Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kristian Hvidt

Oprindelige forfattere MeHa og PBag

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Kristian Hvidt, Karl Kristian Hvidt 1.9.1929, folketingsbibliotekar, historiker. Født på Frbg. (Vor Frelsers sg.). H. tog 1949 højere handelseksamen fra Niels Brocks handelsskole og arbejdede en tid i et isenkramfirma. 1950 blev han student fra statens kursus og 1957 cand.mag. fra Kbh.s univ. med historie som hovedfag. Han var arkivar ved rigsarkivet og landsarkivet for Sjælland 1957–64 og blev det sidste år bibliotekar i folketinget. Som chef for tingets bibliotek 1969-88 har han udvidet dets funktioner med en oplysningstjeneste. 1988-99 var han historisk konsulent i folketinget. H.s hovedforskningsområde er Danmarks politiske og sociale historie i 1800-årene. 1954 fik han Kbh.s univ.s guldmedalje for en prisopgave om venstres stilling til forsvarssagen 1866–1905, med særligt henblik på de antimilitaristiske tendenser. Besvarelsen omarbejdede han til bogen Venstre og forsvarssagen 1870–1901, 1960 som bringer flere nye synspunkter og andre værdifulde bidrag til forsvarssagens og forfatningskampens historie. En af hans vigtigste kilder var Frede Bojsens utrykte politiske erindringer som han 1963 udgav med fyldige noter for Udgiverselskab for Danmarks nyeste historie. Samme emnekreds belyser H.s store afhandling Den unge Bjørnson og dansk politik. Studier i signalfejdens forudsætninger og eftervirkninger 1870–79 (Jyske samlinger, 1965). – Imidlertid stødte H. under sin arkivtjeneste på Kbh.s politis lange række protokoller over udvandrere efter 1868 og blev "fascineret af disse registre over menneskeskæbner". 1966 blev det muligt for ham at få protokollernes data om 172.000 udvandrere 1868–1900 behandlet elektronisk; det gav ham rygraden i en omfattende undersøgelse af den oversøiske masseemigration. Han inddrog og analyserede andre kildegrupper der bl.a. belyste de personlige forbindelser mellem USA og Danmark, og resultatet blev hans disputats Flugten til Amerika eller Drivkræfter i masseudvandringen fra Danmark 1868–1914, 1971. Bogen er et pionerarbejde inden for et vigtigt område af dansk socialhistorie, og den har på visse punkter – især ved et afsnit om det transatlantiske transportsystem – inspireret den internationale emigrationsdebat. På engelsk kom hovedparten af disputatsen noget forkortet 1975 i New York og London og resten 1978 i Scandinavian Journal of History. International interesse har også H.s udgave (Savannah, Georgia 1980) af et manuskript i vort Kgl. bibliotek med billeder fra en østrigsk kolonisation i Georgia i 1730erne og prøver på indianske sprog fra et hidtil ukendt sprogstadium. (Jf. H.s afhandling om manuskriptet i Fund og forskning XXIII, 1977–78). – H. har tillige skrevet om arkivforhold, emigrationsforskning og dansk politisk historie, herunder biografier bl.a. Edvard Brandes. Portræt af en radikal blæksprutte, 1987 Statsministre i Danmark 1913-95, 1995, Sylvia Pio. En adelig socialist, 2009 og Forsker, furie og frontkæmper, en bog om Lis Jacobsen, 2011. 2004 udgav han Paris: fra barrikader til boulevarder. H. har som historiker et bredt interessefelt og frugtbare ideer. Han kan se en sammenhæng i et stort og kompliceret historisk fænomen og mangler ikke sans for nuancer og for det uhåndgribelige i forholdet mellem enkelte mennesker. Han skriver som regel frisk og levende med humor og en smittende optagethed af sit emne. Han former bevidst sine historiske skrifter så de kan forstås af læge læsere; derfor er han en god journalist. Han var anmelder ved Information 1955–60 og ved Berlingske Tidende 1960-2006. – NATO gæsteprofessor ved University of Minnesota 1967. – Medlem af statens humanistiske forskningsråd siden 1974, af Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie siden 1976, dets forstander 1985-95.

Familie

F: maler Daniel H. (1889–1975) og pianist Elisabeth Hänflein (1892-1984). Gift 28.2.1954 i Grundtvigsk, med cand.mag. Marie Mørk Viggo Pedersen, født 21.5.1930 i Kbh., død 2008, d. af organist, pianist Johannes Viggo P. (1896–1975) og Anna Luise Feilberg (1902-90).

Udnævnelser

R. 1973. R1

Annonce

Ikonografi

Mal. af Daniel Hvidt bl.a. 1937 og 1955. Foto.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Povl Bagge: Kristian Hvidt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291658