Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Povl Engelstoft

Oprindelig forfatter PBag
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Povl Engelstoft, 4.10.1876-9.6.1961, historiker. Født i Vissenbjerg, død i Vanløse, Kbh., begravet sst. (fællesgrav Bispebjerg kgd.). E. blev student 1895 fra Roskilde og tog 1906 skoleembedseksamen med historie som hovedfag, men blev aldrig embedsmand. Han var redaktionssekretær ved Hagerups Konversationsleksikon 1909-14 og virkede i øvrigt som skribent og redaktør eller medredaktør af en lang række leksikalske, topografiske og personalhistoriske værker og andre håndbøger, deriblandt Den nye Litteratur (s.m. Svend Dahl), 1923-31, Dansk biografisk haandleksikon (s.m. Svend Dahl), 1918-26, Hagerups Konversationsleksikon 3.udg. (s.m. E. Rørdam), 1920-25, og 4.udg., 1948-53, Weilbachs Kunstnerleksikon 3.udg. (s. m. Merete Bodelsen), 1947-52 og Traps Danmark 5.udg. (fra 1952, s.m. Niels Nielsen og Peter Skautrup). Han var medarbejder ved Dansk skønlitterært Forfatterleksikon 1900-50 og ved flere danske og udenlandske konversationsleksika. I sine sidste år forberedte han s.m. Bjørn Kornerup en ny udgave af S. V. Wibergs præstehistorie, et arbejde der havde særlig tiltrækning for denne ætling af en gammel præsteslægt. Hans største redaktionelle bedrift var Dansk biografisk Leksikon, 1933-44, under medvirkning af Svend Dahl. Trods sit koleriske temperament der kunne føre til sammenstød med tilsynsførende og medarbejdere, var han en fortrinlig leder af det store foretagende, klarhovedet, praktisk og håndfast. Brickas leksikon var grundlaget, men E. moderniserede personudvalget (bl.a. blev erhvervene lidt fyldigere repræsenteret) og systematiserede opstillingen, især ved at anbringe visse af de personalhistoriske data efter et fast skema i artiklernes "hoved" som han utrætteligt søgte oplysninger til. Med sine frygtede, næsten ulæselige rykkerkort holdt han medarbejderne til ilden så de 27 svære bind udkom planmæssigt.

E. fik 1907 universitetets guldmedalje for en afhandling om rigsrådets historie 1448-1588 og skrev om Christian IVs tid i Det danske Folks Historie IV, 1928, men hans foretrukne arbejdsområde som moden historiker blev Danmark i 1800-tallet. Han var 1927-33 medarbejder ved Institut for historie og samfundsøkonomi og ledede for dette sammen med Hans Jensen udarbejdelsen af tre bind overvejende socialhistoriske afhandlinger (1930-33). Hertil skrev han dog kun forord; det var den politiske historie der var hans egentlige interessefelt. Hans vigtigste arbejder på dette område findes i Det danske Folks Historie VII-VIII, 1926-29 hvor han behandlede perioderne 1848-70 og 1901-13 (uden væsentlige ændringer optrykt i Schultz Danmarkshistorie IV-V, 1942), og i hans og Frantz WendtsHaandbog i Danmarks politiske Historie fra Freden i Kiel til vore Dage, 1934 som han skrev hovedparten af. Svagere er hans tildels lovlig hastigt udarbejdede bidrag til Den danske Rigsdag 1849-1949 I–II, 1949-51 (afsnit om den grundlovgivende rigsforsamling og rigsdagsforhandlingerne 1866-1915). For Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie som han 1937 blev medlem af udgav han s.m. Povl Bagge og Johs. Lomholt-Thomsen Danske politiske Breve fra 1830erne og 1840erne I-IV, 1945-58.

E. havde ikke tid, vel heller ikke tålmodighed, til at samle sig om en større videnskabelig afhandling bygget på grundige kildestudier. Han foretrak hurtige resultater af sit arbejde og tilfredsstillede en stor del af sin forskertrang ved små personalhistoriske detektivundersøgelser; undertiden sagde han at "hovederne" i Dansk biografisk Leksikon var han vigtigste indsats som historiker. Han kendte dog bedre end de fleste litteraturen og det vældige trykte kildestof til Danmarks historie i anden halvdel af 1800-tallet og havde på mange punkter en selvstændig opfattelse af personer og politik. Herom vidner ikke mindst hans koncentrerede studie over Skellet i dansk Historie efter 1864 (Festskrift til Kr. Erslev, 1927). Han var med til at indlede de sidste årtiers omvurdering af de nationalliberale, men havde også noget værdifuldt at sige om 1866-grundlovens tid (bl.a. i anmeldelser af Estrup-litteratur og af Sofus Høgsbros Breve og Dagbøger i Historisk Tidsskrift 9.r.IV-V, 1925-27). Som skribent foretrak han den korte form, og han nåede det ypperlige i visse af sine personkarakteristikker. Hans bedste bidrag til Dansk biografisk Leksikon, artiklerne om Viggo Hørup og D. G. Monrad fx, er åndfulde og psykologisk indtrængende, tillige skrevet i det smukkeste dansk der undertiden hæver sig til poetisk flugt og ægte patos.

Annonce

Arbejdet var E.s liv, han undte sig knap nok ferie og ønskede intet otium. I sin travlhed virkede han ofte studs, og tyndhudet var han. Men han bar sjældent nag, og i rolige stunder kunne han dømme retsindigt og med humor selv om mennesker som han mente havde krænket ham.

Familie

Forældre: residerende kapellan sst., senere sognepræst i Ørum, sidst i Vesterborg Frans Daniel Thorning E. (1844-1914, gift 2. gang 1883 med Kristiane Pedersen Møller, 1862-89; gift 3. gang 1890 med Mette Marie Pedersen Møller, 1864-1944, søster til første hustru) og Catharine Elisabeth Nyegaard (1847-83). Gift 1. gang 24.3.1910 i Seden med Fanny Brahm, født 8.7.1878 i Vester Torup, Thisted amt, død 19.10.1949 i Kbh., d. af sognepræst til Klim, Torup og Vust, sidst i Seden Peter Georg Emil B. (1838-1912) og translatør i engelsk Harriet Jansen (1839-1920). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 31.3.1928 i Kbh. (b.v.) med Sigrid Gudrun Klokker, født 30.11.1899 i Odense, død 14.11.1990, d. af skomagermester Peter Christopher K. (1871-1913) og Laura Christine Hansen (1872-1932, gift 2. gang 1917 med entreprenør, senere træhandler Laurits Christian Thorvald Frederiksen, 1892-ca.1942, gift 2. gang med Helga Christensen, født ca.1900).

Ikonografi

Mal. og skitse af Victor Borregaard, 1913. Linoleumssnit 1948 og 1959 af K. J. Almquist. Foto. Mal. af Johs. Nielsen, 1948 (Hagerups Forlag).

Bibliografi

Povl Bagge i Hist.t. 111.r.VI, 1960-62 693f. T. Vogel-Jørgensen i Pers.hist.t. 14.r.III, 1961 115-20. – Breve i Kgl.bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Bagge: Povl Engelstoft i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289163