det har vist sig i hans produktion i værker som Ove Rode I-IV, 1963–89, og disputatsen om Påskekrisen 1920, 1968 hvori han demonstrerede sin evne til at udrede trådene i et dramatisk politisk spil. Med bogen om Regeringskrisen 1957, 1964, brød K. nyt land, for så vidt som en så indgående og bl.a. ved interviews med de deltagende politikere dokumenteret analyse af et nært politisk forløb til da næppe kendtes i dansk historisk forskning. I Dansk politik i 1960erne, 1969, fulgte K. linjen op med en kyndig gennemgang af et 10-års historie endnu før dets udgang. Den respekt om sit arbejde han havde etableret blandt politikerne, lettede hans adgang til indsigt i de vekslende parlamentariske vilkår. Hans sans for regeringskrisens problematik spores også i en kildesamling til valget og regeringsdannelsen 1968 (udg. 1971) og i Spillet om magten 1913, 1978. På basis af studier i engelske og danske arkiver skrev K. om Storbritannien og Danmark 1914–20, 1974 (eng. udg. 1979). Et hovedværk i hans forfatterskab er De danske ministerier 1929–53, 1977, hvormed K. afsluttede det af Svend Thorsen begyndte værk om ministerierne 1849–1953. Heri udfoldedes hele K.s kendskab til den nyere og nyeste danske politik og hans evne til at fremlægge denne omfattende indsigt let og ubesværet. Ved siden af denne produktion havde K. overskud til at skrive læseværdige bøger med emner fra sin slægts historie og inspireret af sin opvækst med tilknytning til bådfarten på Silkeborg-søerne. Desuden udgav han en lang række kilder til dansk politisk historie: dagbøger, politikeres erindringer og ministermødeprotokoller. Blandt dem Henrik Cavling som krigskorrespondent, 1960, Admiral Henri Konows erindringer 1877–1927 I-II, 1966–67, samt O. Rodes og C. Th. Zahles dagbøger fra første verdenskrig (hhv. 1972 og 1974). I egenskab af ordenshistoriograf nyttiggjorde K. materialet i ordenskapitlets arkiv ved at udgive politikeres selvbiografier.

K.s udadvendte energi førte ham ind i et omfattende organisatorisk og administrativt arbejde bl.a. i Dansk magisterforening hvis næstformand han var 1960–66, og det gav ham talrige faglige tillidshverv. En vigtig indsats øvede han som formand for uddannelsesrådet for Danmarks journalisthøjskole 1970–80 hvor han arbejdede for journalisternes efteruddannelse og ledede arbejdet i det udvalg som forberedte det lovgrundlag der fra 1980 regulerede skolens arbejde. Også andre offentlige udvalg nød godt af hans indsigt og politiske sans, og ud over sine faglige aktiviteter interesserede han sig for naturfredningen som medlem af fredningsplanudvalget for Fyn og hovedbestyrelsen for Dansk naturfredningsforening. Hans tilknytning til pressen markeredes af hans medlemskab af bestyrelsen for Fyens Stiftstidende – formand 1979 - og Den fynske bladfond. Desuden var han medlem af bestyrelserne for Odense teater og A/S Albani Bryggerierne. K.s virke som tv- og radiokommentator fra 1964 i politisk spændte situationer og for folkeuniversitetet 1972–77 reflekterede hans interesse for formidlingen af den historiske forskning, og hans egne betydelige evner på dette felt blev belønnet med Jens Rosenkjær-prisen 1968 og Søren Gyldendal-prisen 1970. Han modtog endvidere Modersmål-prisen 1992 og Sven Henningsen-prisen 1993.

Familie

F: bådfører ved A/S Hjejlen, senere direktør sst. Jacob Pedersen K. (1898–1967) og Itta Holst Kjær (1907–76). Gift 22.1.1955 i Ginnerup k., Djursland med småbørnspædagog Kirstine (Søs) Rønlev, født 26.4.1929 i Ølgod, d. af lærer Otto Kristian R. (1901–55) og Kirsten Nielsen (1886–1972).

Annonce

Udnævnelser

R. 1971. R.1 1980.

Ikonografi

Foto. Mal. af Ulrik Schmedes, 1968. Tegn. af Hans Bendix, 1970.

Bibliografi

Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H.P. Clausen, Merete Harding: Tage Kaarsted i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292427