Søren Alkærsig

Søren Alkærsig, 5.8.1868-27.8.1943, hjemstavnshistoriker, højskoleforstander. Søren Alkærsig kom i syvårsalderen ud at tjene og kom seksten-sytten år gammel til at tjene i Maltbæk hvor han kom i forbindelse med Askov højskole, 1888–89 var han elev på Vejstrup højskole og var derefter to vintre på Askov, hvorefter han gik på kursus i Kbh. 1892–94 var han friskolelærer i Højby på Sjælland, 1896–1901 lærer ved Mellerup højskole, 1903–09 ved Vinding højskole og derefter 1909–13 forstander for Kerteminde højskole. Senere var han i kortere perioder lærer ved højskolerne på Store Restrup og Krabbesholm og købte så en gård i Sønder Bjært ved Kolding, som han atter solgte 1920 da han købte den lille gård Esmark i Vejen sogn hvor han boede til 1939, da han blev husejer i Brørup.

1927–31 var Søren Alkærsig formand for Historisk samfund for Ribe amt og var derefter til 1938 redaktør af dets årbog Fra Ribe Amt, i hvilken han publicerede forskellige artikler om smugleriet ved Kongeåen, om brændevins-brænding m. fl. I Samlinger til jysk historie og topografi har han skrevet om dansk studehandel i det 18. årh. (1903) og om toldgrænsen mellem Nørre- og Sønderjylland (1904–05), og han var en flittig medarbejder ved Højskolebladet. Hans hovedarbejder er dog Esbjerg Havn og By I–II. 1909–14, Askov i Malt Herred, 1934 (i samarbejde med agrarhistorikeren Henrik Larsen) og Vejen Sogn i Malt Herred I–III, 1936–41.

Søren Alkærsig var en meget særpræget mand med et rigt jysk lune og noget idealistisk indstillet, men dertil urolig og ret stædig og stejl så samarbejdet med ham ikke altid var let. Af udseende, sprog og væsen var han bonde, og bøndernes fortidsforhold optog hans hovedinteresse så han levede sig ind i dem og skildrede dem i kernefuldt bondesprog. Han har vel ikke skabt nogen større produktion, men det er gode arbejder der foreligger fra hans hånd.