Otto Sperling, 3.1.1634-18.3.1715, historiker, antikvar. Født i Kristiania, død i Kbh. S. blev o. 1649 sendt til gymnasiet i Bordesholm hvor farbroderen Paul S. var rektor. 1652–55 studerede han i Helmstedt og boede her hos den lærde Hermann Conring som gjorde sig berømt ved et historisk-juridisk forfatterskab. Efter en tid som huslærer studerede han i Nederlandene (studiosus politices i Leiden 1659), derpå i Frankrig og England (1661). Han slog sig ned hos faderen i Hamburg 1662, men var snart efter beskæftiget som lærer for Leo Ulfeldt og derefter for adelssønner af holstensk familie. I ledige stunder drev han bl.a. filologiske og historiske studier. 1670–73 opholdt han sig i Kbh. hvor han forsøgte at lette faderens kår i fængslet og samtidig havde kontakt med Leonora Christina. Det følgende år tog han den juridiske doktorgrad i Kiel og nedsatte sig som sagfører i Hamburg. 1681 rejste han dog atter udenlands som hovmester for Joh. Ad. Buchwalds sønner og fik under et ophold i Paris ansættelse ved Colberts bibliotek. 1683–87 virkede han påny som sagfører i Hamburg, 1687–90 var han dansk kgl. råd og assessor i overappellationsretten i Pinneberg og tog så bopæl i Danmark da han fik til opgave at udarbejde et værk om mønter og medaljer fra tiden under de oldenborgske konger for en løn af 200 rdl. årligt. 1692 ansattes han som professor i historie og retsvidenskab ved det nyoprettede ridderakademi i Kbh., men den aldrende mand fandt sig dårligt til rette med elever og foresatte. 1695 blev han tvunget væk nogle måneder, og 1697 fik han sin afsked, efter hans egen mening uden rimelig grund, og måtte nu leve af en pension på 200 rdl., halvdelen af professorgagen. 1701 genansattes han, dog med en løn der ikke oversteg pensionen, og da akademiet nedlagdes beholdt han denne beskedne indkomst til sin død.

Årene fra 1697 var præget af pinlig økonomisk armod som S. bl.a. måtte bøde på ved pengelån fra en søster. I tillid til et aldrig indfriet løfte om at blive historiograf for hertugdømmerne og grevskaberne afslog han tilbud om ansættelse i Sverige og andetsteds, men var iøvrigt uden held flittig ansøger til alskens stillinger i den danske konges tjeneste, i centraladministrationen, ved postvæsenet, Det kgl. bibliotek eller kunstkammeret. Han følte sig åbenbart hjemme i det københavnske lærdomsmiljø, modtog også nogen støtte fra mæcener som generalmajor Johan Rantzau (1650–1708) og Christian Reitzer, men forgældet og uden tilstrækkelige eksistensmidler måtte han først pantsætte, senere ved auktion 1709–10 sælge sit betydelige bibliotek på over 8000 bind. S. kunne dog i sin betrængte alderdom glæde sig over sit gode syn som han tilskrev virkningen af den pibe tobak han daglig røg morgen og aften, og alle de bøger han behøvede til sine studier fandt han hos Reitzer i hvis hus han tilbragte de to sidste leveår. Til ham testamenterede han sin manuskriptsamling, mens en anselig samling antikke mønter efter hans død erhvervedes af kongen til kunstkammeret, nu Den kgl. mønt- og medaillesamling (trykt katalog 1717). Da Reitzer 1721 afhændede sit bibliotek til kongen fulgte størstedelen af S.s håndskrevne arbejder og samlinger med. Noget havde Reitzer forinden overladt til andre, således de omfattende Sperlingske familiepapirer der gik tilbage til 1500-tallet og bl.a. rummede faderens selvbiografi og korrespondance. De var blevet overdraget til historikeren Hans Gram, og først efter dennes død indgik også disse i Det kgl. bibliotek.

