Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Oluf Nielsen

Oprindelig forfatter JSteen
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Oluf Nielsen, Oluf August Nielsen, 24.4.1838-5.1.1896, historiker, rådstuearkivar. Født på Endrupholm ved Bramminge, død på Frbg., begravet i Kbh. (Vestre). N. blev student 1857, privat dimitteret, og begyndte at studere teologi, men opgav snart dette studium for nordisk oldhistorie og tog 1863 magisterkonferens i nordiske sprog hvorefter han s.å. blev assistent i kongerigets arkiv. Allerede i studieårene havde han kastet sig over sin hjemstavns historiske forhold: topografi, stednavne, personalhistorie m.v., og 1860 debuterede han på sin historiske forfatterbane med Herregaarden Plovstrup (Annaler for nord. Oldkyndighed, 1860), hvorefter i en lang årrække fulgte publikationer som Historiske Efterretninger om vestjyske herreder: Skadst hrd. (1862), Vester Horne hrd. (i Danske saml. I–11, 1865-67), Slavs hrd. (sst. III, 1867-68), Malt hrd. (1870), Gørding hrd. (sst. 2. r.II, 1872-73), Skodborg og Vandfuld hrd. (1894) og Hjerm og Ginding hrd.

(1895). Af disse egnsbeskrivelser står hans arbejder fra ungdomsårene betydeligt over de senere der i nogen grad bærer præg af at være hastværksarbejde. Efter at være blevet arkivassistent fik N. af generalstaben overdraget at korrigere stednavneformerne på stabens nye kort, og 1864 blev han medarbejder ved udgivelsen af registeret til Jacob Langebeks Scriptores rerum Danicarum (1878), hvorved han i højere grad end hidtil førtes ind på studiet af Danmarks indre historie i middelalderen; frugten af disse studier var bl.a. hans doktordisputats 1867 Bidrag til Oplysning om Sysselinddelingen i Danmark, "Ribe Oldemoder", 1869, Dueholms Diplomatarium, 1872, Liber census Daniæ. Kong Valdemar den Andens Jordebog, 1873, Codex Esromensis, 1880-81, Gamle jydske Tingsvidner, 1882 (til belysning af sproget i Ribe amt før et fælles skriftsprog havde fæstnet sig), Olddanske Navne, 1883 og Harsyssels Diplomatarium, 1893. – Sammen med Chr. Bruun og A. Petersen stiftede N. 1865 tidsskriftet Danske Samlinger for Historie, Topographi, Personal- og Literaturhistorie, ved hvilket han til dets ophør 1879 var en flittig medarbejder; endvidere var han 1879 medstifter af Universitetsjubilæets danske samfund og s.å. Samfundet for dansk-norsk genealogi og personalhistorie, i hvis bestyrelse han sad til sin død. Han var også 1877 medstifter af Selskabet for udgivelse af kilder til dansk historie, og for dette såvel som for Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie og sprog i hvilket han 1871 optoges som medlem, samt for Universitetsjubilæets danske samfund er flere af hans arbejder udgivet.

1.1.1869 blev N. arkivar ved Kbh.s rådstuearkiv, og fra 1885 var han tillige overbestyrer af Kbh.s kommunes folkebogsamlinger, et arbejde han omfattede med stor interesse, stillingen som rådstuearkivar medførte at N. også kom ind på et nyt litterært arbejdsfelt; 1872-87 udgav han for kommunalbestyrelsen Kjøbenhavns Diplomatarium indtil 1728 (otte bind og to registerbind), og 1877-92 udgav han endvidere det vægtige værk Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse indtil 1730 (seks bind). Beslægtet med disse arbejder er hans Kjøbenhavn paa Holbergs Tid, 1884, Efterretninger om Abel Katrines Stiftelse, 1875, Vor Frelsers Kirke i Kjøbenhavn, 1896 (sammen med P. Købke) og flere. I en diskussion med A. D. Jørgensen påviste N., at det ældste "havn" var en ager-dyrkende landsby. – N. var en overordentlig flittig skribent og en stille, beskeden forsker der gerne stillede sin store viden til rådighed for andre historikere, men med en så stor produktion som N. i årenes løb præsterede fulgte naturligvis også, at den ikke altid var af lige stor lødighed og at der til tider savnes en egentlig behandling af hans indsamlede stof. Det kan i øvrigt tilføjes, at N. almindeligvis – og med rette – stillede sig skeptisk over for stedlige traditioners og såkaldte folkesagns beretninger om tidligere tiders forhold. I nærværende biografi er kun nævnt de vigtigste af hans arbejder, men talrige andre findes spredt i en mængde forskellige tidsskrifter.

Annonce

Familie

Forældre: proprietær, branddirektør August Carl Nicolaj N. (1809-85) og Henriette Georgine Meyer (1813-98). Gift 1. gang 10.8.1865 i Fåborg, Ribe amt, med Sofie Brunnich, født 4.5.1845 i Assens, død 10.9.1878 i Kbh. (Frbg.), d. af toldassistent Christian Gregers B. (1820-76) og Frederikke Rasmussen (1828-1902). Gift 2. gang 17.10.1879 i Kbh. (Frue) med Mathilde Margrethe Agathe Grüner, født 10.2.1861 i Husum, død 15.2.1934 i Kbh., d. af borgmester Hakon Harald G. (1815-1900) og Margaretha Agatha Mathilde Jacobsen (1835-95). – Far til K. Brünnich Nielsen og H. G rüner-Nielsen.

Udnævnelser

R. 1893.

Ikonografi

Foto. – Mindesten ved Endrupholm.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1867 205-08. – A. Heise i Saml. til jydsk hist. og top. 3. r.I, 1896-98 103-08. Viggo Brøndal i Fortid og nutid II, 1919 200-05. Carl Lindberg Nielsen i Fra Ribe amt VII, 1931 650-66. Aug. F. Schmidt sst. VIII 1932 132-37. Samme i Hardsyssels årbog XXVI, 1932 86-98. Jens Aarsbo: Bibliotekerne og samf., 1935 72f o.fl.st. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johannes Steenstrup: Oluf Nielsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295033