S. var uendelig lærd og havde tidligt fordybet sig i vidtspændende studier, filologiske, litterære, arkæologiske og historiske. De rakte fra den klassiske oldtid til Hamburgs nyeste historie og samlede sig efterhånden mest om emner inden for ældre nordisk historie. Som både hans arbejder og korrespondance viser må han nærmest karakteriseres som antikvar i 1600-tallets forstand, men han fulgte nye strømninger, stod fx åben for arkæologiske og kildekritiske landvindinger, og var i det hele personligt udrustet med ikke ringe kritisk sans og skarpsindighed over for kilderne. Ingen af hans større arbejder nåede dog frem i bogform. Fra Hamburgtiden stammer flere utrykte arbejder, således en tysk fremstilling af Hamburgs historie til 1690 der hviler på et solidt grundlag af kilder som kritisk er holdt op mod hinanden (seks bind fremstilling, tolv bind noter og kilder). Hertil slutter sig flere forstudier og samlinger samt en fyldig biografi af den hamburgske historieskriver Albert Krantz, skrevet på latin i tre bind. Planen til en kommenteret nyudgave af Adam af Bremens nordiske kirkehistorie som han forgæves ledte efter forlægger til (og hvortil manuskriptet synes at være tabt) fattede han vistnok i 1680'erne, men selv om han fra 1670'erne stod i forbindelse med lærde i hertugdømmerne der dyrkede Jyllands fortid syd for Kongeåen, i datidens terminologi "Cimbrien", orienteredes studierne først egentlig mod nordisk old- og middelalderhistorie efter ansættelsen i Danmark. Han knyttede her kontakter til forskere i såvel provinsen som hovedstaden – fx Jens og Thomas Broder Bircherod, Peder Syv og håndskriftsamleren Peder Jensen Lucoppidan – og sluttede sig til historikere som Árni Magnússon og Thormod Torfæus der stillede sig kritiske over for Saxo. Under deres indflydelse gav han sig i erkendelse af den norrøne overleverings betydning til at lære oldnordisk. En omfattende samling håndskrevne studier og noter vedrørende nordiske antikviteter (16 bind og en pakke) vidner om hans dybtgående undersøgelser. Blandt de trykte skrifter, alle på latin og af mindre omfang, kan nævnes en kritisk udgave af biskop Absalons testamente (1696) og afhandlingerne om det danske sprogs forrang blandt nordboerne (1694), om hedningedåben (1700), om navnet "konning" og den danske kongemagts oprindelse (1707), om navnet og festen jul hos nordboerne i gammel og nyere tid (1711) samt forskellige mønthistoriske studier. Derudover efterlod han sig Valerius Maximus Danicus dvs. en latinsk skildring af berømmelige handlinger udført af danskere (fire bind hvoraf en lille prøve blev udgivet 1698), et arbejde om runeskriften og samlinger til et stort anlagt værk om lærde kvinder De foeminis omni ævi doctis hvortil han bl.a. havde modtaget bidrag fra Leonora Christina. Som faderen havde han knyttet sig til hende og hendes familie, og det var ham der foranledigede hende til at skrive sin franske selvbiografi. Da hun kom fri af fængslet besøgte han hende trofast på Maribo kloster og stod hende bi med oplysninger til værket om "Heltinders Pryd".

Familie

Forældre: læge og botaniker Otto S. (1602–81) og Margrethe Schwendi (1605–54). Ugift.

Ikonografi

Tegn. af C. C. Andersen (Kgl.bibl.) efter mal. fra 1696.

Bibliografi

Udg. Justi Lipsii vita illustrata ab O. S., udg. Sylvette Sué, Lias II, Amsterdam 1975 71–108.

Kilder. O. S.s selvbiografi (1602–73), overs, af S. Birket Smith, 1885 (reproudg. 1974). Danske mag. 6.r.V, 1930 62–68. Breve i Andr. Alb. Rhode: Cimbrisch-holsteinische Antiquitäten-Remarques. Appendix, Hamb. 1720 389–425, Dänische Bibliothec VII, 1745 385–422, O. H. Moller: Nachricht von dem adelichen Geschlecht derer v. Ahlefeldt, Flensb. 1771 38–56, Torfæana, udg. P. F. Suhm, 1777 91f 126–50, Danske saml. V, 1869–70 222–24 228–35; 2.r.I, 1871–72 223–28, Pers. hist. t. 3.r.III, 1894 206; V, 1896 74f 77; 5.r.V, 1908 232–48, Arne Magnússons private brevveksl., 1920 476–80, og Tidsskr. for jødisk hist. og lit. III, 1925 294–303.

Lit. i. Moller: Cimbria lit. II, 1744 849–56. E. C. Werlauff: Hist. efterretn. om det store kgl. bibl., 2. udg. 1844 78–84 112f. Chr. Bruun: Fr. Rostgaard og hans samtid I, 1870. S. Birket Smith: Leonora Christina Ulfeldt på Maribo kloster, 1872. Fr. Winkel Horn: Peder Syv, 1878 28f 144–46. John Danstrup: Esgruserhåndskriftet. En Adam af Bremen-afskrift af O. S. d.y., 1943 = Vidensk. selsk. Hist.-filol. skr. I, 4. Laur. Nielsen: Danske privatbibl. gennem tiderne I, 1946.

Papirer i Kgl. bibl. og Schlesw.-holst. Landesarchiv, Gottorp.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig